Mercedes vil lancere elektrisk A-klasse i 2028

AI-genereret foto

Egentlig var en ny Mercedes A-klasse opgivet, men den kommende Audi A2 har ændret planerne. Mercedes satser på 800 volt og baghjulstræk.

Mercedes vil alligevel lave en femte generation af den VW Golf-store A-klasse. Mercedes har ombestemt sig, efter at rivalen Audi overraskede med deres kommende A2 e-tron - en ny elektrisk, kompakt fem-dørs hatchback, der sigter efter de samme kunder.

Ifølge Autocar har det fået Mercedes til at ændre planer. Oprindeligt var en ny A-klasse ellers lagt i mølposen, fordi Mercedes ikke mente, at de kunne tjene tilstrækkeligt på en ny, mindre model. Men udsigten til at Audi løber med kunderne, er åbenbart værre end udsigten til begrænset fortjeneste.

To batteristørrelser

Mens Audi A2 skal bygges på samme platform som VW ID.3, stepper Mercedes dog op på teknologien. Når den elektriske A-klasse er klar i 2028, bliver det med 800 volt-teknologi og baghjulstræk, som vi kender det fra Mercedes CLA. Dermed kan vi altså se frem til hurtig lynladning - formentlig vil det tage omkring 20 minutter at lade 10-80 procent.

Batterierne bliver enten et LFP-batteri på 58 kWh eller et NMC-batteri på 85 kWh. Der kommer også kraftige AMG-udgaver med to elmotorer og firehjulstræk. A-klassen kan også forsynes med fossilmotor, men skifter så til forhjulstræk.

Hatchback med ekstra frihøjde

Mens den oprindelige A-klasse var en lille, men høj MPV-lignende bil, bliver femte generation en mere traditionel fem-dørs hatchback. Ifølge Autocars oplysninger mener Mercedes, at kunder, der foretrækker høje biler, vil vælge de nye GLA og GLB-modeller.

Det giver plads til en lavere A-klasse, der ud over Audi A2 e-tron også kommer til at konkurrere med en kommende, elektrisk VW Golf.

Mens karrosseriet altså bliver relativt lavt og konventionelt designet, vil Mercedes angiveligt øge frihøjden for alligevel at gøre kørestillingen en smule højere. Men overfor Autocar fastholder Mercedes, at der bliver tale om en hatchback og ikke en crossover. 

A-klassens design er noget af det sidste, som Mercedes’ afgående designchef Gorden Wagener var ansvarlig for, inden han stoppede sidste år.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here