Guide: Her er de billigste leasingbiler

En lav førstegangsydelse helt ned til 5.000 kr. får stadig flere bilkøbere til at vælge privatleasing frem for køb. Få komplet overblik her.

Når man pusler med bilbudgettet og laver regnestykket “privatleasing kontra finansieret køb”, kan udgifterne til den privatleasede bil i første omgang se voldsomme ud.

Men stadig flere privatleaser. I 2015 blev der ifølge tal fra Jyske Finans privatleaset 18.500 biler – knap ni procent af alle nye biler – dobbelt så mange som året før.

For over en treårig periode, sammenlignet med finansieret køb, ser privatleasing mere og mere fornuftigt ud.

Et par ting skal bilisterne dog være opmærksomme på, inden de giver sig i kast med privatleasing – og her taler vi privat- og ikke erhvervsleasing, idet man altså ikke skal forveksle privatleasing med det at have en firmabil.

For det første får man det mest reelle regnestykke, hvis man sammenligner privatleasing med finansieret køb. Altså er sammenligningsgrundlaget, at man som køber skal låne penge til udbetalingen på bilen og efterfølgende afdrage på lånet hver måned.

For det andet gælder leasingkontrakten typisk i op til 36 måneder, og derfor skal man i købsregnestykket også forudsætte, at den købte bil sælges efter tre år.

Kend dine udgifter
Fordelene ved privatleasing frem for finansieret køb er, at bilisten har præcist overblik over udgifterne til bilen i hele perioden. Udgifter til reparation skal bilisten ikke bekymre sig om, service er inkluderet, og hvis ikke forsikring, vejhjælp, lånebil ved service eller reparation samt dækskifte sommer og vinter er inkluderet i leasingaftalen, vil det kunne tilkøbes. De fleste af disse tillægsydelser kan naturligvis også tilkøbes, hvis bilisten ejer sin bil.

Når leasingperioden nærmer sig sin afslutning, behøver bilisten ikke få ondt i maven over udsigten til værditabet på samme måde, som hvis man skulle sælge sin tre år gamle bil.

Ulemperne ved privatleasing – eller de ting, man skal være særligt opmærksom på, er bl.a., at kontrakten tidligst kan opsiges efter et år med en måneds varsel. Altså kan man opsige kontrakten efter 11 måneder og være ude af den efter 12. Så hvis man mister sit arbejde og går væsentligt ned i indtægt to måneder efter at have leaset bilen, skal man altså kunne betale for leasingbilen i endnu ti måneder.

For at være sikker på denne opsigelsesklausul er det vigtigt, at den indgåede leasingaftale er en af de standardkontrakter, der er godkendt af FDM (Forenede Danske Motorejere).

En anden ulempe kan være, at man skal kunne forudse sit årlige kørselsbehov ret præcist, da den månedlige ydelse (og måske førstegangsydelsen) stiger, hvis man i stedet for 15.000 kilometer om året ønsker 20.000. Hvis man kører flere kilometer end aftalt i leasingkontrakten, er ekstrabetalingen høj, sjældent under en krone pr. “overkørt” kilometer. Og jo dyrere bil, desto højere ekstrabetaling. Hvis man kører færre kilometer end de aftalte, får man godt nok refunderet et beløb pr. kilometer, men det er langt mindre, end hvis man kører for mange.

En tredje ulempe kan være udgifter i forbindelse med tilbagelevering. En uvildig fagperson (atter en del af FDM’s standard-leasingkontrakt) vil typisk gennemgå bilen for at tjekke vedligeholdelsesstanden, og hvis ikke man har vedligeholdt bilen efter leasingkontraktens forskrifter, risikerer man en ekstraregning. Vedligeholder man bilen fornuftigt og på samme måde, som man sædvanligvis ville vedligeholde en privatejet bil, opstår der dog næppe problemer.

Helt ned til 0 kroner
Endelig er der førstegangsydelsen, der i mange tilfælde stadig er på 20.000-30.000 kr. eller mere. Førstegangsydelsen – eller engangsydelsen eller udbetalingen, om man vil – skal ikke forveksles med et depositum, for når førstegangsydelsen er trukket på kontoen, ser man aldrig pengene igen.

