BILTEST: Kun få benzinbiler er tilbage i mikroklassen. Den fornuftige allrounder Kia Picanto er en af dem. Lidt endnu.
Hvilken bil?
Denne test er den sidste af Kia Picanto. En milepæl og på en måde også et nostalgisk farvel og tak til en bil, som i en håndfuld år var med til at sætte standarden i mikroklassen, der stor-solgte i Danmark.
Testen er den sidste, for kort efter årsskiftet besluttede Kia-importøren nemlig at udfase alle benzin- og hybridbiler i løbet af 2025.
Men vil man have den lille Picanto, kan det altså nås endnu. Kia har, uden at gøre det store nummer ud af det, opgraderet Picanto den sidste, og fraprisen er 150.000 kroner. Med semi-automatisk gear stiger prisen 12.000 kr. Motoren er en 3-cylindret, 1,0-liters turboløs benziner med 63 hestekræfter. Den findes i fire udstyrsvarianter, og prisen for den dyreste, GT-Line, med automatgear er 212.000 kr.
Standard fra billigste Access til 150.000 kr. med 5-trins manuel gearkasse er bl.a. fire elruder, elektrisk justerbare sidespejle med varme, bakkamera, baksensorer, otte tommer infotainmentskærm, navigation samt Apple CarPlay og Android Auto.
Sikkerhedssystemet bremser for fodgængere og cyklister, den har vognbaneassistent og skiltegenkendelse, og til de to topudstyrede, Upgrade og GT-Line, kan suppleres med en mere avanceret sikkerhedspakke til 8.000 kr.
Prestige koster 170.000 kr., og her får man bl.a. aircondition, varme i forsæder og rat samt kunstlæder på rat og gearknop. Upgrade står i 185.000 kr. med LED-lygter for og bag, automatisk klimaanlæg, trådløs opladning af mobiltelefonen og nøglefri adgang.
Testbilen er GT-Line med manuel gearkasse, sikkerhedspakke til 8.000 kr. og metallakeringen Adventurous Green til 6.000 kr. Så prislappen viser 214.000 kr. Kias nyvognsgaranti er fornemme syv år, dog maksimum 150.000 kilometer.
Vidste du at?
Picanto er en af de sidste i klubben, der i 00’erne og 10’erne talte mikroer som Volkswagen-trillingerne VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii, de fransk-japanske trillinger Peugeot 107/108, Citroën C1 og Toyota Aygo, Ford Ka, Opel Adam og Karl, Fiat 500, Suzuki Ignis og Picanto-fætter Hyundai i10.
Når Picanto tjekker ud, er kun de to sidstnævnte og den lettere opstyltede Toyota Aygo X tilbage.
Forklaringen på mikrobilernes død er, at producenterne har brug for hver en mønt for at omstille til elbiler, og avancen på de helt små benzinbiler er forsvindende lille.
Kia Picanto den første kom til verden i 2003, nummer to kom i 2011, og – kvaliteterne ufortalte – de første lignede noget, de færreste havde lyst til at blive set i.
Men ved modelændringen til Picanto den tredje i 2017 slog den tyske Kia-designer Peter Schreyers ideer igennem. Han stod i 2006 bag Audi TT, kom til Kia, og han overbeviste sine sydkoreanske arbejdsgivere om, at de skulle fremstille biler, som europæerne ville have dem. Dagens testbil er basalt set en årgang 2017 tilsat fornyelser.
Hvordan er førerpladsen?
Picanto virker godt skruet sammen, selvom hård plastik af indlysende årsager er fremherskende. Sæderne i GT-Line ser lidt fiksere ud end i de andre, men de er lidt korte og lidt for flade til, at en 188 centimeter høj dansker er klar til at kaste sig ud i et længere eventyr bag rattet. Med til de forbehold hører, at rattet kun kan justeres i højden og ikke kan trækkes tættere på.
