Hvilkenbils redaktør, Jens Velling, blogger om General Motors, der får bilindustriens første kvindelige topchef. Kan Mary Barra blive vor tids Henry Ford? 
Egentlig burde det ikke være en nyhed, at et stort firma vælger en kvinde som chef. Men i bilindustrien, der i dén grad er styret af gamle mænd i store biler, er det en pænt stor nyhed i nyheden, at General Motors nye Chief Executive Officer er en kvinde.
Mary Barra hedder den 51-årige mor til to, der har arbejdet for General Motors, siden hun som 19-årig begyndte som praktikant. Hun blev hurtigt spottet som et talent med potentiale, og siden har hun bogstaveligt talt arbejdet sig op fra fabriksgulvet til det mest eftertragtede hjørnekontor i bilbyen Detroit.
Undervejs har Mary Barra angiveligt imponeret alt og alle. Dels fordi hun er dygtig og med succes har været med til at rydde op i den notoriske rodebutik, som GM udgør med sine alt for mange bilmærker af ofte tvivlsom kvalitet, dels fordi hun er steget i graderne uden at efterlade sig det sædvanlige spor af fjender og fyringer. Tværtimod er det ikke mindst Barras fortjeneste som chef for produktudvikling, at GM’s biler har fået løftet deres finish og kvalitetsfornemmelse fordi hun – måske fordi hun er kvinde – har et blik for både detaljer og helheder. Samtidig er hun god til at lytte til sine medarbejdere, lægger vægt på at vinde kollegernes ”hjerter og hjerner” for at opnå succes, og så er hun med sine 51 år og sit køn langt fra den ”old boys club”, der i årtier har styret ”Generalen” ind i lidt for mange fiaskoer og røde tal på bundlinjen.
Mary Barra repræsenterer derfor et håb om reel forandring hos verdens næststørste bilproducent. Det er også nødvendigt, for nok er GM på vej op igen efter betalingsstandsningen i 2009 og den amerikanske stats nødhjælp i form af delvist ejerskab og kapitalindsprøjtning i milliardklassen, men der er behov for nytænkning.
Den kan Mary Barra levere, vurderer de fleste analytikere i bilbranchen. Hun vil satse på kvalitet, ny teknologi og have sans for, at fremtidens bilkøber langt fra er den hvide middelklassemand med hang til hestekræfter og hærdebrede pick-up trucks, som GM hidtil har satset en stor del af butikken på. I GM’s europæiske gren, Opel, håber de således på en “Barra-effekt” i form af større lyst til at opgradere både teknologi og investeringer i det tyske datterselskab. Barra har simpelthen bedre styr på, hvad der foregår i GM’s enorme organisation og hvordan man gebærder sig – hun kommer næppe til at flyve til Washington i firmaets privatjet for at bede om statsstøtte som en af hendes verdensfjerne forgængere, Rick Wagoner, kom for skade at gøre.
Mary Barra er med andre ord – og lidt held – godt nyt for den gamle ”General”. Her på redaktionen hepper vi på Mary, for GM – og resten af den etablerede bilindustri – har brug for at finde både et nyt gear og en ny vej, hvis bilen skal bevare sin fascinationskraft.
Det lyder måske rigeligt dramatisk, men alle undersøgelser viser, at bilen bliver stadig mindre vigtig for hver ny generation af potentielle bilkøbere. En iPhone er bare en sjovere og mere nyttig accessory end en bil, hvis du bor på Manhattan eller Kgs. Nytorv. Og så må det vække stof til eftertanke, at den mest fremsynede bilnyhed i dette årti hverken kommer fra Detroit, Wolfsburg eller Toyoda City, men er skabt af en IT-nørd i Silicon Valley, der i en mere end én forstand ligger langt fra den amerikanske bilhovedstad. Tesla S, som bilen selvfølgelig hedder, er et kørende bevis på, at nytænkning trives bedst uden for den etablerede bilindustri.
Det er noget af det, som Mary Barra er oppe imod. Men meget tyder på, at hun har forudsætningerne for at se på bilbranchen med feminine, friske øjne. Lever Barra op til forventningerne, kan hun måske blive vor tids Henry Ford – eller i det mindste GM’s svar på Teslas visionære Elon Musk.
