Roadpricing vil udfordre bilisternes privatliv

hastigheden

Roadpricing indeholder et væld af data om vores færden, der udfordrer GDPR-reglerne. Og gør det muligt at udskrive automatiske fartbøder.

Siden 2022 har 2.000 danskere deltaget i et forsøg, hvor de betaler for at køre i bilen. Roadpricing hedder teknologien, der kan variere prisen pr. kørt km alt efter, hvor i landet bilen kører, om det sker i myldretiden, på mere eller mindre trafikerede veje eller med mulighed for at benytte kollektiv trafik i stedet.

Formålet er at fordele trafikken, så vi bedre kan udnytte det danske vejnet. Et andet formål er at flytte beskatningen af biler fra selve bilen til brugen af bilen. Det vil alt andet lige begrænse mange danskeres bilkørsel og dermed reducere miljøbelastningen, lyder argumenterne for roadpricing.

Øget overvågning

Mens beskatning og myldretidsregulering er kendte effekter af roadpricing, er der mindre fokus på et andet aspekt: Roadpricing vil medføre en hidtil uset grad af overvågning af danske bilister og dermed udfordre GDPR-reglerne – også kendt som databeskyttelsesloven.

For at roadpricing skal fungere, skal hver eneste bil udstyres med en enhed, der beregner, hvad vi skal betale. Det kan være en særlig boks, der indeholder en GPS modtager til at bestemme, hvor vi har kørt, og en mobiltelefon, der sender disse data videre. Eller blot en mobiltelefon med en særlig app. Dermed indsamler roadpricing-systemet en lang række data. Bl.a. lokation – altså præcis, hvor bilen kører, tidspunkt og hastighed. Disse data er nødvendige for at kunne beregne prisen pr. kørt km.

Nogen, formentlig staten eller et firma, bliver ansvarlig for et dansk roadpricing-system og vil ligge inde med disse data. Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt man kan indføre roadpricing og samtidig overholde GDPR-reglerne?

GDPR – eller Databeskyttelsesforordningen – er indført i EU for at beskytte den enkelte borger mod indsamling, registrering, videregivelse og potentielt misbrug af personlige oplysninger.

Ubesvarede spørgsmål

På Aalborg Universitet bekræfter Harry Lahrmann, lektor, forskningsgruppeleder og mangeårig ekspert i roadpricing, at roadpricing indeholder en høj grad af dataindsamling om den enkelte bilist.

Lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet har beskæftiget sig med roadpricing i mange år og går for at være blandt Danmarks mest vidende eksperter på området.

”Mig bekendt er der ikke noget GDPR i det forsøg, der lige nu kører i Danmark. Min forskningsgruppe bød også på forsøget, og vi foreslog en anden løsning, hvor et tysk firma kunne sørge for anonymitet. Det ville ske ved en kryptering af nummerpladen, der kun ville blive dekrypteret i forbindelse med snyd. Registrering af nummerplader ville under alle omstændigheder blive slettet automatisk efter 30 dage,” fortæller Harry Lahrmann.

Dermed ville roadpricing-systemet formentlig leve op til GDPR-reglerne. Men uanset om det aktuelle danske forsøg, der udføres i samarbejde mellem DTU og Sund & Bælt, der har erfaring med betalingsanlæg på bl.a. Storebæltsbroen, overholder GDPR eller ej, vil et roadpricing-system indsamle store mængder data. Det stiller en række spørgsmål i forhold til databeskyttelsesloven som:

– Hvilke data indsamles?
– Hvordan bruges data?
– Hvem har adgang til data?
– Hvordan sikres det, at data overholder GDPR?
– Hvem sikrer at data slettes?
– Hvem ejer data?
– Hvem får ansvar for, at data ikke misbruges?

Automatisk fartkontrol

”Det bør kunne lade sig gøre at overholde GDPR i forbindelse med roadpricing,” siger Harry Lahrmann. Men han medgiver, at der bliver tale om en meget stor mængde data, der potentielt kan bruges og misbruges på mange måder.

Et eksempel er hastighed. Et roadpricing system vil indeholde præcise oplysninger om, hvor den enkelte bilist kører, på hvilket tidspunkt af døgnet og med hvilken hastighed. Reelt kan færdselspolitiet droppe både fartkontroller og fotovogne. I stedet kan de kigge i data fra roadpricing-systemet og så sende fartbøder ud til de bilister, der har overtrådt fartgrænserne. Alle nødvendige oplysninger vil ligge i systemet.

Begræns bilernes fart

Harry Lahrmann bekræfter, at det rent teknisk vil kunne lade sig gøre.

”Men det vil være meget nemmere og bedre at sørge for, at bilen slet ikke kan køre hurtigere end den pågældende fartgrænse – dog med mulighed for en kortvarig overskridelse ved f.eks. overhaling. Det ville faktisk spare mange liv og kvæstede. Og så er det bedre end at sende en fartbøde, hvis du er kommet til at køre for hurtigt,” siger han.

Teknologien, der forhindrer os i at køre for hurtigt, findes allerede i moderne biler. Harry Lahrmann var selv med til at udvikle den.

”For 15 år siden lavede jeg et stort forsøg, hvor vi ved hjælp af en GPS-modtager i bilen kunne advare føreren, hvis han eller hun kørte for hurtigt. Systemet var koblet til bilistens bilforsikring, så forsikringen blev dyrere, hvis du kørte for hurtigt. Det havde enorm effekt på bilisternes hastighed og blev afsæt for de krav om hastighedsalarmer, som EU siden har indført,” fortæller Harry Lahrmann.

Politisk spørgsmål

Som forsker og ekspert i roadpricing er han ikke i tvivl om, at roadpricing er en god løsning. Og at man kan løse udfordringerne med dataindsamling.

”For eksempel kan man vælge mellem at basere roadpricing på en statslig boks eller en privat udbyder, hvor man så selv har ansvaret for, at boksen virker. Alt andet lige vil dén løsning give mere ’privacy’ i forhold til GDPR. Men i sidste ende er det et politisk spørgsmål,” siger Harry Lahrmann.

Forsøget med roadpricing ventes afsluttet i år. Teknologien er endnu ikke indført i stor målestok noget sted i verden. I 2020 advarede den såkaldte Eldrup-kommission af samme grund mod at indføre roadpricing i Danmark.

[email protected]

2 Kommentarer

  1. Gad vide om det vil få betydning for, hvilke biler der vil blive produceret, hvis de alle i fremtiden er låst til den lovlige hastighed på vejene i alle lande?

    Vil man se en 911 eller en BMW M4 eller en Plaid eller en sænket Golf med hjemmelavet udstødning? De giver jo ikke meget mening, når alle ved, at alle biler må og kan det samme (på nær et par sek. på 0-100, med mindre det også bliver låst ligesom hastigheden). Måske giver de biler i virkeligheden heller ikke mening i dag, uden for en bane, men mon ikke der er knyttet identitet og prestige op på bilens præstationer, som ikke længere giver mening?

    Hvem køber en 911, som alle ved ikke kan mere end enhver Berlingo?

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here