Men der er flere og flere – både importører, forhandlere og leasingselskaber – som ser en lav førstegangsydelse som den direkte vej til bilisternes hjerter.

En førstegangsydelse på 0 kr. har været med til at gøre den lille Peugeot 108 til et kæmpe hit i Danmark.
En førstegangsydelse på 0 kr. har været med til at gøre den lille Peugeot 108 til et kæmpe hit i Danmark.

I øjeblikket kan man f.eks. privatlease en 3-dørs Ford Fiesta eller en Ford Focus stationcar med en førstegangsydelse på nul kroner og en månedlig ydelse på henholdsvis 1.995 og 2.995 kr. Førstegangsydelsen på en Peugeot 108 er pt. også lig med ingenting.

Hos visse DS-forhandlere er førstegangsydelsen på DS 3 2.595 kr., hos Kia er førstegangsydelsen på Ceed 2.895 kr., og så er der en lang stribe biler, hvor man slipper med 4.000-5.000 kr. (f.eks. Fiat 500, alle Honda-modeller, Opel Astra, Peugeot 208 og 308 samt VW Polo).

Hos et par håndfulde mærker kan man for visse modeller slippe med 10.000 kr. eller lidt under i førstegangsydelse, men for de finere mærker som Audi, BMW, Mercedes, Subaru og Volvo (kampagne på V40 undtaget – førstegangsydelse 15.000 kr.) er minimums-førstegangsydelsen stadig 20.000 kr.

Se den komplette oversigt her:

Privatleasing – lige nu

I oversigten har hvilkenbil.dk helt bevidst valgt at se bort fra alt, hvad der har med erhvervsleasing at gøre, ligesom begreber som mixleasing, korttidsleasing, flexleasing, splitleasing, re-leasing/brugtleasing, operationel leasing og andre løsninger ikke indgår. Her gælder det udelukkende den rene leasing for private.

Oplysningerne er fundet via de enkelte mærkers hjemmesider, i nogle tilfælde hos store forhandlere. Ikke alle importørernes hjemmesider er lige brugervenlige, så man skal se sig godt for.

Der er mange aktører på markedet ud over importørerne, bl.a. Alm Brand Leasing, easyfleet, Fleggaard m.fl. De er i nogle tilfælde også benyttet i oversigten.

Ford har også droppet førstegangsydelsen på Focus.
Ford har også droppet førstegangsydelsen på Focus. Den månedlige ydelse er relativt lave 2.995 kr.

Det første beløb i oversigten er førstegangsydelsen, og det andet beløb er den månedlige ydelse.

Leasingperioden er, med mindre andet er nævnt, 36 måneder, og det årlige antal kilometer er 15.000. De fleste tilbyder et årligt antal kilometer op til 30.000 – ganske få tilbyder op til 50.000. Har man det store kørselsbehov, så spørg leasingudbyder direkte om prisen.

Hvis man ønsker mere udstyr til bilen, stiger den månedlige ydelse, og førstegangsydelsen kan stige, afhængigt af mængden af og prisen på udstyret.

Flere af mærkerne tilbyder privatleasing af flere modelvarianter – vi nævner kun den billigste.

Med forbehold for at have overset nogle mærker og modeller.