Bilen er godt udstyret med logisk placerede og let betjente tryk- og drejeknapper til de mest brugte funktioner. Displayet foran føreren er ok-let at aflæse, dog med lidt smågnidret skrift til nogle informationer. Den otte tommer store infotainmentskærm står klart og fungerer fint til de relativt få menuer, der kan trykkes frem. Apple CarPlay/Android Auto giver mulighed for at spejle telefonen på skærmen, hvis man for eksempel foretrækker Google Maps frem for bilens navigation.
Hvordan opleves kabinen?
Dørene åbner ikke så vidt som fætter Hyundai i10, så det føles lidt mere som en gymnastisk øvelse at komme ind på bagsædet. Når man er derinde, er der fornuftig plads i højden, men lidt mindre at gøre godt med, når det kommer til benplads. I teorien er der plads til tre.
Bagagerummet er kort og dybt – bunden kan flyttes en lille etage ned – og de officielle tal siger 255 liter. Picanto kan ikke udstyres med anhængertræk.
Er sikkerheden i orden?
Aarghh, næppe. Konstruktionen er otte år gammel, og da bilen ikke er testet af Euro NCAP siden, er det ikke til at vide, hvor godt det ser ud i dag. Dengang fik den fire ud af fem stjerner. Fætter i10 blev testet i 2020 til tre stjerner.
Testbilens udvidede sikkerhedspakke med aktiv blindvinkelassistance synes at virke efter hensigten ligesom advarslen om krydsende trafik bag bilen. Den fås ikke med adaptiv fartpilot, men den standardmonterede vognbaneassistent virker, omend den er af den noget emsige slags.
Hvordan kører den?
Picanto er en rigtig bybil. Letkørt og ukompliceret. Har man først prøvet at køre i en elbil med dens glidende automatgear, er forskellen til Picantos 5-trins manuelle gearkasse selvfølgelig mærkbar. Men som det, Picanto er sat i verden for, fungerer den upåklageligt.
Speeder og kobling er lette at dosere til et blidt samspil, og den styrer præcist, så det er ikke en bil, man vil være nervøs ved at sende en 18-årig nybegynder ud i. Begrænsningerne åbenbares ved hastigheder over landevejsfart, hvor støjen bliver noget påtrængende, og stemmerne skal hæves, hvis der skal samtales mellem for- og bagsæde.
Hvordan er motoren?
Picantos lille 3-cylindrede, turboløse motor med 63 hk er noget bovlam, og den er uden tvivl en af de langsomste biler i disciplinen 0 til 100 km/t.
Sprint-accelerationen bruger den knap 16 sekunder på, og der skal godt med omdrejninger til, før den lever. Hvis man insisterer på at kaste sig ud i en overhaling, skal den planlægges med stor omhu.
Gearkassens fem trin er dog nemme at finde frem til, og har man først indstillet sig på de begrænsede ressourcer, som den i øvrigt kultiverede og veltrimmede motor byder på, vil man opleve afslappende og behagelig kørsel.
På papiret står den til 18,5 km/l. Testforbruget endte på 18,3, og det er mere end godkendt.
Passer prisen?
Tidligere var det dyrt, når en mikrobil kostede 120.000 kr. I dag er vi et andet sted, og i konkurrencen må man bare konstatere, at 150.000 kr. i dag er startprisen. Anbefalingen er at ofre minimum 20.000 kr. for at få Prestige med aircondition, varme i sæder og rat og kunstlædereklædning på rattet frem for plastikken i den billigste.
Upgrade til 185.000 kr. nærmer sig smertegrænsen, også selvom selvom det er fint med LED-lygter hele vejen rundt, automatisk klimaanlæg og trådløs opladning af mobiltelefonen. Topmodellen GT-Line til 200.000 kr. er den, man vælger, hvis man er forelsket i GT-designet og 16 tommer alufælgene. Og har råd.
Er der alternativer?
