Trump og Musk fortjener at få skældud – men glem nu ikke …

Den politiske forbruger genopstået. Men glemmer man ikke noget vigtigt, når man boykotter Tesla, Musk og alt fra USA, spørger Hvilkenbils Morten Kjeldsen?

En lang række mennesker gør, hvad de kan for nærmest at overgå hinanden i bestræbelserne på at melde “USA Forbi” og “Musk Forbi”. Den politiske forbruger har fået nyt liv i kølvandet på præsident Donald Trumps utallige dekreter og Tesla-topchef Elon Musks amokløberi med meldinger om hvad som helst.

Mange Tesla-ejere undskylder nu, at de har købt en Tesla. De nærmest skammer sig over at køre i bilen og forklarer sig med, at de altså købte den, før Musk tabte sutten. Og at de snarest vil sælge bilen.

På de sociale medier, i det offentlige rum og alle mulige andre steder, hvor folk gider læse og lytte, hedder det bl.a. – eksemplet er fra “voksen-Facebook”, LinkedIn: 

“Jeg spiser ikke på McDonald’s, drikker ikke Coca-Cola … Nej tak til nye Levis … Tesla er out of question. Mit kamera er Made in Germany. Elsker min italienske espressomaskine … Drikker flat white og aldrig americano.”

Okay, fint nok. Men undskyld mig. Er det ikke at gribe de alt for let tilgængelige lavthængende frugter? Er det ikke lidt for unuancerede statements, hvor man i sin jagt på anerkendelse for sin nyvundne politiske bevidsthed, som mange ikke kan være uenig i, glemmer noget, der på den lange bane er mindst lige så vigtigt?

Det ER grimt i USA  

Når jeg åbent tilkendegiver, at jeg har det små-stramt med letkøbte meldinger af den kaliber, er det muligvis forbundet med en vis risiko. For risikoen for, at de sociale mediers folkedomstol afsiger kendelser uden smålig skelen til den gode tone i den ordentlige dialog, er overhængende. 

Men fraværet af nuancer i udsagn som førnævnte fra LinkedIn og jagten på lette point gennemsyrer øjeblikkets ophedede anti-amerikanisering lidt for meget. Efter min mening.

Under Donald Trump 2.0 går supermagten USA, en nær allieret og et verdensforbillede, ensidigt efter magt ud fra opskriften “noget for noget”. Mens værdier, alliancer, aftaler og forpligtelser fejes af bordet med en præsidentiel underskrift. Og mens Ukraines præsident under en direkte TV-transmitteret pressekonference må se sig ydmyget.

Hurra for ytringsfriheden

Ytringsfrihed er en del af retsstatens urokkelige principper, og derfor er der intet i vejen med at protestere mod USA. Og der er heller ikke noget forkert i at udtrykke mishag med Tesla og Elon Musk. For dét, der er sket med sydafrikanske Musk, er forunderligt, og det ser mildest talt ikke sympatisk ud. Han har været en visionær opfinder, som hele verden kan takke for nærmest egenhændigt at have igangsat omstillingen til elbiler. I dag er han i gang med at rive USA fra hinanden med fyringer og nedskæringer, hvor han finder det rigtigt.

Hvad forklaringen på Musks handlinger er, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men måske er en del af forklaringen, at Musk levede de første mange år af sit liv på solsiden i det apartheid-prægede Sydafrika. Så måske er det, vi ser i dag, et resultat af hans opvækst, hvor ulighed var naturligt. Hvor nogle mennesker klarede sig, og andre ikke gjorde. Og dem, der klarede sig, fortjente det, og dem, der ikke klarede sig, fortjente det også.

Et grundlæggende problem i Trumps nye USA, som Musk er en ikke-folkevalgt central del af, er, at den politiske magt er samlet hos de få. Og flertallet har ikke rigtigt mulighed for at trænge igennem med deres protester. I et land som Vladimir Putins Rusland hedder den slags i øvrigt oligarki.

Hvad er det, der mangler?

Men hvad er det så, jeg synes mangler i anti-amerikaniseringen? Hvad savner jeg at høre om i grebet efter de lavthængende frugter og de efter min mening lidt for letkøbte statements?

Kina.

Jeg savner at høre om Kina.

Hvorfor højlydt og helligt sige nej til Tesla, McDonald’s og Coca-Cola og ikke nej til produkter fra Kina og alt, der har med Kina at gøre? Hvorfor ytrer den politiske forbruger sig ikke om globale, principielle retsstats-spørgsmål?

Er det ikke mindst lige så legitimt at mene, at Kina, det kinesiske kommunistparti og præsident Xi Jinping er lige så farlige for verden som USA, Republikanerne, Musk og Trump?

