Hvilkenbil’s redaktør, Jens Velling, blogger om VW’s nye, mere maskuline Beetle. En vellykket retro-bil, der på ét, afgørende punkt stadig ikke er tro mod originalen…
VW’s nye Beetle rammer mig lige i hjertekulen. Sikkert fordi vi havde to, dengang jeg var dreng. Først en sort, senere en hvid, nøjagtig som testbilen. Teknisk svarer det til at sammenligne en sportsflyver med en rumfærge. Alligevel sendte den turboladede Beetle med sportssæder og enorme 17-tommer hjul mig tilbage i barndommens gade, der dengang i tresserne var tæt belagt med bobler.
Vores hvide folkevogn var en 1302 med rød- og sort-nistret stofindtræk og skinnede blanke hjulkapsler, man kunne spejle sig i.
En 1302 havde lidt ekstra kræfter. Hvilket betød, at man i medvind kunne overhale DSB-bussen på ruten Viborg-Herning. Når vejen gik nedad…
Til gengæld underholdt min far gerne med dengang vi passerede dusinvis af overophedede biler – inklusive en Range Rover – på vej op ad norske fjeldveje på en særlig varm sommerferie. Den luftkølede boxermotor lod sig ikke slå ud af stigninger – hverken på vejen eller termometeret. Heller ikke selv om besætningen bestod af fire voksne og to børn og tagbagagebæreren var højt belagt med kufferter i brun kunstlæder…
Den slags minder er der mange af. Og det er vel pointen med retro-biler som Beetle: At de rammer noget hos os, der husker originalen. Vel at mærke noget, der får os til at lægge pengene og købe drømmen tilbage.
Jeg kunne godt lade mig friste. Især fordi den nye Beetle med sin stejle forrude, fladere tag og lyden fra den lækre turbomotor, der med lidt god vilje knurrer på samme måde som den gamle boxer, er mere tro mod forlægget. For slet ikke at tale om kabinen med kæmpe-speedometer, underhængslet klap til handskerummet og de klassiske fartgreb til svigermor.
Det hele spiller langt bedre end forgængerens rigeligt nuttede fortolkning af ur-folkevognen. Beetle er blevet voksen – og det klæder den.
Men det bliver ikke lige nu. Beetle er nemlig en rendyrket stil- og egoistbil, komplet uegnet til familiens behov. Og det er en anden vigtig pointe: Retro-folkevognen har fortsat en udfordring, når det gælder om at aktivere købelysten. Eller som min far, der trods alt har ejet to ægte bobler og sjældent har passagerer med på bagsædet i dag, konstaterede aldeles usentimentalt: Den er da flot, men hvorfor betale 275.000 kr. for en bil, der som bilkonstruktion er lige så gammel som ham selv. Så hellere fortsætte i den praktiske Skoda…
Min far har fat i noget. Den nye Beetle er federe, bedre og billigere end den foregående retro-udgave. Men det er stadig en halvdyr designerbil for velbeslåede feinschmeckere. Dermed bryder den nok engang med arven fra originalen, der var en billig bil for masserne. Og derfor må Beetle atter se den anderledes overkommelige og historie-trofaste Fiat 500 forføre hovedparten af vi bilentusiaster, der vil køre endnu en tur ned af mindernes boulevard…
