Volvo og Apple kobler op

Snart kan din iPhone integreres med din bil: Apple’s operativsystem bliver omdrejningspunkt i betjeningen af kommende biler fra bl.a. Volvo og Mercedes.

Man kunne næsten se det i præsentationen af Volvos seneste designstudie ’Volvo Concept Estate’, hvor en gigantisk touchskærm tronede centralt i midterkonsollen: Nye Volvo’er skal betjenes med fingerspidserne.

Og nu er det officielt; en alliance med den californiske gigant Apple sikrer ejerne af nye Volvo’er en anderledes oplevelse i betjeningen af bilen. Den nye tjeneste, der får navnet ’Apple CarPlay’, giver alle de muligheder, man har med iPad, iPhone eller iPod, leveret direkte ind i bilen via displayet i den store touchscreen.

Apple’s muligheder får endda et løft ved at Volvo linker dem til en specialudviklet brugerflade, hvor føreren får adgang til Apple’s tjenester ved hjælp af stemmestyring og ratbetjening. På den måde sikrer man, i Volvos ånd, at alt er sikkert og samtidig let at bruge.

iPhone-brugere vil føle sig fuldstændig hjemme i en ny Volvo. Vi har skabt en fuldt integreret brugeroplevelse i vores store, lodrette touchscreen, der løfter den fornemmelse, man har, når man bruger mobile enheder i en bil, op på et helt nyt niveau. Det, sammenholdt med de indlysende fordele, føreren får med Siri, som er et avanceret system til stemmestyring, gør Apple til det perfekte match til Volvo,” siger Håkan Samuelsson, adm. direktør og koncernchef for Volvo Cars.

Med Apple CarPlay får brugerne de basale iPhone apps, såsom telefon, beskeder, musik og navigation. Fra starten bliver der også adgang til tredjeparts audio-apps inklusive den populære streamingtjeneste Spotify.

Volvo- og Apple-indhold kommer til at eksistere side om side, så det ikke er nødvendigt at skifte mellem bil- og iPhone skærm. Visuelt bliver CarPlay en del af bilens systemer og viser de velkendte ikoner for Apple’s apps.

Volvos chefdesigner Thomas Ingenlath og hans team arbejder målrettet på at forfine det enkle, nordiske look, og det understreges af, at en stor del af betjeningen samles på en iPad-lignende trykskærm i centralt i bilen, som man for eksempel ser i elbilen Tesla S.

Den første bil, der kan tilbyde Apple CarPlay, bliver den helt nye XC90 SUV, som bliver introduceret senere i 2014. Den erstatter den originale XC90, som i øvrigt er den bedst sælgende model i Volvos historie.

Apple CarPlay bliver efterfølgende tilgængeligt i andre nye Volvo-modeller, der bygges på Volvos nye Scalable Product Architecture (SPA). Også Mercedes er på vej med CarPlay i den nye C-klasse. Andre mærker som Ferrari, Hyundai, Honda og Jaguar er angiveligt også på vej med teknikken.

Sådan virker det 
Apple CarPlay gør det muligt at forbinde enhed og bil ved hjælp af et lyskabel – med Wi-Fi ventende lige om hjørnet. Forbindelsen er baseret på en streaming H.264 video, som returnerer brugerinput fra touchscreenen.

Læs mere: Kig ind i fremtidens Volvo

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here