Mercedes-chef: ”Vi kører med fuld fart mod muren”

Mercedes chef eu

Mercedes-chef advarer mod at gennemføre EU's forbud mod CO2-udledende biler fra 2035. Det vil få Europas bilmarked til at ”kollapse”.

Ola Källenius, chef for Mercedes og præsident for sammenslutningen af europæiske bilproducenter, ACEA, er igen ude med kras kritik af EU's klimamål for biler. Fra 2035 skal det ikke længere være lovligt at sælge biler i EU, der udleder CO2. Målsætningen blev vedtaget i 2022 og betyder reelt, at der ikke længere kan sælges biler med benzin- eller dieselmotorer fra 2035.

Men målsætningen er urealistisk og skadelig for Europas bilindustri, siger Ola Källenius i et interview med tyske Handelsblatt.

”Vi har brug for et realitets-tjek. Ellers er vi på vej med fuld fart ind i muren.”

EU skal evaluere

Med kritikken skærper Källenius tonen på vegne af Europas bilfabrikker frem mod efteråret, hvor EU skal evaluere, hvordan det går med at nå 2035-målene. EU har allerede slækket på miljøkravene til nye biler i de kommende to år.

Kritikere mener, at EU går for hurtigt frem i en tid, hvor europæisk bilindustri i forvejen er hårdt presset af amerikansk told og kinesisk konkurrence. Tilhængerne af 2035-målet mener derimod, at bilindustrien har haft og stadig har masser af tid til at omstille fra fossil- til elbiler.

Forbrugere vil hamstre fossilbiler

I interviewet med Handelsblatt siger Ola Källenius ikke desto mindre, at Europas bilmarked kan ”kollapse”, hvis EU fastholder 2035-kravet. Ifølge Källenius vil det simpelthen få forbrugerne til at hamstre benzin- og dieselbiler umiddelbart før et forbud træder i kraft.

”Vores industri oplever tung regn, hagl, storm og sne på én gang. Selvfølgelig skal vi nedbringe CO2-udledningen, men det skal ske på en teknologi-neutral måde. Vi må ikke se bort fra økonomien,” siger Ola Källenius.

Mercedes-chefen opfordrer samtidig EU til at hjælpe omstillingen til elbiler på vej med støtteordninger til elbiler og billigere el til opladning.

Det er langt fra første gang, at Ola Källenius opfordrer EU til at slække på miljøkravene til bilindustrien. I sidste måned advarede han om, at EU ellers kan ende som Cuba, hvor man kører i biler, der er mere end 50 år gamle... 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here