VW ID.4 får nyt navn

prisforskellen elbiler

VW fortsætter med at skifte elbilernes nummerbetegnelser ud med velkendte navne. Næste i rækken er ID.4, der får nyt navn og facelift senere i år.

Slut med anonyme nummerbetegnelser af VW’s elbiler. Fremover skal VW’s elbiler have velkendte navne, som bilkøberne allerede forbinder med VW, og som gør det nemmere at adskille de enkelte modeller.

VW har allerede afsløret, at den kommende elbil i miniklassen kommer til at hedde ID. Polo og at den lidt højere crossover-udgave skal hedde ID. Cross. 

Men navngivningen er ikke kun forbeholdt nye elbiler. Også de eksisterende skal omdøbes. Ifølge branchebladet Automotive News skifter bestselleren ID.4 navn senere i år i forbindelse med et større facelift, der også ændrer bilens design inde og ude.

ID Tiguan 

Navnet bliver ID Tiguan. Altså det samme som VW’s tilsvarende SUV med fossilmotorer. Sammen med designændringerne knytter det VW’s el- og fossilbiler tættere til hinanden. Tanken er, at kunderne i højere grad skal opleve Tiguan som én biltype, der bare kan fås med forskellige drivliner.

Automotive News har det nye ID Tiguan-navn fra fagforeningen IG Metall, men VW selv vil endnu ikke kommentere på det nye navn til ID.4.

Velkendte VW-navne

VW har tidligere kraftigt antydet, at man ganske enkelt vender tilbage til alle de velkendte VW-navne til mærket elbiler - blot med den kendte ID-betegnelse foran, der står for Intelligent Design og angiver, at der er tale om elbiler. 

Når ID.4 bliver til ID Tiguan, kan ID.3 blive til ID Golf og ID.7 til ID Passat.

Dropper måske punktum

Bemærk, at VW tilsyneladende også har nogle overvejelser om brugen af punktum efter ID. Mens punktummet i dag umiddelbart efterfølges af et tal - for eksempel ID.3 - er der indført et mellemrum til modeller som ID. Buzz og ID. Polo. Skal vi tro Automotive News, bortfalder punktummet helt, når ID.4 bliver til ID Tiguan.

Det håber vi: Punktummet forstyrrer grafisk og kan også vanskeliggøre søgninger på nettet. 

Læs meget mere om, hvor meget VW vil ændre ID.4 i forbindelse med det kommende facelift, her:

Fornyet ID.4 bliver 'elektrisk Tiguan'

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here