Det kan være fristende at lægge klip fra bilens dashcam op på sociale medier. Men pas på - det er ulovligt og kan blive dyrt
Billige bilkameraer - såkaldte dashcams - er blevet hvermandseje i danske biler. Derfor er der masser af små videoklip på sociale medier af bilister, der laver noget vildt i trafikken og hænges ud som farlige idioter.
Men pas på. Selv hvis du har videodokumentation af grove overtrædelser af færdselsloven, kan det være ulovligt og koste dyrt at lægge klip op på for eksempel Facebook.
Som udgangspunkt er det ganske vist lovligt at bruge dashcam i Danmark. I hvert fald så længe du filmer din egen kørsel på offentlig vej og ikke bruger kameraet til systematisk overvågning af andre.
Men det ændrer sig i samme øjeblik, du deler dine optagelser med andre. Så er du ikke længere en privatperson, der dokumenterer egen kørsel, men den dataansvarlige for en video, der kan bruges til at identificere både personer og køretøjer.
Nummerpladen er persondata
Grunden til at delingen bliver følsom, er at en nummerplade i sig selv regnes som en personoplysning og dermed falder ind under de såkaldte GDPR-regler - General Data Protection Regulation eller på dansk databeskyttelsesforordningen.
Forklaringen er, at en nummerplade betragtes som en personoplysning, fordi den som regel er knyttet til en person, der ejer bilen. Derfor kan man ikke bare vise optagelser, der indeholder nummerplader - heller ikke på Facebook-grupper, der i en eller anden grad er offentligt tilgængelige.
Nummerplade skal sløres
I praksis betyder det, at der er to konkrete ting, du skal gøre, før du lægger et klip op af en anden bilist. Ifølge FDM skal du for det første sløre eventuelle nummerplader, inden videoen deles. For det andet må enkeltpersoner ikke være det primære motiv i det, du offentliggør.
Optagelser bør også kun opbevares i en begrænset periode - herefter bør de slettes.
Følger man ikke reglerne, kan det få alvorlige konsekvenser.
Deling af dashcam-optagelser af genkendelige personer uden deres samtykke kan ramme straffelovens § 264 a om fredskrænkelse og § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder vedrørende private forhold, skriver sikkerhedsvirksomheden Trust Security i sin gennemgang af dansk dashcam-lovgivning.
Hvis klippet samtidig fremstiller den anden bilist i et nedsættende lys, kan sagen også ende som en injuriesag. Straffelovens § 267 om ærekrænkelse er en af de bestemmelser, der nævnes i debatten om, hvad man egentlig må poste med nummerplade på.
Bilen må ikke filme under parkering
Reglerne gælder også i en situation, som især Tesla-ejere kan nikke genkendende til: Kameraet må ikke optage omgivelserne, mens bilen holder parkeret på offentlig vej.
Det sidestilles nemlig med videoovervågning og kræver som minimum, at der skiltes med, at bilen optager sine omgivelser.
Trend.dk har tidligere gennemgået reglerne i detaljer, og konklusionen står: Har du et klip, der dokumenterer en konkret ulykke, så gem originalfilen og send den til politiet. Vil du dele den i en Facebook-gruppe bagefter, skal nummerplader og ansigter sløres først.
Af redaktionen
