Amerikanske politikere kræver svar på, hvor stor indflydelse kinesiske aktionærer har på Mercedes. I værste fald kan Mercedes miste tilladelse til at sælge biler i USA.
Mercedes har frem til 1. december til at svare på adskillige spørgsmål fra to medlemmer af Repræsentanternes Hus om Mercedes' kinesiske aktionærer og stadig tættere samarbejde med kinesiske virksomheder. Det handler om intet mindre end USA's nationale sikkerhed: Republikaneren John Moolenaar, formand for husets Kina-udvalg, og udvalgets ledende demokrat, Ro Khanna, er bekymrede for, om Mercedes' kinesiske storaktionærer og teknologipartnere kan få adgang til følsomme data, der potentielt kan bruges i fjendtligt øjemed.
At Mercedes’ er delvist kinesisk ejet fremgår af virksomhedens egen aktionærliste. Den statsejede kinesiske bilkoncern BAIC Group ejer 9,98 procent. Geelys grundlægger og formand, Li Shufu, ejer andre 9,69 procent. Tilsammen sidder de på 19,67 procent af Mercedes-Benz Group. Nu vil de amerikanske politikere vide, hvad de to ejere kan bruge den position til.
Uafhængig af Kina
Udvalget vil blandt andet have svar på, om myndighederne i Beijing kan påvirke Mercedes’ beslutninger, om kinesiske partnere har adgang til tyskernes forskning og udvikling, og hvilke kinesiske komponenter Mercedes bruger i biler, som bygges eller sælges i USA. Blandt de teknologipartnere, udvalget nævner, er Hesai, Tencent og Momenta.
Mercedes siger til Reuters, at selskabet vil samarbejde med udvalget, og at direktionen træffer sine beslutninger uafhængigt.
"Vores aktionærer har ingen pladser i direktionen og ingen ledelsesbeføjelser," lyder det fra Mercedes.
Nye regler kan ramme Mercedes
USA har allerede vedtaget regler for biler, der kan udveksle data via eksempelvis mobilnettet. Fra modelår 2027 rammer reglerne biler med bestemte typer software med tilknytning til Kina eller Rusland. Det gælder software til bilens kommunikation med omverdenen og til automatiseret kørsel. Fra modelår 2030 følger restriktioner på selve kommunikationsudstyret. Producentens ejerforhold kan også udløse et salgsforbud, selv om bilen er bygget i USA.
Kongressen behandler samtidig et lovforslag, der vil skærpe reglerne yderligere. I den version, et senatsudvalg har godkendt, kan en bilproducent blive omfattet af et salgsforbud, hvis de relevante kinesiske ejerandele tilsammen overstiger 15 procent. Mercedes’ to kinesiske aktieposter ligger allerede over den grænse.
Sagen er potentielt giftig for Mercedes - USA er blandt mærkets største markeder. I 2025 solgte Mercedes omkring 285.000 biler i USA. Det svarer til omtrent hver sjette Mercedes solgt på verdensplan. Desuden bygger Mercedes blandt andet de store SUV’er GLE og GLS på sin fabrik i Alabama.
Polestar er smidt ud
At det er alvor, ved de noget om hos Polestar. De amerikanske myndigheder forbød tidligere i år det kinesisk-ejede bilmærke at sælge nye biler fra modelår 2027 i USA. Polestar har opgivet at appellere beslutningen og er i færd med at holde ophørsudsalg i USA.
Polestar ejes af den kinesiske Geely-koncern, der også ejer Volvo. Men modsat Polestar fik Volvo i maj en særskilt tilladelse til at fortsætte salget under de nuværende regler. Forud gik drøftelser med de amerikanske myndigheder om ledelse, teknologi og datasikkerhed. Ifølge Reuters bliver der også forhandlet om, hvordan Volvo kan blive på markedet, hvis den nye lov bliver vedtaget.
Bilers data er blevet sikkerhedspolitik
Det kan lyde voldsomt at udelukke bilproducenter fra det amerikanske marked på grund af kinesisk ejerskab eller teknologi. Men amerikanske myndigheder frygter, at Kina kan udnytte adgang til at indsamle følsomme oplysninger og kortlægge, hvor folk færdes ved hjælp af data fra moderne biler, der er udstyret med kameraer og avanceret software. En anden bekymring er, om nogen kan påvirke bilens funktioner på afstand. På den måde er data fra moderne biler blevet sikkerhedspolitik.
Debatten er også nået til Europa. Medlemmer af Europa-Parlamentet har bedt EU-Kommissionen undersøge mulige sikkerhedsrisici ved BYD, og det tyske forsvar har begrænset visse bilers adgang til militære anlæg. Med de amerikanske politikeres kritiske blik på Mercedes' ejere, kommer striden om kinesisk teknologi og ejerskab helt ind hos en af Europas største bilproducenter.






