UV-lys skal dræbe alle bakterier i biler

Screendump fra Youtube.

Hyundai og Kia vil installere UV-lamper i biler, der skal slå alle bakterier ihjel. Teknikken skal især bruges i biler med mange brugere som taxaer.

Den globale corona-epidemi fik hele verden til at bruge håndsprit og ansigtsmasker og skærpede opmærksomheden på at undgå smitte.

Nu genbruger sydkoreanske Hyundai-Kia en velkendt metode til at dræbe uønskede bakterier og dermed smittefare: Plasmalamper, der udsender ultraviolette lysstråler, der er i stand til at dræbe de fleste bakterier.

Skader ikke huden

Lamperne er tilpas små til at de kan installeres i loftet på almindelige biler. Her udsender de langtrækkende UV-stråler med en bølgelængde, der dræber bakterier uden at skade passagerernes hud eller overflader i kabinen.

Som en lille bonus eliminerer strålerne også eventuelt dårligt lugt i kabinen.

Man skal dog opholde sig et stykke tid i UV-strålerne, før de har fuld effekt. Ifølge Hyundai-Kia’s egne målinger har UV-lyset slået 99,9 procent af de uønskede bakterier som eksempel e-coli ihjel efter 40 minutter.

Oplagt til taxaer

Sydkoreanerne har ikke bare testet UV-lamperne i et laboratorium, men også Kia’s nye PV5 van.

Hyundai og Kia ser især et marked for bakteriedræbende lamper i biler, der kører meget eller med fordel kan være så sterile som muligt. Det kan være alt fra selvkørende taxaer over ambulancer til varebiler, der transporterer fødevarer.

At Hyundai-Kia viser teknologien i Kia PV5 er næppe tilfældigt. Den elektriske van er blevet et hit for Kia, der fremstiller bilen i mange varianter til et væld af forskellige formål. UV-lamperne kan dog også installeres i helt almindelige personbiler. Spørgsmålet er, om der er efterspørgsel på personbiler, der holder kabinen fri for bakterier og dårligt lugt.

UV-lys, der virker bakteriedræbende, er ikke en ny opfindelse, men findes blandt andet på hospitaler.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here