Trykfølsomme skærme taber til knapper og kontakter

De trykfølsomme skærme fylder mere og mere i bilerne, men falder helt igennem på brugervenlighed og sikkerhed i svensk undersøgelse.

De fleste af os har en smartphone. Mange har også en iPad. Vi har vænnet os til at pege, berøre og swipe. Vi har vænnet os til de trykfølsomme digitale skærme, for digitalt er smart, digitalt er intuitivt, digitalt er fremtiden.

Ingen af udsagnene skal anfægtes, men faktum er, at den berøringsfølsomme skærm kræver, at vi holder øjnene rettet mod den og placerer fingeren præcist på det symbol, vi ønsker at aktivere.

Skærme har de seneste mange år vundet mere og mere indpas i vores biler og i nogle tilfælde helt erstattet tryk- og drejeknapperne, som vi kunne finde i mørke. Nogle skærme ikke så store, andre mægtigt store. Nogle reagerer omgående ved berøring, andre skal have en meget bestemt berøring. Nogle skærmes menuer er logiske og lette at hitte rundt i, andre kræver en semi-lang IT-uddannelse at betjene.

Et rent og enkelt skærmdesign er i langt de fleste tilfælde bestemt rarere at se på frem for et instrumentpanel og en midterkonsol oversået af adskillige tryk- og drejeknapper.

Men i betjeningsvenlighedens og ikke mindst trafiksikkerhedens navn fastholder vi her på Hvilkenbil – som regel uden tøven – at vi generelt er mere lunkne end jubelpositive overfor de berøringsfølsomme skærme i vores biler, hvor alle funktioner er samlet.

O.k., det kan da meget vel være, at ordene her bare er en halvgammel, sur mands brummen, men lad os straks henvise til svenske Vi Bilägere, der har trykprøvet skærmenes funktionalitet i 11 moderne biler.

Som en referencemodel fra dengang, da trykfølsomme skærme ikke fandtes, lod svenskerne en Volvo V70 fra 2005 indgå i testen.

Basale handlinger med 110 km/t

Vi Bilägeres test indledes lakonisk med konstateringen, at “det var enklere før”. Svenskerne skriver også, at “skærmene får ofte kritik for at være svære at betjene under kørslen, da mange funktioner er placeret i undermenuer, så blikket må fjernes fra vejen”.

For at det ikke bare skal være på fornemmelsen og netop ikke være umoderne menneskers mavesure skepsis overfor nyt og smart, lejede Vi Bilåagere sig ind på en forladt og afspærret flyveplads og udførte et antal helt basale handlinger. Mens de kørte 110 km/t. Altså den motorvejshastighed, hvor bilen tilbagelægger 30 meter i sekundet.

Alle 12 biler blev testet på præcis samme måde af to testchauffører, som inden kørslen havde gjort sig fortrolige med bilernes skærme, menuer og knapper i det omfang, der var knapper. Derefter skulle Vi Bilägeres erfarne testchauffører udføre de forudbestemte handlinger et antal gange, mens bilen holdt stille.

Så var det afsted, farten blev sat op til 110 km/t, og ved siden af føreren sad så en person med et stopur og registrerede, hvor lang tid det tog at udføre handlingerne.

Som var:

• Tænd sædevarmen, øg klimaanlæggets temperatur med to grader og tænd elbagruden.
• Tænd radioen og skift fra P1 til P4.
• Nulstil triptælleren.
• Sænk instrumentbelysningen til det laveste niveau.

45 sekunder til det hele

Resultatet var soleklart. Handlingerne var klaret efter 10 sekunder og 306 meters kørsel i Volvo V70’eren fra 2005 med lutter analoge tryk- og drejeknapper.

Taberen var MG Marvel R – i den krævede det næsten 45 sekunder og 1,4 kilometers kørsel at udføre alle handlingerne.

Næstbedst var den halv-analoge Dacia Sandero med 13,5 sekunder. Bedst blandt de moderne, digitale ekvipager var Volvo C40 med 13,7 sekunder.

I Tesla Model 3 (billedet), der er kendetegnet ved stort set ikke at have en eneste knap at trykke på i kabinen, kunne handlingerne udføres på 23,5 sekunder, i Volkswagen ID.3, Nissan Qashqai, Seat Leon, Hyundai Ioniq 5 og BMW iX tog det mellem 26 og 30 sekunder. 

Det svenske magasin lod desuden et testpanel bestående af førere i forskellige aldre give karaktererne 1 til 5 – hvor 5 er bedst – til systemernes brugervenlighed og til førermiljøerne i de enkelte biler. Også her vandt den gamle Volvo suverænt med karakteren 4,5. VW ID.3 fik den laveste karakter, lavere end MG Marvel R.

Den analoge vinder

Herunder konklusionen i punktform med tidsforbrug og testpanelets karakter til de enkelte systemers brugervenlighed – nederst links til Vi Bilägeres test.

Tidsforbrug:

Volvo V70 årgang 2005: 10 sekunder
Dacia Sandero: 13,5 sekunder
Volvo C40: 13,7 sekunder
Subaru Outback: 19,4 sekunder
Mercedes GLB: 20,2 sekunder
Tesla Model 3: 23,5 sekunder
Nissan Qashqai: 25,1 sekunder
Volkswagen ID.3: 25,7 sekunder
Hyundai Ioniq 5: 26,7 sekunder
Seat Leon; 29,3 sekunder
BMW iX: 30,4 sekunder
MG Marvel R: 44,9 sekunder

Karakter

(fra 1 til 5, hvor 5 er bedst) til generel brugervenlighed og førermiljø:

Volvo V70 årgang 2005: 4,5
Nissan Qashqai: 4,25
Subaru Outback: 4,0
BMW iX: 4,0
Tesla Model 3: 3,75
Dacia Sandero: 3,75
Volvo C40: 3,5
Hyundai Ioniq 5: 3,5
Mercedes GLB: 3,25
Seat Leon: 3,25
MG Marvel R: 2,5
Volkswagen ID.3: 2,25

Se Vi Bilägeres test her og se tabellen med det fulde resultat her.

[email protected]