Nye afgifter vil fortsat favorisere el- og ladehybrider. Målet er at få 775.000 helt eller delvist elektriske biler på vejene i 2030.
Elbiler og ladehybrider vil også de kommende år være begunstiget af lave afgifter. Til gengæld bliver det dyrere at købe benzin- og dieselbiler. Især hvis de ikke kører langt på literen og udleder meget CO2.
Sådan lyder den korte version af den ’Aftale om grøn omstilling af vejtransporten’, som den socialdemokratiske regering har indgået med SF, Enhedslisten og det Radikale Venstre.
Aftalen er baseret på en gennemgribende omlægning af registreringsafgiften på nye biler. Målet er at få 775.000 helt eller delvist elektriske elbiler ud på de danske veje i 2030. Den bagvedliggende ambition er at nå én million miljøvenlige biler i samme tidsrum. De resterende 225.000 biler skal findes gennem teknologiske fremskridt eller en justering af de nye afgifter frem mod 2030.
Størst fordel for elbiler
Teknisk lægger den nye registreringsafgift større vægt på bilernes CO2-udslip; jo større CO2-udledning, desto højere afgift. Reelt er betydningen beskeden. I gennemsnit stiger prisen på en ny bil 2.300 kr. fra årsskiftet, mens merprisen vil være 8.800 kr. i 2025.
Elbiler er de store vindere af aftalen. I første omgang holdes afgiften i ro og derefter stiger den langsomt frem mod 2030. Mellemstore og dyre elbiler bliver endda billigere: I dag er elbiler op til 400.000 kr. fritaget for afgift, fra nytår hæves den grænse til 575.000 kr. Samtidig indebærer aftalen, at strøm til opladning af elbiler købt gennem en ladeoperatør som f.eks. Clever fortsat vil være omfattet af rabat frem til 2030.
Ejerafgiften kommer til gengæld til at stige for alle bilejere. Første stigning indføres fra 2023 og er på tre pct. Herefter fortsætter stigningen gradvist i de efterfølgende år.
Afgifterne falder samlet
Reelt er der tale om samlet afgiftslettelse for bilejerne. Det skyldes, at reformen afblæser en planlagt afgiftsstigning på mange biler. Den var baseret på en overgang til en skrappere målemetode for bilers brændstofforbrug, WLTP. Denne målemetode er mere realistisk og ville have øget bilernes officielle brændstofforbrug, hvilket ville have udløst højere afgifter. Det skriver bilistorganisationen FDM, der også vurderer, at statens samlede indtægt på registreringsafgiften med reformen falder fra 41 til 31 mia. kr. årligt.
Mens reformen af registreringsafgifterne teknisk set er omfattende, er den reelle betydning for bilpriserne relativt beskeden. Enkelte bilmodeller – særligt med dieselmotor – kan stige markant i pris. Omvendt vil det stadig være muligt at finde benzin- og dieselbiler, der faktisk bliver billigere efter omlægningen. Det afhænger i høj grad af den enkelte bils brændstofforbrug og dermed CO2-udledning.
FDM har således beregnet, at en benzindrevet Skoda Octavia bliver næsten 30.000 kr. billigere, mens en tilsvarende Octavia med dieselmotor kan falde 4.000 kr. i pris. Omvendt bliver en lille Peugeot 208 med dieselmotor hårdt ramt af reformen – her beregner FDM en prisstigning på hele 25.000 kr. Der er dog tale om FDMs helt egne og foreløbige beregninger. Meget kan se anderledes ud, når først de danske bilimportører har haft tid til at regne på konsekvenserne af afgiftsomlægningen.
Selv meget store og benzinslugende luksusbiler som f.eks. Porsche Panamera slipper for de helt store afgiftsstigninger. Det fremgår af skatteministeriets egne beregninger herunder.
Sååå… en ny tesla model S koster før og efter nytår hhv…?
Den bliver ca 7.500 kr. billigere
For Tesla model 3
Findes der en oversigt et sted?
Mvh Martin