Guide til privatleasing af elbiler under 4.000 kr. om måneden

Kia EV3

Verden er præget af uro, så privatleasing af den nye elbil er for mange den rigtige løsning. Her er 74 biler til mindre end 4.000 kr./måned.

Når danskerne skal have ny bil, vælger 40 procent nu privatleasing, og 51,5 pct. af 2024’s nyindregistreringer var elbiler. Med de oplysninger satte Hvilkenbil sig for at finde samtlige elbiler, som kan privatleases til mindre end 4.000 kroner om måneden.

Tallet er ganske imponerende: 74 styk har vi fundet – den komplette liste findes nederst i artiklen. Da Hvilkenbil senest gennemgik markedet for privatleasing af elbiler – i maj 2024 – fandt vi 36 modeller til under 4.000 kr. om måneden. 11 af de 74, vi har fundet i dag, koster endda under 3.000 kr./måned. I maj 2024 fandt vi tre biler under 3.000.

Usikkerhed fører til privatleasing

Forklaringerne på, at flere vælger privatleasing, er mange. Krigen mellem Rusland og Ukraine raser. Supermagten Kina trækker i tråde, men vi ved ikke hvilke og med hvilke hensigter. Den anden supermagt, USA, har en uforudsigelig præsident. Så hverken den sikkerhedspolitiske eller økonomiske situation er stabil.

elbiler
Citroën ë-C3 er en af de elbiler, der kan leases til under 3.000 kr./måned.

Dertil kommer, at elbiler er nyt og for de fleste uprøvet land. Vil teknikken fejle, vil noget gå galt, vil man pludselig stå med en stor udgift? Ved at vælge privatleasing af elbilen kender man sine månedlige udgifter i hele perioden, og går noget galt, er det ikke leasingtagerens problem. 

Gensalgsværdi er heller ikke en bekymring, og efter 11 måneder kan man med en måneds varsel opsige leasingkontrakten, hvis ens situation pludselig har ændret sig. 

Tilbageholdenhed

Usikkerheden om prisudvikling og teknologi gælder selvfølgelig ikke kun bilisterne, men også leasingselskaberne og importørerne. Derfor er der lige nu en forventning om, at antallet af de virkelig attraktive leasingtilbud vil blive færre de kommende måneder.

Leasingprisen på Cupra Born Pasión er fordelagtig. På billedet er det topmodellen VZ.

Men samtidig skal bilproducenterne tænke på de CO2-bøder, som EU truer med. Derfor bliver de nødt til at sælge flere elbiler, og det vil komme bilisterne til gode, f.eks. i form af gode leasingtilbud. Så mon ikke vi senere i år igen vil se et øget antal gode leasingtilbud derude.

Men der er gode tilbud nu. Og hvis man vurderer leasingpriserne i listen herunder, springer især Cupra Born i øjnene. En veludstyret, velkørende Born med stort batteri til en førstegangsydelse på 5.000 kr. og en månedlig ydelse på 3.400 kr. vurderer vi til at være listens bedste tilbud, når man ser på, hvad man får for pengene. Prisen på storebror Tavascan, Cupras svar på VW ID.5, er også stærk.

Høj førstegangsydelse = lavere månedlig ydelse

Vi har med stor sandsynlighed overset en elbil eller tre. Eller priser kan have ændret sig siden begyndelsen af uge 4, da vi metodisk gik importørernes hjemmesider igennem.

Langt de fleste af de fundne leasingpriser inkluderer 10.000 årlige kilometer. Har man brug for flere kilometer, koster det typisk 200 til 400 kr. mere om måneden pr. 5.000 ekstra kilometer.

Skoda Elroq
Hos Skoda er førstegangydelsen 9.995 kr. En Elroq kan privatleases til 3.295 kr./måned.

Førstegangsydelsen varierer også. Fra 5.000 til 30.000 kr. Nogle mærker tillader en løsning med forskellige førstegangsydelser for samme bil, og tommelfingerreglen er, at jo højere førstegangsydelse, desto lavere månedlig ydelse. 

Man skal ikke lade sig forblænde af en lav månedlig ydelse – for at få det fulde overblik over hele leasingregnestykket skal man regne totaludgifterne over hele perioden sammen. Hvis man tager BYD Dolphin som eksempel, koster den med en førstegangsydelse på 14.995 kr. og en månedlig udgift på 2.995 kr. i 36 måneder 122.815 kr. 

Med en førstegangsydelse på 4.995 kr. stiger den månedlige ydelse til 3.395 kr., og totaludgiften er efter 36 måneder 127.215 kr. Altså 4.400 kr. mindre med den høje førstegangsydelse. Det er ikke voldsomt mange penge over tre år, men knap 1.500 ekstra kroner om året er jo også en slags penge.

