Salget af elbiler halter i Danmarks nabolande

Mens salget af elbiler boomer i Danmark, går det tilbage i lande som Sverige og Tyskland. Forklaringen er udfasning af støtte til elbiler.

Mens danske bilkøbere omfavner elbiler, går omstillingen noget langsommere i andre EU-lande. Også i vores nabolande som Sverige og Tyskland træder forbrugerne på bremsen, når det gælder elbiler.

I oktober blev der registreret 124.907 nye elbiler i EU. En stigning på 2,4 procent i forhold til samme måned i 2023. I alt udgjorde elbilerne 14,4 procent af EU’s samlede i bilsalg i oktober, og det er til gengæld en tilbagegang fra mere end 17 procent sidste måned.

Aktuelt ligger salget af elbiler i EU i år derfor 4,9 procent lavere end samme periode sidste år. Udviklingen understreger de udfordringer, som bilmarkedet indtil videre har oplevet i 2024.

Incitamenter er afgørende

“Elbilsalget har i en længere periode været udfordret på flere store markeder i EU. Det illustrerer, hvordan klare incitamenter og stabile politiske rammer spiller en afgørende rolle for at fastholde udviklingen. Hvis vi ønsker en succesfuld og langsigtet grøn omstilling, er det vigtigt, at både nationale og europæiske aktører prioriterer tiltag, der understøtter omstillingen,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Mads Rørvig henviser til betydningen af økonomisk støtte til elbiler. Dykker man ned i tallene, går salget af elbiler på store markeder som det tyske, franske og polske henholdsvis knapt 5, 18 og 14 procent tilbage. Det samme gælder for Sverige, hvor der blev solgt 6,7 procent færre elbiler i sidste måned.

Danmark langt foran

I Tyskland, der er Europas største bilmarked, kædes det lavere elbil-salg direkte sammen med bortfaldet af tilskud til køb af elbiler. Tilskuddet blev fjernet i slutningen af 2023, og siden er der solgt væsentligt færre elbiler i Tyskland.

I Danmark slipper de fleste elbiler med en langt lavere afgift end fossilbiler. Det har gjort Danmark til ét af de lande i EU, hvor der sælges flest elbiler. I oktober udgjorde salget af elbiler herhjemme for første gang mere end 60 pct. Danmark er altså langt foran den samlede EU-andel af elbiler på 14,4 procent.

Det samlede bilsalg i EU stiger. Det gælder også for elbiler – men andelen af elbiler er mindre end tidligere: 14,4 pct. i oktober i år mod mere end 17 pct. samme måned sidste år. Grafik: Mobility Denmark

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here