Fætteren fra Sydkorea, Hyundai i10, er den mest nærliggende konkurrent. Den fås fra 147.000 kr., den topudstyrede Advanced koster 163.000. Den har godt nok ikke LED-lygter, men til gengæld må man hægte 300 kilo på i10-krogen. I Hvilkenbils optik får man lidt mere bil for pengene ved at vælge i10.
Toyota Aygo X fås fra 159.000 kr., den dyreste, Pulse, koster 177.000 kr. og har det meste. I modsætning til Picanto får japaneren et plus for at have adaptiv fartpilot som standard. På mange parametre er den som Hyundai i10 et bedre bud end Picanto.
Dacia Sandero kunne også være et alternativ, hvis plads står øverst på ønskelisten. Motor-mæssigt er den stærkere og koster fra 150.000 kr. Den dyreste Sandero står i 185.000 kr.
Den lidt aparte udseende Suzuki Ignis er en joker. Den fås fra 158.000 kr. inklusive aircondition og LED-lygter. Den dyreste koster 178.000 kr., og generelt udmærker Ignis sig ved at være noget større end Picanto. Ikke mindst bagagerummet. Læg dertil, at motoren er 4-cylindret, Ignis har flere kræfter, og så må den trække op til 1.000 kilo på anhængertrækket.
Ved køb af ny bil bør en elektrisk selvfølgelig overvejes her i 2025. Men ud over at ville køre elbil, så er forudsætningen selvfølgelig, at man skal kunne lade derhjemme. Renault 5 E-Tech, Citroën ë-C3 og Hyundai Inster koster 180.000-185.000 og er nogle af de mest oplagte.
Konklusion:
For: Garanti, letkørt, ok-valuta for pengene.
Imod: Svag motor, ikke adaptiv fartpilot, rat kan kun justeres i højden.
Hvilkenbil siger:
FAKTA: Kia Picanto GT-Line
Vejl. pris: 199.999 kr.
Pris billigste (Access): 149.999 kr.
Privatleasing (Access): 2.795 kr./måned (førstegangsydelse 7.495 kr., 15.000 km/år, leasingperiode 12-36 måneder)
Årlig ejerafgift: 1.360 kr.
Garanti (mekanik/lak): 7 år/maks 150.000 km
Garanti (rust): 12 år
Sikkerhed (Euro NCAP): 4 stjerner (2017)
Antal airbags: 6
Længde/bredde/højde: 361/160/149 cm
Bagagerum (min/max): 255/1.050 liter
Vægt: 985 kg
Anhængervægt: 0 kg
Motor og transmission: 3 cyl., 1,0 liter benzin, 5-trins man.gear, forhjulstræk
Effekt: 63 hk/93 Nm
Forbrug (EU-norm): 18,5 km/l (121 gr. CO2/km)
Forbrug i test: 18,3 km/l
0-100 km/t: 15,6 sek
Topfart: 145 km/t
Særligt standardudstyr:
Fodgænger- og cyklistregistrering, intelligent vognbaneassistent, skiltegenkendelse m. aut. tilpasning af hastigheden, fartpilot, LED-forlygter m. aut. op- og nedblænding, skivebremser for og bag, p-sensor bag, bakkamera, 2-vejs justerbart rat, 1-zonet klimaanlæg, varme i sæde og rat, tovejs-justerbart rat, højdejusterbart førersæde, elektrisk justerbare sidespejle m. varme, 8 tommer berøringsfølsom infortainmentskærm, FM og DAB-radio, navigation, bluetooth, Apple CarPlay/Android Auto (kabel), kunstlæder-indtræk, diverse GT-Line-udstyr, 16 tommer alufælge.
Udvidet sikkerhedspakke (bl.a. aktiv blindvinkelassistent, assistent v. bagved-krydsende trafik, registrering af venstresving for modkørende): 7.999 kr.
Metallak: 5.995 kr.
Automatgear: 12.000 kr.
Af redaktionen