Alfa Romeo Giulietta 1,4 MultiAir 170 hk Distinctive: 25.000 kr./2.995 kr.
Audi A1 1,0 TFSI Sportback: 25.000 kr./2.495 kr.
Audi A3 1,2 TFSI Sportback: 25.000 kr./3.000 kr.
Audi A4 1,4 TFSI sedan: 30.000 kr./4.450 kr.
Audi A6 2,0 TDI sedan: 45.000 kr./5.650 kr.
BMW 118d 5-dørs: 25.000 kr./3.895 kr.
BMW 218d Active Tourer: 30.000 kr./4.295 kr.
BMW 320i sedan: 30.000 kr./4.695 kr.
BMW 520d sedan: 55.000 kr./6.495 kr.
Citroën C4 Cactus Puretech 82 hk Feel: 12.500 kr./2.295 kr. *
Citroën C4 Picasso 1,6 BlueHDi 120 hk Seduction: 24.995 kr./3.894 kr. **
Citroën Grand C4 Picasso 1,6 BlueHDI Seduction: 24.995 kr./4.394 kr. **
DS 3 BlueHDi 100 hk Style: 2.595 kr./2.595 kr. *
DS 4 BlueHDi 120 hk Style: 20.000 kr./2.995 kr. *
DS 5 BlueHDi 120 hk Design: 25.000 kr./3.995 kr. *
Fiat 500 0,9 60 hk Star: 4.995 kr./1.995 kr.
Fiat 500 C 1,2 69 hk Pop: 4.995 kr./2.395 kr.
Ford Fiesta 1,0 Trend 3-dørs: 0 kr./1.995 kr.
Ford Focus 1,0 Ecoboost Trend st.car: 0 kr./2.995 kr.
Ford Mondeo 1,5 Ecoboost Titanium 5-dørs: 24.995 kr./4.596 kr.
Ford Kuga 1,5 Ecoboost Trend: 19.995 kr./3.796 kr.
Honda Jazz 1,3 Trend: 4.995 kr./2.195 kr. ***
Honda HR-V 1,5 Comfort: 4.995 kr./3.395 kr. ***
Honda Civic 1,8 Elegance Navi 5-dørs: 4.995 kr./2.895 kr. ***
Honda Civic 1,8 Tourer Elegance: 4.995 kr./2.995 kr. ***
Honda CR-V 2,0 Elegance: 4.995 kr./3.995 kr. ***
Jaguar XE 2,0D aut. Pure: 50.000 kr./6.595 kr. **
Jeep Renegade 1,6 Longitude: 25.000 kr./2.995 kr.
Kia Ceed 1,4 Style st.car: 2.895 kr./2.895 kr.
Mazda 3 2,2D Vision: 19.994 kr./3.995 kr. **
Mercedes A 180d: 30.000 kr./3.095 kr.
Mercedes B 180d: 30.000 kr./3.250 kr.
Mercedes CLA 200d: 30.000 kr./3.995 kr.
Mercedes C 200d sedan: 35.000 kr./4.695 kr.
Mercedes E 220d sedan: 50.000 kr./6.995 kr.
Mini Cooper 3-dørs: 20.000 kr./2.850 kr.
Mini Cooper D Clubman: 25.000 kr./3.695 kr.
Mini Cooper Cabrio: 25.000 kr./3.995 kr.
Nissan Qashqai DIG-T Accenta: 9.995 kr./2.995 kr. ****
Opel Adam Jam 1,2 70 hk: 4.995 kr./1.995 kr.
Opel Karl 1,0 T Enjoy: 9.995 kr./1.599 kr.
Opel Corsa 1,4 75 hk Enjoy: 9.995 kr./1.895 kr.
Opel Mokka 1,4 T Enjoy: 9.995 kr./3.295 kr.
Opel Astra 1,0 T Enjoy 5-dørs: 4.995 kr./2.695 kr. **
Opel Astra 1,0 T Enjoy st.car: 4.995 kr./2.795 kr. **
Opel Insignia 1,4 T 140 hk: 25.000 kr./3.595 kr.
Peugeot 108 1,0 69 hk Active 5-dørs: 0 kr./1.795 kr.
Peugeot 208 1,6 BlueHDi 100 hk Envy 5-dørs: 4.995 kr./2.195 kr.
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 hk Active 5-dørs: 3.995 kr./2.995 kr.
Peugeot 308 1,6 BlueHDi 120 hk Active st.car (SW): 4.995 kr./2.995 kr.
Renault Twingo 1,0 70 hk Expression: 7.995 kr./1.495 kr. **
