Tyske bilproducenter: Forbyd benzin og diesel

kørselsfradrag

Foreningen af tyske bilproducenter ønsker sig økonomisk tilskud til elbiler og forbud mod at sælge benzin og diesel. Men først i 2045.

Lytter man til debatten i den indflydelsesrige tyske bilindustri, kan man få det indtryk, at omstillingen til elbiler modarbejdes fra alle sider. Bortfald af tilskud til elbiler, faldende salg af elbiler, forbrugere med både rækkeviddeangst og manglende tro på adgang til ladestandere samt senest en kraftig støtte til syntetiske brændstoffer, lyder ikke just af den store omstillingsparathed.

Tværtimod lyder det som om tyskerne drømmer sig tilbage til de gode gamle dage, hvor tyske biler med dieselmotorer dominerede Autobahnens overhalingsspor, og ingen havde hørt om elbiler med underlige, kinesiske navne.

Genindfør støtteordninger

Men det er ikke hele sandheden. Faktisk beder VDA, sammenslutningen af tyske bilproducenter nu de tyske myndigheder om at stå fast på målet om nul-udledning af CO2 fra vejtrafikken i 2045. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

”Vi beder politikerne genindføre støtteordninger, der øger investeringerne i vedvarende energi, en forpligtende lovgivning som skaber sikkerhed og promoverer investeringer, sagde VDA-præsident Hildegard Müller i sidste uge.

Dermed bakker VDA op om udfasningen af fossile brændstoffer og omstilling til biler uden CO2-udledning.

Elbiler og syntetisk brændstof

Tyskland har et mål om at få 15 millioner elbiler ud på de tyske veje inden 2030. Samtidig ønsker tyske bilproducenter som BMW og Porsche tilladelse til at hælde syntetisk, CO2-neutral brændstof i eksisterende biler med forbrændingsmotorer. Dem er der 40 millioner af alene i Tyskland.

VDA bakker op, men mener samtidig, at det er nødvendigt, at myndighederne står fast på målene om 60 pct. CO2-reduktion i 2035, 90 procent i 2040 og 100 procent i 2045.

”Af hensyn til klimamålene bør det ikke være lovligt at sælge benzin og diesel på tyske tankstationer i 2045,” lyder det fra VDA.

Reelt betyder det, at når de sidste fossilbiler er solgt med udgangen af 2034, vil det ikke længere være muligt at tanke dem i 2045. Dermed er der sat en udløbsdato på fossilbiler, der kan være med til at sætte skub i tyskernes omstilling til elbiler.

Frygter kinesisk forspring

Flere eksperter – også tyske – har kritiseret tysk bilindustris fodslæbende tilgang til den elektriske omstilling. Kritikerne kalder det et selvmål, der vil give især kinesiske bilproducenter et alt for stort forspring.

Fra 2035 må der ikke længere sælges nye biler i EU, der udleder CO2. Jo længere tyske bilproducenter tøver med at omstille til elbiler, desto større er risikoen for, at de aldrig vil indhente kinesernes forspring.

[email protected]

6 Kommentarer

  1. Start med at bygge biler, der ikke er fyldt med fejl.. og test bilerne i det virkelige liv, inden de kommer til salg … Så er der en chance for, at de tal der prales med ved et evt. salg har hold i virkeligheden…

  2. Den kinesiske “trussel” kan man imødegå. Gør som franskmændene har gjort. Lad være med at købe dem, og vælg noget andet. Så kan de stå på kajen og ruste op.

    • Ja, lad være med at købe elbiler, så går det hele i stå. De kan ikke bare stoppe med at lave benzin og diesel-biler, så går hele samfundet i stå. Hvis man ikke må køre i dem, så skal de nok få gang i det igen, når folk ikke vil køre i elbil.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here