Vild efterspørgsel: BMW øger produktion af elektrisk 3-serie

Massiv efterspørgsel får BMW til at skrue op for produktionen af den elektriske Neue Klasse 3-serie hurtigere end beregnet.

BMW har tændt gnisten hos mange bilkøbere med deres Neue Klasse elbiler. Først måtte BMW øge produktionen for at efterkomme efterspørgslen på SUV’en iX3. På rekordtid har BMW fremstillet 50.000 iX3 og er godt på vej til at runde de første 100.000 biler.

Fornylig måtte BMW så åbne for ordrer for den lavere i3 - også kendt som den 'eletriske 3-serie' - flere måneder før planlagt. 

BMW-fans og andre bilkøbere plagerdesimpelthen fabrikken og forhandlerne for at få lov til at bestille en i3 i en grad, så BMW gav efter og åbnede for bestillinger.

Topudgave kommer først

I første omgang kan man kun bestille en veludstyret ‘1st Edition’, der ligesom iX3 er udstyret med et stort batteri på 109 kWh og to elmotorer med tilsammen 345 kW (469 hk). 

Rækkevidden bliver massive 900 kilometer, og batteriet kan lynlades med 400 kW ved hjælp af 800 volt-teknologi. 

I Danmark sidst på året

Selve produktionen af i3 er nu begyndt på BMW's fabrik ved hovedkvarteret i München. Det er første gang, at 'moderfabrikken' skal fremstille elbiler.

Efterspørgslen har været så massiv, at BMW vil opskalere produktionen hurtigere end planlagt. Normalt begynder man med små styktal, for så langsomt at skrue op for produktionen. BMW vil i stedet op i gear i en fart for at efterkomme interessen for i3.

I Danmark skal vi nok hen sidst på året, før de første kunder får leveret deres elektriske 3-serie. Kampen om de første biler er er hård, og i hele Europa har BMW-fans altså for længst bestilt deres i3.

Efter 1st Edition-udgaverne følger BMW op med flere varianter af i3. En basisudgave med en enkelt elmotor, baghjulstræk og et mindre batteri forventes at barbere op mod 80.000 kroner af prisen. I den anden ende af skalaen kommer der også en voldsom M-udgave med fire elmotorer og langt over 1.000 hestekræfter.

Næste år kommer der også en mere praktisk stationcar-version af i3.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here