Zlatan scorer for Volvo

Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic hylder Volvo og Sverige i reklamevideo, der er blevet et øjeblikkeligt fænomen på YouTube.

Volvo er næsten blevet bedre til at lave reklamevideoer end at sælge biler. Det svenske bilmærkes seneste reklamefilm er allerede blevet set over én million gange på YouTube – godt hjulpet af den lettere geniale kobling mellem to stærke, svenske brands; Volvo og den kontroversielle fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic.

Det er en dynamisk duo med gennemslagskraft. Videoen, der viser Zlatan køre gennem et dybfrossent svensk vinterlandskab i en Volvo XC70, deles i disse timer i stor stil på nettet, lige som den har fået masser af positiv omtale i svenske medier. Videoens clou er, at Zlatan – der ellers ikke synger med på den svenske nationalsang til landskampe – alligevel her synger sig gennem ‘Du Gamla, Du Fria’.

Sangen er dog også ændret en smule. Bl.a. er sætningen ‘jag vill leva, jag vill dö i Norden’ ændret til det mere patriotiske ‘jag vill leva, jag vill dö i Sverige’. Bag sangen, som Zlatan snarere rapper end synger, står den verdenskendte svenske producer Max Martin. Og så hjælper det formentlig også på Zlatans sanglyst, at han ifølge den svenske erhvervsavis Dagens Industri har fået mellem 10 og 12 millioner svenske kroner for ulejligheden.

Zlatans og Volvos nye nationalsang kommer blot få måneder efter at Volvo Lastbiler storhittede på nettet med en reklamevideo, hvor den belgiske actionskuespiller Jean-Claude Van Damme går i split mellem to kørende lastbiler. Van Dammes Volvo-spagat er set næsten 70 millioner gang på YouTube.

Se videoerne her:

Volvo XC70 – made by Sweden

Volvo Trucks – the epic split feat. Van Damme

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here