Seat forsøger sig med 4 års garanti

Med en fordobling af garantien vil Seat undersøge, hvor stor vægt bilkøberne lægger på garanti. Den lille Mii bliver første Seat med 4 års garanti.

Er tryghed i form af lange garantier vigtig for danske bilkøbere? Eller handler det mere om at presse købsprisen helt i bund?

Det spørgsmål forsøger den danske Seat-importør at finde et svar på. Frem til juli fordobler importøren garantien fra 2 til 4 år – dog med en kilometerbegrænsning på 80.000 km. Foreløbig kun på mikrobilen Seat Mii.

”Det er et forsøg, hvor vi vil teste, om en længere garantiperiode er højt prioriteret hos kunderne. Er det det, vil vi overveje at forlænge og udvide tiltaget. På alle vores øvrige modeller har man selvfølgelig stadig vores 2 års fabriksgaranti med mulighed for at købe 2 års ekstra Seat Safe, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen, direktør hos Seat Danmark.

Seats’ udspil kommer, efter at bilklubben FDM endnu en gang har opfordret især de europæiske bilproducenter til at øge deres 2-årige garanti til minimum 3 år/100.000 km. Alle japanske producenter lever op til FDMs minimumskrav, mens koreanske Hyundai og Kia overtrumfer alle med henholdsvis 5 år/ubegrænset km og 7 år/150.000 km.

FDM ønsker at skabe fornyet debat om garantien på nye biler, som organisation mener ofte er for kort i betragtning af, at bilen er den næststørste investering efterboligen for de fleste forbrugere. I bilbranchen er der til gengæld uenighed om, hvorvidt længere garantier sælger flere biler eller blot øger omkostningerne for fabrik og importører.

Tidligere har den danske Skoda-importør kørt et lignende forsøg med forlænget garanti. Den foregående Skoda Octavia blev de sidste år solgt med 4 års garanti, men garantiperioden blev atter indskrænket til minimumskravet på 2 år, da den nye Octavia blev lanceret sidste år.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here