Flere bilproducenter skruer op for produktionen af ladehybrider, men to nye EU-regler gør dem snart dyrere at købe og eje.
Timingen er mildt sagt dårlig. Samtidig med at et stagnerede elbilsalg får især europæiske bilmærker til at støve deres ladehybrider af, er EU på vej med lovgivning, der vil gøre den omdiskuterede biltype endnu dyrere at købe og eje.
Baggrunden er, at lovgiverne i EU også har fundet ud af, at de eksisterende forbrugstal for ladehybrider er alt for optimistiske.
Ladehybrider kombinerer en benzin- eller dieselmotor med en elmotor og et mindre batteri, der skal forbedre brændstoføkonomien og tillade ren elkørsel – typisk mellem 50 og 100 km.
Efter den nuværende WLTP-forbrugsnorm giver det nogle flotte forbrugstal. Mange ladehybrider vurderes til at kunne køre 50 km/l eller mere, hvilket både udløser lav beskatning og ejerafgift.
Forbrugstallene har bare meget lidt med virkeligheden at gøre. Især når batteriet er ved at være kørt fladt for strøm. I virkelighedens verden oplever mange ladehybridejere snarere et snitforbrug mellem 10-15 km/l, alt efter hvor ofte de lader bilens batteri op.
Skærpet norm fra 1. januar
Allerede 1. januar indfører EU derfor en ny Euro 6e-bis norm, der gør WLTP-målingen af bilernes forbrug mere virkelighedsnær.
Forbruget måles med både opladet og fladt batteri og holdes op mod den maksimale rækkevidde på ren el.
Den nye Euro-norm indføres til årsskiftet, men gælder dog først for biler solgt fra 1. januar 2026. Selv om der endnu ikke foreligger præcise beregninger, vil de dårligere WLTP-tal gøre ladehybrider dyrere at købe og eje. Det vil især ramme ladehybrider med kort rækkevidde på ren el.
Fire gange længere på el
I 2027 strammer EU endnu en gang reglerne. Her indføres den såkaldte Euro 6e-bis FCM norm, der kræver, at ladehybrider kan køre fire gange så langt på ren el som i dag. De præcise krav er dog endnu ikke afklaret – det skal ske i løbet af dette efterår.
Alt andet lige vil en firedobling af rækkevidden på el kræve fire gange så store batterier som i dag. Det vil gøre ladehybrider dyrere – og bringe dem så tæt på rene elbiler, at der næppe er nogen fremtid for biltypen, der med to teknologier i samme bil vil koste mere end elbiler.
Lynanalyse: Ladehybrider ligner en panikløsning
At især europæiske bilproducenter skruer op for produktionen af ladehybrider, samtidig med, at EU er på vej med nye, fordyrende lovkrav, vidner om den vildrede, som europæiske bilmærker befinder sig i.
Mens lande som Danmark, Norge og Sverige er langt med omstillingen til elbiler, har især tyskerne svært ved at acceptere udviklingen. Det får tyske bilproducenter til at ryste på hånden og forsøge at finde løsninger i deres bagkatalog.
Som forbruger gælder det om at holde tungen lige i munden. Vi gentager gerne en efterhånden gammel advarsel: Ladehybrider er en overgangsløsning, som de færreste vil være interesseret i om blot få år.
En ladehybrid er teknisk kompliceret, hvilket kan give nogle store udgifter sidst i bilens levetid. Forvent også stort værditab og ikke mindst stærkt stigende driftsudgifter. EU er nemlig ikke kun på vej med skærpede miljøkrav, men også højere afgifter på brændstoffer.
Som en del af EUs ‘Fit for 55’ plan for at reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 55 pct. senest i 2030, skal der indføres skærpet og ensartet prissætning på CO2-udslip.
Fra 2027 vil det medføre markant højere priser på brændstof i hele EU.
Hvor meget dyrere benzin og diesel bliver, ved vi endnu ikke. Alt efter, hvem man spørger, tales der om, at en liter brændstof stiger mellem tre og 20 kr. literen. Herhjemme kan det oversættes til mellem 18 og 34 kr. for en liter blyfri 95.
Konklusionen er klar: Uanset, hvad bilproducenterne siger, vil det være en kortsigtet løsning at investere i en ny ladehybrid. Om blot to år vil den være (endnu) dyrere at købe og køre i end elbiler – og du slipper kun af med den, hvis du er villig til at indkassere et betydeligt værditab.
