Kina er køber til VW’s tomme fabrikker i Tyskland. Officielt for at undgå straftold, men det politiske signal er tydeligt.
Interessen fra Kina er åbenlys. Kinesiske bilproducenter holder nøje øje med de to VW-fabrikker i Tyskland, som Volkswagen er ved at lukke. Hvis Kina på den måde slår sig ned i hjertet af Europas bilindustri, er det på den ene side for at undgå den straftold, som EU har pålagt varer fra Kina.
Men det vil også være et gevaldigt vink med en vognstang til den stolte tyske bilindustri – og til Vesten generelt – om, at “I kan ikke holde os ude”.
Symbolværdien vil være betydelig, hvis producenter fra Kina kan etablere sig og dermed øge ikke bare bilproducenternes, men også det kinesiske regimes indirekte indflydelse i Europas største økonomi.
Mange advarsler
I februar går tyskerne til valg, og den kommende regering kommer til at tage stilling til, om man vil tillade kinesiske opkøb af nedlagte tyske bilfabrikker.
Vestlige analytikere advarer mod Kinas indflydelse, da de sammen med Rusland, Iran og Nordkorea anskues som en ondskabens akse, der ikke går af vejen for at destabilisere Vestens demokratier.
Set i bagklogskabens klare lys har Tyskland ikke gode erfaringer med at forlove sig med despoter. Tyskernes afhængighed af Ruslands gas ramte dem som en boomerang, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, i februar 2022 invaderede Ukraine.
Øget skepsis – men kan den holde Kina ude
Kina har siden finanskrisen i slutningen af 00’erne øget sine Foreign Direct Investments (FDI) mange steder i verden. I Tyskland har kinesiske firmaer investeret massivt i alt fra telekommunikation til robotteknologi, men er endnu ikke kommet ind på bilmarkedet.
Hvis det lykkes Kina at etablere bilproduktion inde i hjertet af Europas største bilproducent, vil det ifølge nyhedsbureauet Reuters være en politisk meget sensitiv investering. Volkswagen har i årtier stået som symbolet på Tysklands industrielle ekspertise. Problemet – og det, der kan bane vejen for kineserne – er, at VW er presset af økonomisk tilbagegang, inflation og kravet om overgang til elbiler. Og når VW er presset, er Tyskland presset.
Da verden så anderledes ud i de første knap tre årtier efter kommunismens kollaps og Berlinmurens fald, involverede Tyskland sig ikke kun i Rusland, men også i Kina. Men relationerne er de seneste år blevet køligere.
I EU taler man åbent om at gøre sig fri af Kina. Den nuværende tyske regering skubber på for at gøre sig mindre afhængig af kineserne. Udenrigsminister Annalena Baerbock har kaldt Kinas præsident, Xi Jinping, en diktator og betegnet Kina som en åbenlys rival.
En strategisk investering for Kina
De to VW-fabrikker, som kinesiske bilproducenter har kig på, ligger i Dresden og Osnabrück. Før jul indgik Volkswagens ledelse en aftale med fagforbundet IG Metall om at lukke Dresden, hvor 340 ansatte producerer VW ID.3, i år. Fabrikken i Osnabrück, hvor 2.300 ansatte bl.a. producerer T-Roc, skal lukkes i 2027.
Volkswagen har til Reuters tilkendegivet, at man er åben over for at sælge fabrikken i Osnabrück til en kinesisk køber.
Kinas handelskammer i Berlin bekræfter, at kinesiske investorer har en stærk interesse i den tyske bilindustri. Man anser investeringer her for vigtige, strategiske og langsigtede. At vinde tyske forbrugere over på sin side er en af nøglerne til succes i Europa, siger kilderne til Reuters.
Kina etablerer sig allerede
Kinesiske bilproducenter er allerede godt i gang med at etablere sig i og tæt på Europa. BYD har valgt Ungarn og Tyrkiet, hvor præsidenterne hedder Viktor Orban og Recep Tayyip Erdogan, der ikke er kendt for at være bange for at have tæt kontakt til hverken Kina eller Rusland.
Fransk-italiensk-amerikanske Stellantis har aktiemajoriteten i den kinesiske bilproducent, Leapmotor, der planlægger produktion i Polen. Statsejede Chery Auto indleder senere i år produktion i Nissans gamle fabrik i Spanien.
Kinesiske producenter menes også at have øjnene rettet mod Fords fabrik i Saarlouis, der lukker i år. Og på Audis fabrik i Bruxelles, hvor produktionen stopper ved udgangen af februar.
Af redaktionen
Super artikel, vigtig at der er fokus fra EU’s side denne gang.