Kvalme: Risikoen for at blive køresyg i en elbil er større end i en ‘gammeldags’ bil. Ny forskning viser, hvordan vi undgår køresyge.
Truer kvalme den grønne omstilling til elbiler? Et fjollet spørgsmål at stille, for selvfølgelig gør den ikke det. Men uanset hvad: Faktum er, at man bliver oftere køresyg i en elbil, eller i hvert fald mere køresyg i en elbil, end man gør i en af de gammeldags, benzin- eller dieseldrevne biler.
Det viser international forskning, og det viser også dansk forskning, der blandt andet omfatter en flok meget kørevante politifolk. For da Rigspolitiet i 2023 anskaffede sig 10 VW ID.4 GTX, meddelte flere betjente efter kort tid, at de ikke ville køre i dem. De blev ganske enkelt køresyge.
Professor Therese Ovesen fra Regionshospitalet Gødstrup nord for Herning fik besøg af betjentene og indledte et forskningsprojekt. Og hun har nu fundet forklaringen på, hvorfor betjentene blev køresyge. Men også en forklaring på, hvordan man kan undgå at blive køresyg. Eller transportsyg, som det retteligt hedder.
Forklaringen følger længere nede i artiklen. Først lidt baggrund.
Meget mere køresyg i elbil
Måden, som de lydløse og oftest lynhurtigt-accelererende elbiler bevæger sig på, passer ikke til vores menneskehjerner, der dybest set blev færdigudviklet i stenalderen. Sådan beskriver Weekendavisen det i en artikel, der minutiøst gennemgår professor Therese Ovesens forskningsprojekt.
Forskere fra Kina var de første til at undersøge sammenhængen mellem elbiler og køresyge. Endnu upubliceret forskning fra Hong Kong University of Science and Technology viser ganske vist, at flere bliver mere køresyge i fossilbiler, men at symptomerne hos dem, der bliver køresyge i elbiler, er “meget, meget mere udtalte”.
Betjentene fra Rigspolitiet blev på Regionshospitalet Gødstrup udsat for prøvelser, hvor balancesansen testes. Halvdelen af de 16 betjente blev seriøst køresyge i simulatoren hos professor Ovesen. Resultaterne var bekymrende. For hvis garvede, køretrænede betjente kunne blive så dårlige i simulatoren, hvad så med alle de “almindelige” mennesker?
Gødstrup-forskerne fik fat i en kontrolgruppe, der på alder og køn matchede betjentene. Og da de var kørt gennem simulatoren, var forskerholdet på regionshospitalet tæt på forklaringen om sammenhængen mellem elbiler og køresyge.
Ingen lyd = forvirring
I en fossildrevet bil er accelerationen oftest langsommere end i en elbil. Brændstofmotoren skal i gang, men elbilens til tider brutale og helt lineære acceleration forvirrer menneskehjernen. Balanceorganet registrerer bevægelse, men hjernen er ikke forberedt på hvor meget bevægelse. Hjernen vil gerne skabe mening med de indtryk, den udsættes for, og kan den ikke det, får det autonome nervesystem besked om, at “vi skal altså bare væk fra det her”, forklarer Therese Ovesen til Weekendavisen.
Kvalme, koldsved, træthed og hovedpine stammer fra det autonome nervesystem.
Mennesker kan sagtens tilpasse sig atypiske former for acceleration, men det kræver stimuli om, hvad vi kan forvente. I en benzinbil kan man høre på motoren, at den accelererer, og hjernen kan tolke, hvad der er ved at ske. I en elbil er der ingen lyd, og dermed får hjernen ikke signaler om det, der er ved at ske.
En anden afgørende forskel på fossil- og elbiler er den regenerative bremsning. Elbiler har som regel en anordning, der bremser bilen, når speederen slippes, så der kan genindvindes strøm til gavn for forbruget. Den regenerative bremsning har også betydning, når det kommer til køresyge.
Mange kolbøtter
Selvom ingen med 100 procents sikkerhed kan sige, hvorfor nogle bliver køresyge i elbiler, og andre ikke gør, så tyder forskningen fra Kina og Therese Ovesens forskning fra Gødstrup på, at forklaringen skal findes helt tilbage i vores barndom.
Et godt eksempel er et af de “almindelige” mennesker, som forskerholdet kørte gennem samme voldsomme prøvelser som betjentene fra Rigspolitiet. Det lykkedes ikke at gøre testpersonen bare det mindste utilpas ved en tur i simulatoren. Og forklaringen på, at han var helt upåvirket, har sandsynligvis slet ikke noget med biler at gøre.
Testpersonen har stået på ski i mange år, og forhistorien “er nok vigtig”, vurderer Therese Ovesen. “Hvis man fra barnsben har kørt i karruseller og rutsjebaner i Tivoli, hoppet i trampolin og zigzagget ned ad pister, så er ens balancenerve ikke så følsom,” siger hun til Weekendavisen.
Så hypotesen er, at man ikke er beskyttet mod at blive køresyg i en elbil, bare fordi man er vant til at give den gas i en benzinbil. Men man er beskyttet, hvis man – populært sagt – har slået virkelig mange kolbøtter.
Kan trænes væk
Her er vi så fremme ved forklaringen på, hvordan man undgår at blive køresyg. Forskerholdet på Regionshospitalet Gødstrup er nemlig ret sikker på i hvert fald én ting. Transportsyge, der stammer fra kørsel i elbiler, er en helt almindelig form for transportsyge, og derfor kan den trænes væk.
Træning er vejen frem, for det handler om tilpasning, siger Therese Ovesen: “Balancesansen er den mest elastiske sans, vi har. Printpladen skal bare nulstilles, så hjernen lærer, at der ikke er nogen konflikt.”
Så hvis man jævnligt kører i elbil, bliver man efterhånden også sjældnere og sjældnere køresyg.
Fra Rigspolitiet er meldingen, at betjentene er ved at vænne sig til elbilerne. Som konsekvens af læren fra forskningsprojektet overvejer man at indføre en særlig køretræning i elbiler, skriver Weekendavisen.
Hvilkenbil beskrev første gang betjentenes køresyge i august 2024.
Af redaktionen
