EU giver bilindustrien en vitaminindsprøjtning. Batteriproduktion, kunstig intelligens og flere ladepunkter er blandt indsatsområderne.
Udsættelse af CO2-bøder var tirsdagens store nyhed. Og nu er EU-Kommissionen mere konkret og remser flere ting op, som EU de kommende år vil poste milliarder i. For EU – og ikke mindst den europæiske bilindustri – har brug for en “renæssance”, så Europa igen kan blive et industrielt kraftcenter.
EU afsætter 100 milliarder euro (knap 745 mia. kroner) til sin Clean Industrial Deal. Med den vil EU øge konkurrenceevnen og samtidig fremme et grønnere klima. Bilindustrien, der står for syv procent af EU’s samlede bruttonationalprodukt (BNP), er en central del af Clean Industrial Deal og et af de vigtigste indsatsområder, når EU skal styrke evnen til at konkurrere og sikre et bedre miljø.
Europa skal selv producere batterier
De hårdt pressede europæiske bilproducenter fik i tirsdags den første gave af EU. Her valgte Kommissionen at foreslå EU-Parlamentet og medlemslandene, at branchen kan få tre års udsættelse med betalingen af CO2-bøderne på op til 15 mia. euro (112 mia. kr.).
Afhængighed af råvarer og materialer fra andre verdensdele, leveringsvanskeligheder og høje energipriser presser bilbranchen. Derfor afsætter EU-Kommissionen 1,8 mia. euro (13,4 mia. kr.) til en sikker og konkurrencedygtig forsyningskæde af råmaterialer til egen-produktion af batterier.
Kommissionen støtter frem til 2027 bilindustrien med en milliard euro (7,46 mia. kr.) til fremme af mere effektiv produktion ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens.
Desuden afsættes 570 mio. euro (knap 4,3 mia. kr.) til udbygning af offentlige ladepunkter. Ifølge EU-Kommissionens plan for bilbranchen vil der desuden blive afsat midler til omskoling og videreuddannelse af bilindustriens ansatte. De virksomheder, der fungerer som underleverandører til bilbranchen, vil man også have fokus på.
Fælles EU-støtte
I januar fremsatte Tysklands daværende kansler, Olaf Scholz, et forslag om, at EU indfører en fælles støtteordning for at øge salget af elbiler. Salget gik i Tyskland alvorligt ned ad bakke i 2024 efter fjernelsen af den nationale støtte. I Sverige faldt salget også i 2024, da en række statsfinansierede incitamenter ophørte.
Det samlede salg af elbiler i Europa faldt i 2024 med 5,9 pct. Men EU-Kommissionens hjælpepakke til bilindustrien åbner mulighed for – ifølge analytikere, som har nærlæst dokumenterne – en decideret støtteordning. For eksempel kontantrabat eller skrotpræmier, der skal fremme salget af elbiler.
Det skriver bl.a. nyhedsbureauet Reuters.
Er det slut med fossilbiler i 2035?
Trods “elastikken” med udsat betaling af CO2-bøderne står EU-Kommissionen urokkeligt fast på, at det fra 2035 ikke længere skal være muligt at sælge nye fossildrevne biler i EU.
Om den udsættelse og de mange milliarder til industrien er nok til, at bilfabrikkerne, de magtfulde lobbyister og de store bilproucerende landes EU-parlamentarikere nu holder op med at tale om, at der bør kompenseres fra 2035-målet, vil de kommende år vise.
Presset fra Kina vil næppe blive mindre, og da den nuværende regering i USA ikke skubber på udvikling af elbiler, men tværtimod taler for fossilbiler, kræver det europæisk stædighed og succes, hvis Europa skal blive et industrielt kraftcenter som for en generation siden.
Af redaktionen
