Peugeot indleder 2025 med prisfald på flere af mærkets elbiler. Der er op til 40.000 kr. at spare på de nye E-3008 og 5008-modeller.
Som vi har skrevet tidligere, tyder alt på, at de gode tilbud på elbiler fortsætter i 2025.
I løbet af efteråret satte flere mærker priserne ned på en række elbiler – også modeller, der blot har været få måneder på markedet. Forleden satte Hyundai trumf på ved – igen-igen – at reducere prisen på Kona, Ioniq 5 og Ioniq 6 med 35.000 kr.
Nu er det så Peugeot, der melder ud om prisfald på flere af mærkets elbiler.
Størst besparelse er der på Peugeot E-3008 og E-5008, der begge kun har været få måneder på markedet. Alt efter udstyrsvariant reduceres priserne med mellem 30.000 og 40.000 kr.
Under 300.000 kr.
Dermed begynder priserne for Peugeot E-3008 med Allure-udstyr og 525 km rækkevidde lige under 300.000 kr. Vil man have mere udstyr som navigation, LED pixel forlygter og adaptiv fartpilot skal man op i GT-udgaven. Her er besparelsen også større, da E-3008 GT er sat ned fra 360.000 til 320.000 kr. For yderligere 10.000 kr. får man topudgaven GT Pack, der bl.a. har 360 graders kamera, blindvinkelassistent og en mere avanceret adaptiv fartpilot.
Mens E-3008 fører sig frem med smart og sportsligt design, vil den større E-5008 formentlig være mere attraktiv for danske familier. Teknisk er bilerne ens, men som navnet antyder er E-5008 større, hvilket også reducerer rækkevidden til 497 km. 16 cm længere akselafstand og 25 cm længere karrosseri giver plads til en tredje sæderække og dermed syv personer i alt. Der er kun tilbud på GT-modellen – her er prisen sat ned fra 390.000 til 360.000 kr.
Kan du nøjes med en noget mindre elbil, er der også nytårstilbud på Peugeot E-2008. Med Style-udstyr og 331 km rækkevidde er prisen faldet fra 240.000 til 225.000 kr.
Gælder så længe lager haves
For alle tre elbiler drejer tilbuddet sig om biler, der allerede er på lager. Derfor gælder priserne januar ud eller så længe lager haves.
Med nytårskampagnen kører Peugeot sig i stilling til skærpet konkurrence på elbiler i 2025. Peugeot havde et usædvanligt lavt salg i 2024, bl.a. på grund af manglen på konkurrencedygtige elbiler.
Læs også Hvilkenbils test af de tre Peugeot-elbiler her:
Peugeot E-5008 er storfamiliens elektriske drøm, men…
Peugeot E-3008 er fransk, forførende og lidt for fed
Håber at alle, der synes dette er relevant, ser (link til Youtube video)
Hvor det bliver fremhævet, at forhjulene kan falde af.