Honda opgiver håbløst navn

e:NY1 er nok ikke det mest mundrette navn, man har hørt. Det tager Honda konsekvensen af og omdøber bilen. I hvert fald i Kina.

Bilhistorien er rig på mærkværdige navne, som man kan brække tungen på. Og på navne, som på ét sprog kan have en stærk og velvalgt betydning, men på andre sprog kan betyde noget ganske forfærdeligt og utilsigtet. Elbilen Honda e:NY1 hører til i den første kategori. Det finurlige modelnavn, der udtales på engelsk, er utvivlsomt velgennemtænkt i Honda-hovedkvarteret. “e” betyder elektrisk, og da man ikke udtaler det lille kolon, siger man ee nn why one. 

På det kinesiske marked er det gået helt galt. Så galt, at Honda ifølge det britiske magasin Autocar har besluttet at omdøbe e:NY1 til Y1 i forbindelse med, at bilen næste år kommer i en opdateret udgave. Ifølge en kilde, som Autocar har talt med, fordi e:NY1 ganske enkelt er umuligt at udtale for en kineser.

Samme kilde siger også, at Honda ikke umiddelbart vil ændre navnet på andre markeder. Vi får se – Hvilkenbil kunne da godt appellere til et lidt mere mundret navn og et navn, der er det samme over hele verden.

Nylige eksempler

Kigger man bilhistorien igennem, kan man finde adskillige eksempler på løjerlige modelnavne. Navne, som har en uheldig betydning på nogle sprog. Navne, som viste sig at være fejlagtige valg, og som bilfabrikkerne i nogle tilfælde valgte at ændre, men i de fleste tilfælde dog valgte at fastholde.

Optimalt set skal et modelnavn være stærkt og samtidig unikt. Kan det tilmed blive nærmest institutionaliseret, altså et begreb, som alle ender med at kende til og være imponerede over, er det perfekt.

Tænk på VW Golf, hvor “Golf” er blandt de stærkeste navne, der findes. Tænk på Toyota Corolla, hvor “Corolla” er det samme for Toyota, som “Golf” er for Volkswagen. Men det viste sig at være særdeles uheldigt for brand og salgstal, da japanerne i 2006 valgte at ændre navnet til “Auris”. 12 år senere gik man tilbage til “Corolla”.

Under nul og national stolthed

Samme Toyota må formodes at kæmpe lidt med navnet på mærkets første elbil, bZ4X. Meningen er selvfølgelig god nok: bZ står for “beyond zero” med henvisning til udledning af skadelige stoffer. 4 er den interne benævnelse for størrelsen på bilen. Og X står for biltypen – altså SUV/crossover. Så bZ4X hedder altså bZ4X, og navngivnings-logikken vil fortsætte i kommende elbiler fra Toyota.

Der er også eksempler på, at storpolitik får indflydelse på navngivning. Politik og latinsk stolthed væltede Alfa Romeo Milano, som efter italiensk lovgivning ikke måtte hedde noget særskilt italiensk, når den ikke er produceret i støvlelandet. Så Alfa-chefen måtte undskylde ydmygt, og Milano endte i halvtolvte time med at skifte navn til Junior.

Fra de forbudte regioner

For at vende tilbage til Toyota: Når franske sprogforbistringer spiller ind, møder vi uheldige navne som Toyota MR2, der på fransk udtales “M R deux”. Sagt hurtigt bliver det til “merde”, altså (undskyld) “lort”.

Med Audi e-tron er vi i præcis de samme regioner – “étron” er fransk slang for førnævnte, som vi i pænhedens navn nøjes med at skrive en gang.

I spansktalende lande kan betydningen af en models navn være mindre heldigt. Mitsubishi Pajero var en populær og kompetent firehjulstrækker, som desværre ikke er hos os mere. På spansk slang betyder “Pajero” noget i retning af “onanist”, så Mitsubishi valgte at ændre dens navn i spansktalende lande og i USA til Montero. Også Mazda var uheldige med betydningen på spansk, da man i 1999 introducerede modellen Laputa. “La puta” betyder på spansk “luderen”.

Uheldige referencer

Fra USA kom også den filøjerlige bil AMC Gremlin. Udover at være en forfærdelig bil var dens navn den betegnelse, som amerikanske piloter under Anden Verdenskrig brugte, når der opstod uforklarlige tekniske fejl på deres kampfly. Var det godt tænkt af American Motors? Uanset hvad blev Gremlin dog sat i produktion i 1970 under netop dét navn, som den beholdt til det sidste i 1983.

Hvis vi bliver tilbage i historien: Hvad med Chevrolet Camaro SS (Super Sport)? De to sidste bogstaver har en rimeligt uheldig historisk klang, men dem havde Chevrolet altså ingen kvababbelser ved at benytte dengang i de glade 1970’ere. 

Eller hvad med den pompøse Studebaker, der kom på markedet i 1928 under navnet “Dictator”? Årtiet efter var der formentlig en del mennesker, som ikke syntes, at det var et velvalgt modelnavn.

Lad os slutte, hvor vi indledte: Med Honda. På de lidt mere “smalle” og i det store billede mindre betydende sprog – her er vi i Skandinavien – var det mindre heldigt, da Honda i 2001 introducerede Fitta. I Sverige er en “fitta” en sædvanligvis mindre stueren betegnelse for det kvindelige kønsorgan og betyder nogenlunde det samme i Norge og Danmark. Navnet blev i Japan og på en række andre markeder ændret til Fit, og i Europa kom den lille Honda til at hedde Jazz.

[email protected]