Volvo har ombestemt sig. Nu skal alle mærkets biler alligevel ikke være elektriske i 2030. Helt frem til 2040 skal flere Volvoer også køre på benzin.
Man har et standpunkt, til man tager et nyt.
Håkan Samuelsson, Volvos øverste chef, har taget det berømte citat til sig.
I 2021 lovede Samuelsson, at Volvo stort set kun ville sælge elbiler fra 2030. Siden er der sket en del. Samuelsson gik på pension, så sin efterfølger Jim Rowan have store problemer med lanceringen af nye elbiler som EX30 og EX90 og blev i april hentet tilbage til Volvo for at afløse den fyrede Rowan.
Hybrider langt ind i 2030erne
Den 74-årige Volvo-veteran har ikke spildt tiden, men lagt store planer for kriseramte Volvo, der har set salget smuldre i hele verden. Samuelsson har udtænkt store besparelser og vil udvikle mere sammen med Volvos kinesiske ejere Geely. Og så har han ombestemt sig: Fremtiden er ikke længere rent elektrisk for Volvo. Helt frem til 2040 skal Volvo fortsat tilbyde kunderne biler med fossilmotorer.
“Vi har brug for anden generation af ladehybrider, som vil eksistere til slutningen af 2030erne,” forklarer Håkan Samuelsson til Automotive News.
Forklaringen er, at mange mennesker fortsat ikke er klar til at omstille til elbiler.
“Og vi kan ikke diktere det,” som Samuelsson siger.
Frit valg for kunderne
Derfor skal Volvos kunder have valget mellem rene elbiler eller nye ladehybrider, der kombinerer eldrift med fossilmotorer. På den måde kommer Volvo ud over rækkeviddeangsten, der fortsat er en bremseklods for mange bilkøbere.
Ladehybrider kan også løse en anden udfordring for Volvo på det vigtige, amerikanske marked. Her har præsident Donald Trump erklæret krig mod elbiler og fjernet al støtte til elbiler og ladeinfrastruktur. Vil man sælge biler i USA, bliver man derfor nødt til at have fossilbiler i butikken.
Og det får Volvo snart - flere af slagsen endda.
Gamle hybrider fortsætter
En opgraderet udgave af den store SUV XC90 kom på markedet ved årsskiftet og i sommers fik Volvos bestseller, den lidt mindre XC60, en tilsvarende tur. Begge er ladehybrider, der kombinerer benzin- og elmotor med et lille batteri, der kan oplades i en stikkontakt og give bilerne en mindre rækkevidde på ren el.
Egentlig skulle XC90 og XC60 afløses af elbilerne EX90 og den kommende EX60, men nu får de altså lov til at tage endnu en runde i manegen.
Rækkeviddeforlænger
Håkan Samuelsson vil også lancere en ny type ladehybrid, hvor en benzinmotor udelukkende bruges som generator til en elmotor og et større batteri. Det giver biltypen, der kaldes for EREV - elbil med udvidet rækkevidde - en rækkevidde på 1.000 km eller mere.
Volvo har allerede en EREV på programmet. Tidligere i år blev XC70 EREV lanceret i Kina. Den store SUV kan køre 200 km på strøm. Herefter sætter en benzinmotor ind som generator, der laver strøm til yderligere 1.000 kilometers kørsel. Voila - farvel til rækkeviddeangst. Men også goddag til en mere kompleks teknologi og risikoen for, at ejerne blot bruger deres EREV som fossilbiler, der nok tankes, men aldrig lades op. Så er miljøfordelen også væk.
Omstilling i forskellig fart
Det ved Samuelsson og Volvo godt. Men de forholder sig til en verden, hvor omstillingen til elbiler har vist sig at køre med vidt forskellige hastigheder. Og på flere markeder vurderer Samuelsson, at rækkeviddeforlænger-biler og ladehybrider kan give mening mange år endnu.
Derfor vil Volvo også have den kinesiske XC70 til Europa. Det sker dog tidligst i 2027, for den kinesiske software kan ikke bruges i Europa, hvor Volvo benytter Google. Bilen skal også miljøgodkendes til brug i EU.
Ifølge Automotive News ser Håkan Samuelsson store muligheder for XC70 i Europa, fordi konkurrenter som Audi, BMW og Mercedes ikke umiddelbart har planer om at lancere EREV-biler i Europa. Det kan give Volvo en konkurrencefordel.
Handler om politik
Om Samuelsson ser rigtigt, handler i høj grad om politik. Holder EU fast i planen om at forbyde alle CO2-udledende biler fra 2035, bliver EREV’er og ladehybrider i bedste fald en kortlivet overgangsløsning. Som afgifterne er skruet sammen i Danmark i dag, får biltypen ikke en chance herhjemme.
Men dele af bilindustrien - og ikke mindst Donald Trumps USA - kæmper for at forlænge livet for fossilbiler. Bakker EU på miljøkravene, kan Håkan Samuelssons beslutning om at lade Volvo fortsætte med fossilmotorer vise sig at være den klogeste.