Kina er verdens største diktatur. Og dermed står Kina for en samfundsmodel, som jeg ikke håber, at vi i de vestlige demokratier og retsstater ønsker at identificere os med. 

Kina støtter Rusland, Kina mishandler mindretal, Kina henretter sine borgere, Kina støtter mere eller mindre åbenlyst samfundsomvæltende strukturer i Vesten – ja, Kina en helt masse, som det er svært at sige noget godt om.

Den fejlslagne globalisering

Men protester mod Kina hører vi ikke rigtigt noget til. Og har nærmest aldrig hørt dem.

Efter Berlinmurens fald og den sovjetiske kommunismes sammenbrud troede vi alle, at samhandel og den højt besungne globalisering var vejen frem. Hvis bare vi købte ydelser af hinanden, ville alt være fremgang, fryd og gammen. Med bedre økonomi, øget samhandel og globalisering ville demokratiet i regimer som Kina og Rusland blomstre. Troede vi. Men Vladimir Putin ville det tydeligvis anderledes, og hans stilfærdige stordonor Kina med præsident Xi i spidsen vil det samme.

Men indtil det stod klart, blev vi oversvømmet af kinesiske varer. Og bliver det stadig. De er billige, de er overalt, de er ikke til at komme udenom. Kina er i rigtigt meget af det, vi køber og omgiver os med.

Hvis nej til Tesla, hvorfor så ja til kinesiske biler?

Kinas og Ruslands planer for verdensorden er ikke den samme som vores. Så hvorfor er måden, de gør deres indflydelse gældende på, ikke lige så meget negativ opmærksomhed værd som USA, Trump og Musk?

Hvis det er helt på sin plads for den politiske forbruger at boykotte Tesla og alt amerikansk, hvorfor i alverden så ikke lige så højlydt boykotte kinesiske biler? Hvorfor ikke boykotte kosmetiske produkter, legetøj, elektronik og software fra Kina? Hvorfor ikke på LinkedIn takke nej til Temu, TikTok, Lenovo og alt kinesisk software? 

Hvis man kan spørge naboen med Teslaen, om ikke han har gjort sig nogle tanker om dét at køre Musk-mobil, er det så ikke lige så legitimt at spørge naboen med den kinesiske bil, hvordan han har det med at køre i en bil fremstillet i et af verdens mest repressive lande?

Det er egentlig bare det, jeg mener. Jeg er lidt træt af de ensidige og unuancerede politiske forbrugere. Især dem, der har ekstraordinært behov for at råbe virkelig højt, puste sig op, pudse deres glorier og virke åh-så-rigtige.

Tag for min skyld gerne afstand fra Tesla, Trump og USA. Men drop det enøjede perspektiv. Åbn det andet øje. Tænk endnu større og overvej så, om ikke der er noget, som kalder på mindst lige så meget politisk korrekt adfærd.

[email protected]

5 Kommentarer

  1. Fordi USA har ændret kurs og dermed skuffer. Kina holder kursen og opfører sig forventeligt. Måske troede vi, at USA delte vores værdisæt og godt vidste, at Kina gjorde det modsatte. Vi bryder os ikke om den slags overraskelser.
    I bilverdenen findes der to fluer med ét smæk – en Tesla 3 – lavet i Kina på en fabrik ejet af Musk. Vejen frem er at vælge europæisk, støt vores fantastiske demokrati, innovative hoveder og dygtige producenter. Og på den bare lidt længere bane er det, hvis nogen skulle være i tvivl, et fornuftigt egoistisk valg. Du støtter nemlig din egen og dine børns sikkerhed og fremtid. Tænk på det næste gang du skulle være fristet til at støtte diktaturstaten Kina, fordi du får lidt ekstraudstyr og 13 kameraer inkluderet i den tilsyneladende attraktive pris.

  2. Man kan jo heldigvis sige nej tak til BÅDE Teslaer og kinesiske biler. I den sammenhæng er det fedt at se, at der kommer stadigt flere gode (el)biler fra f.eks. Europa.

  3. Først og fremmest må jeg spørge om, hvordan Kina udgør en direkte trussel imod Danmark og det Danske folk? Det gør USA vel? Det siger de i hvert fald selv, at de gør.
    Derefter må jeg sige, jeg skam også er træt af at høre om Tesla-ejere, som lige pludseligt er blevet vågne forbrugere. Sandheden om Musk er jo, at han ikke har tabt nogen sut. Han har bare bekendt lidt mere kulør her på det sidste.

  4. Alak: Arh… da jeg købte min tesla i 2021 var Musk altså knap så “vild” som han er nu. Dengang forsøgte han ikke at påvirke valg, han støttese ikke aktivt Trump, han heilede ikke, DOGE var ikke noget verden kendte osv. Mig bekendt!

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here