Norske forskere arbejder på batteri med længere rækkevidde, mindre miljøbelastning og evne til at reparere sig selv for mindre skader.
Verden over forskes der i bedre batterier til elbiler. Som vi ofte beretter om på Hvilkenbil, handler det om at udvikle lettere og billigere batterier med længere rækkevidde, hurtigere opladning og mindre miljøbelastning.
Nu melder det norske research-firma SINTEF sig ind i kampen om at udvikle det næste super-batteri.
Deres bud er et ’sandwich-batteri’ med katoden i toppen og anoden i bunden. Det afgørende er, at katoden består af litium-nikkel-mangan helt uden kobolt og med mindre nikkel og litium-indhold end normalt. Blandingen giver en højere spænding, hvilket både skal forbedre ydelsen og gøre ladetiden kortere.
Mere energi i mindre pakke
Overordnet indeholder sandwich-batteriet også mere energi i en mindre pakke, fortæller SINTEF-forsker Niels Peter Wagner til det engelske medie Tech Xplore.
Anoden er fremstillet af silikone og grafit. En blanding, som stadig flere batteriproducenter udforsker, fordi den er mere effektiv end den almindelige løsning med høj andel af grafit.
”Disse energieffektive, høj-kapacitets anoder spiller en afgørende rolle for at forbedre batteriydelsen. Men silikone-anoder svulmer op under op- og afladning, hvilket kan ødelægge materialet. Vi har løst problemet ved at udnytte stabiliteten i grafit, så batteriet får den bedst mulige ydelse og holdbarhed,” forklarer Niels Peter Wagner.
’Hemmelig ingrediens’
Wagner og hans forskerkolleger på SINTEF har også udviklet en ‘hemmelig ingrediens’: En særlig elektrolyt der beskytter anoden og katoden, og dermed gør dem mere stabile og langtidsholdbare.
”På en måde kan du sige, at vi har udviklet en ’opskrift’ på fremtidens batteriteknologi ved at vælge nogle af de bedste, billigste og mindst miljøbelastende råmaterialer,” siger Niels Peter Wagner.
En del af opskriften er en såkaldt ’superlim’, der angiveligt selv kan reparere mindre skader på battericellerne. Stærkt forenklet sørger ’superlimen’ for at adskille katoden og anoden og forhindre kortslutninger. Resultatet er, at det dyre batteri får en længere levetid.
SINTEFs arbejde er støttet af EU og indgår i det såkaldte IntelLiGent projekt.
