Næste Nissan Leaf kan blive gennembrud

Dobbelt så lang rækkevidde pakket ind i frækkere design: Næste udgave af Nissan Leaf kan blive et gennembrud for elbiler. Nyheden afsløres til september.

Hvornår laver et af de traditionelle bilmærker en elbil, der kan hamle op med opkomlingen Teslas suveræne rækkevidde og præstationer?

Spørgsmålet har lydt længe, for kan det virkelig passe, at et californisk opstarts-firma kan overhale hele den etablerede bilindustri?

Nu begynder svarene at komme. GM er på vej med tvillingerne Chevrolet Bolt/Opel Ampera-e, der måske hverken er så elegante eller hurtige som en Tesla Model S, men til gengæld også kører 500 km på fuldt opladede batterier og samtidig er billigere.

Senere i år er Nissan også klar til at svare igen med anden generation af elbilen Leaf. Særligt fra et europæisk synspunkt lyder bilen spændende. Leaf II befinder sig fortsat i den populære Golf-klasse, men får et væsentligt frækkere design a la den nye Nissan Micra i stedet for den nuværendes ekstremt bløde ‘håndsæbedesign’. Præcis hvordan den nye Leaf kommer til at se ud, får vi dog først at se på septembers biludstilling i Frankfurt. Indtil må vi nøjes med en lille appetitvækker i form af forlygterne på Leaf II.

Over 500 km pr. opladning
Ifølge flere medier vil Nissan denne gang tilbyde Leaf med forskellige batteristørrelser – nøjagtig som Tesla gør det med deres modeller. Topudgaven kan således bestilles med et batteri, der angiveligt skulle klare over 500 km på en opladning – eller mere end dobbelt så meget som den nuværende Leaf, der for nylig fik et kraftigere batteri med en rækkevidde på ca. 250 km.

Nissan selv er så overbeviste om den kommende Leaf, at den japanske fabrik forventer at hver femte Nissan, der triller af samlebåndet i 2020, vil være elektrisk.

Læs også: Elbiler snart billigere at eje end benzinbiler

[email protected]

1 COMMENT

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here