Renault Clio 1,5 dCi 75 hk Expression 5-dørs: 9.995 kr./1.995 kr. **
Renault Captur 1,5 dCi 90 hk Expression: 9.995 kr./2.695 kr. **
Renault Megane 1,5 dCi 110 hk Zen: 9.995 kr./2.695 kr. **
Renault Kadjar 1,2 TCe 130 hk Zen: 19.995 kr./3.695 kr. **
Renault Grand Scenic 1,5 dCi 110 hk Limited: 29.995 kr./3.595 kr. **
Renault Espace 1,6 dCi 130 hk Life: 40.000 kr./5.295 kr. **
Skoda Fabia 1,2 TSI Ambition st.car: 9.995 kr./2.495 kr.
Skoda Rapid 1,2 TSI Ambition Spaceback: 9.995 kr./2.495 kr.
Skoda Octavia 1,2 TSI 110 hk Ambition 5-dørs: 9.995 kr./2.995 kr.
Skoda Octavia 1,2 TSI 110 hk Ambition st.car: 9.995 kr./3.095 kr.
Skoda Superb 1,4 TSI 125 hk Active 5-dørs: 20.000 kr./3.895 kr.
Skoda Superb 1,4 TSI 125 hk Active st.car: 20.000 kr./3.995 kr.
Subaru XV 1,6: 20.000 kr./3.894 kr. **
Subaru Levorg 1,6 Turbo GT aut.: 35.000 kr./4.995 kr. **
Subaru Outback 2,0 D Base: 40.000 kr./5.994 kr. **
Subaru Forester 2,0 X: 35.000 kr./4.595 kr. **
Subaru BRZ: 35.000 kr./4.694 kr. **
Suzuki Swift 1,2 Comfort 5-dørs: 7.500 kr./2.095 kr.
Suzuki Vitara 1,6 Comfort: 9.995 kr./2.795 kr.
Suzuki S-Cross 1,6 Comfort: 19.913 kr./2.713 kr.
Tesla S: 40.000 kr./9.995 kr. *****
Toyota Yaris Hybrid: 9.995 kr./2.395 kr.
Toyota Auris H2 Hybrid 5-dørs: 19.995 kr./2.995 kr.
Toyota Auris H2 Hybrid st.car: 19.995 kr./3.195 kr.
Toyota Avensis 1,8 st.car: 9.995 kr./3.745 kr.
Toyota RAV4 2,5 Hybrid H3 2WD: 29.995 kr./4.195 kr.
VW Up 1,0 Style: 10.000 kr./1.899 kr.
VW Polo 1,0 TSI BlueMotion: 5.000 kr./1.899 kr. (eller 15.000 kr./2.299 kr.)
VW Golf 1,0 TSI BlueMotion Style 5-dørs: 15.000 kr./2.999 kr.
VW Golf 1,0 TSI BlueMotion Style st.car: 15.000 kr./3.099 kr.
VW Golf Sportsvan 1,4 TSI Comfortline: 15.000 kr./3.349 kr.
VW Touran 1,2 TSI Trendline: 20.000 kr./3.149 kr.
VW Passat 1,4 TSI Trendline 4-dørs: 25.000 kr./3.599 kr.
VW Passat 1,4 TSI Trendline st.car: 25.000 kr./3.649 kr.
Volvo V40 D2 Eco: 15.000 kr./2.995 kr. (eller 25.000 kr./2.895 kr.)
Volvo S60 D2: 30.000 kr./3.701 kr.
Volvo V60 D2: 25.000 kr./3.695 kr.
Volvo XC60 D3: 40.000 kr./5.013 kr.

* Henrik Larsen Automobiler A/S, København (privatleasing også muligt via andre Citroën-forhandlere).
** Alm Brand Leasing
*** For alle Honda, leaset via Honda, er leasingperioden 30 måneder.
**** Leasingperioden er 12 måneder.
***** Tesla S langtidsleases/lejes via biludlejningsselskabet Sixt. Fri strøm hos Clever og Tesla Superchargers er inkluderet. Kontrakt gælder 12 måneder og 18.000 km.

Se også FDM’s fine guide til privatleasing kontra køb

[email protected]

1 COMMENT

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here