Solid state batterierne kommer – engang

Hvilkenbils Morten Kjeldsen kigger kritisk på de magiske solid state-batterier til elbiler, der sikrer hurtig opladning og lang rækkevidde.

Hvordan går det egentlig med det såkaldte fast stof-batteri? Solid state, som det hedder. Batteriet, der er udråbt til at være den hellige gral, det største kvantespring i elbilernes udvikling?

Batteriet med hurtigere opladning og længere rækkevidde. Batteriet, der skal afløse de miljøbelastende lithium-ion-batterier.

Klare svar er altid de rareste at give, og der er intet, vi hellere vil her på Hvilkenbil. Men hvad solid state-batterierne angår, bliver vi nok nødt væve lidt på den ene side og lidt på den anden.

En overflyvning fastslår, at bil- og batteri-producenterne uomtvisteligt arbejder på at fremstille batteriet. Og at mange af dem ikke er blege for at fremsætte løfter – eller måske snarere målsætninger – for tidspunkterne for det magiske batteris fremkomst.

Nissans europæiske udviklingschef, David Moss, har netop i et interview med britiske Autocar sagt, at man i 2028 vil kunne iværksætte en storskala-fremstilling af batteri-typen. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde med japanske Oppama i Yokohama.

BMW og Ford samarbejder med amerikanske Solid Power i Louisville, Kentucky, og BMW antyder, at batterierne måske allerede i 2025 vil være at finde som en prototype i mærkets kommende elbiler.

Tidligere har verdens største bilproducent, Toyota, også ladet forstå, at man i 2025 forventer at kunne være klar med batteriet. Volkswagen, verdens næststørste bilmærke, indledte i 2019 et samarbejde med batteri-producenten Quantum Scape Corporation i Californien om udvikling af solid state. VW har aktiemajoriteten i Quantum og de har tidligere meddelt en målsætning om at iværksætte masseproduktion i 2025.

Stellantis-koncernen (franske PSA og Fiat Chrysler) skød i 2021 en 223 milliarder kroners plan i gang til udvikling af batterier i samarbejde med blandt andet de franske energi- og oliefirma Total. Mercedes-Benz samarbejder med den taiwanesiske batteri-gigant ProLogium, et firma, som også Tesla er involveret med.

Og sådan kan man blive ved. Alle vil være med, alle arbejder på at sikre en lys og bæredygtig fremtid.

Vi skal rive os løs

Hvor meget der er varm luft, og hvor meget der er valide vurderinger af udviklings-hastigheden, kan kun fremtiden afsløre. Alle vil helt sikkert gerne være først med solid state-batteriet, men ved at dykke ned under marketings-udmeldingerne og direktørernes hensigtserklæringer synes det sandsynligt, at der i de fleste af forudsigelserne skal drysses et par gram forbeholds-salt.

Et godt eksempel på netop dette stod kinesiske Nio for, der i januar 2021 selvsikkert og bramfrit bebudede, at de inden udgangen af 2022 ville lancere verdens første elbil med et solid state-batteri. Er det sket? Næh.

En førende forsker fra Argonne National Laboratory i Illinois, der drives af det amerikanske energiministerium, sagde sidste sommer til The Washington Post, at han ligesom de fleste andre eksperter er overbevist om, at solid state-batterierne er fremtiden. Men – sagde han også: Spørgsmålet er, hvornår den fremtid indtræder? Og han lod forstå, at det ikke sker lige med det første, da udviklingen er vanskelig, ligesom økonomien i solid state-batterierne endnu ikke er overbevisende.

Enkelte vover dog at sætte antal år på: Trods mange meldinger går der stadig mindst ti år, før solid state-teknologien er klar til masseproduktion, sagde den administrerende direktør for den israelske batteriudvikler StoreDot i november til mediet Carscoops.

Når alt kommer til alt: Det er svært at spå. Især om fremtiden.

Fordelene ved solid state-batterierne er, at de ikke består af samme mængder svært tilgængelige mineraler og råstoffer som lithium-ion-batterierne. Dertil kommer det rent forbruger-praktiske i højere energitæthed, hvilket forlænger elbilernes rækkevidde og forkorter opladningstiden.

Skal vi afpasse tempoet?

Så en klar opfordring til batteri- og bilproducenterne er at give den gas med solid state-udviklingen. Jo mindre miljøbelastning, desto bedre, også selvom det kommer til at koste os forbrugere nogle penge.

For i samme ombæring vil det være godt, hvis vi kan fortsætte med at rive os løs fra afhængigheden af totalitære regimer – for eksempel Kina – og sikre langt mere udvikling og produktion tættere på os. I lande, hvor vi reelt kan gøre vores krav om gode forhold for dem, der arbejder med udvinding af råstoffer og mineraler, og for dem, der står for fremstillingen af slutprodukterne, gældende.

Indtil da kunne det måske være en god idé at overveje, om vi skal afpasse tempoet. Altså levetidsforlænge de mest nøjsomme benzin- og dieselkøretøjer i stedet for at tage livet af dem, inden batteriteknologien og alt forbundet med den, er moden til at afløse fossilerne.