Efter mange år som bilernes svar på valium, skifter Toyota radikalt stil med C-HR. Designet er syret, men hvilkenbils Jens Velling er især begejstret for den frække crossovers køreegenskaber.
Toyota. Sig navnet til en bilentusiast, og der bliver rullet med øjnene og sitret med gabemusklerne. Jo jo bevares, det japanske mærke er berømt for sin pålidelighed og…ja, vel ikke så meget andet, siden mere løsslupne modeller som Supra, Celica og MR-2 blev lagt i mølposen for årtier siden. Med en enkelt undtagelse i form af sportsvognen GT 86 har Toyota siden satset på snusfornuftige køretøjer, garneret med miljøvenlig hybridteknik. Al respekt for det, men resultatet har været, at mange i dag opfatter Toyota som det ideelle valg for mennesker, der nok er afhængige af at have bil, men i øvrigt er komplet ligeglade med biler.
Strategien har sådan set virket glimrende. Toyota er trods alt verdens næststørste bilmærke, kun overgået af Volkswagen, der i øvrigt også mere er kendt for mainstream-produkter (og miljøsvindel) end køreglade drømmebiler.
Alligevel har de syntes, at der skulle ske noget nyt i Toyoda City. Måske fordi snusfornuftige bilkøbere uden bilinteresse har en tendens til at være oppe i årene. Dermed kunne Toyota komme i den pinagtige situation, at kernekunderne simpelthen uddør, uden at der kommer tilstrækkeligt mange nye til.
Man må lade japanerne, at modsvaret er af den højtråbende slags. Jo, vi har tidligere set tendenser til dristigt design med først brintbilen Mirai og derefter med den nye Prius Hybrid, men her er der tale om fremtidsorienteret bilteknik, hvor det giver god mening at bilerne ligner noget fra en sci-fi film. Men tjek så lige C-HR, en crossover af den moderigtige slags, der ifølge Toyota selv skal trække op mod en tredjedel af det samlede Toyota-salg i Europa. Et ambitiøst mål som nok kunne få mærkets forsigtige regnedrenge til at foreslå en mere behagesyg og bredt appellerende model a la Auris.
Men næh nej – Toyota har både løsnet slipset, sikkerhedsselerne og bremserne og med samme dødsforagt som en kamikaze-pilot smadret alle gamle dogmer om, hvordan en Toyota skal se ud og køre.
Respekt! Jeg mindes ikke et mere dramatisk stilskifte i bilindustrien – og at det kommer fra ærkekonservative Toyota er decideret overraskende. C-HR er – med et moderne udtryk – disruption på hjul.
Personligt finder jeg C-HR’s design – som bl.a. danskeren Stephan Rasmussen er ansvarlig for – lige lovlig tegneserieagtig. Det er da sjovt at køre rundt i en bil, der ligner noget fra en hårdtslående actionfilm med Vin Diesel, men man skal nok være 30 minus for rigtigt at knuselske de nærmest karikerede linjer.
Det lever jeg med. Bare det at Toyota har turdet, gør C-HR til en fed bil. Og så er der køregenskaberne: Toyota har nemlig ikke bare pakket deres gamle, pålidelige mekanik ind i nyt gavepapir. C-HR står på en ny platform, som der tydeligvis er ofret både yen og hjerteblod på også skal gøre Toyota til en ny oplevelse.
C-HR er ikke blot den mest outrerede Toyota i mange år. Det er også den mest velkørende med flade, præcise og afbalancerede køreegenskaber trods det moderigtige crossover-design. Og det er her, jeg for alvor får respekt for Toyotas mod og evner til at forny sig.
C-HR flytter simpelthen Toyota et helt nyt sted hen, hvor man ikke længere bare vil anbefale mærket til nøjeregnende revisortyper, men også til alle os, der faktisk kan lide at køre bil.
Læs også testen: C-HR gør Toyota fantastisk igen