De 74 modeller
  Førstegangs- Leasingydelse
Mærke og model ydelse pr. /måned
* BYD Dolphin Design 60 kWh 14.995 kr. 2.995 kr.
* BYD Dolphin Design 60 kWh 4.995 kr. 3.395 kr.
* Citroën ë-C3 You! 44 kWh 9.995 kr. 2.795 kr.
* Citroën ë-C3 You Rock! 44 kWh 9.995 kr. 2.995 kr.
* Citroën ë-C3 VTR Sport 44 kWh 9.995 kr. 3.295 kr.
** Cupra Born Pasión 77 kWh 4.995 kr. 3.395 kr.
** Cupra Tavascan Endurance 77 kWh 4.995 kr. 3.995 kr.
* Hyundai Inster Essential 42 kWh 9.995 kr. 2.995 kr.
* Hyundai Inster Essential 42 kWh 4.995 kr. 3.195 kr.
* Hyundai Inster Essential 49 kWh 9.995 kr. 3.195 kr.
* Hyundai Inster Advanced 42 kWh 9.995 kr. 3.295 kr.
* Hyundai Inster Essential 49 kWh 4.995 kr. 3.395 kr.
* Hyundai Inster Advanced 42 kWh 4.995 kr. 3.495 kr.
* Hyundai Inster Advanced 49 kWh 9.995 kr. 3.495 kr.
* Hyundai Inster Advanced 49 kWh 4.995 kr. 3.695 kr.
* Hyundai Inster Cross 49 kWh 9.995 kr. 3.795 kr.
* Hyundai Inster Cross 49 kWh 4.995 kr. 3.995 kr.
* Hyundai Kona Electric Essential 48 kWh 24.995 kr. 2.995 kr.
* Hyundai Kona Electric Essential 65 kWh 24.995 kr. 3.195 kr.
* Hyundai Kona Electric Essential 48 kWh 14.995 kr. 3.395 kr.
* Hyundai Kona Electric Advanced 65 kWh 24.995 kr. 3.495 kr.
* Hyundai Kona Electric Essential 65 kWh 14.995 kr. 3.595 kr.
* Hyundai Kona Electric Ultimate 65 kWh 24.995 kr. 3.795 kr.
* Hyundai Kona Electric Advanced 65 kWh 14.995 kr. 3.895 kr.
* Hyundai Kona Electric N Line 65 kWh 24.995 kr. 3.895 kr.
* Hyundai Ioniq 5 Essential 63 kWh 22.495 kr. 3.495 kr.
* Hyundai Ioniq 5 Essential 84 kWh 22.495 kr. 3.795 kr.
* Hyundai Ioniq 5 Essential 63 kWh 12.495 kr. 3.895 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Ultimate 77 kWh 29.995 kr. 3.495-3.795 kr.
* Kia EV3 Access Standard Range 58 kWh 29.995 kr. 2.995 kr.
* Kia EV3 Prestige Standard Range 58 kWh 29.995 kr. 3.095 kr.
* Kia EV3 Upgrade Long Range 81 kWh 29.995 kr. 3.295 kr.
* Kia EV3 Prestige Long Range 81 kWh 29.995 kr. 3.395 kr.
* Kia EV3 Access Standard Range 58 kWh 14.995 kr. 3.495 kr.
* Kia EV3 Prestige Standard Range 58 kWh 14.995 kr. 3.595 kr.
* Kia EV3 Upgrade Standard Range 58 kWh 14.995 kr. 3.795 kr.
* Kia EV3 GT Line Long Range 81 kWh 29.995 kr. 3.795 kr.
* Kia Niro EV Access 65 kWh 29.995 kr. 3.395 kr.
* Kia Niro EV Prestige 65 kWh 29.995 kr. 3.645 kr.
* Kia Niro EV Access 65 kWh 19.995 kr. 3.695 kr.
* Kia Niro EV Upgrade 65 kWh 29.995 kr. 3.895 kr.
* Kia Niro EV Prestige 65 kWh 19.995 kr. 3.945 kr.
* Kia Niro EV Access 65 kWh 9.995 kr. 3.995 kr.
* MG4 Luxury 51 kWh (årg. 2024) 49.995 kr. 1.495 kr.
* MG4 Luxury 51 kWh (årg. 2024) 29.995 kr. 2.295 kr.
* MG4 Luxury 51 kWh (årg. 2024) 9.995 kr. 2.995 kr.
* MG4 Luxury 51 kWh (årg. 2023) 19.995 kr. 3.195 kr.
* MG4 XPower 64 kWh (årg. 2023) 19.995 kr. 3.395 kr.
* MG4 Luxury 51 kWh (årg. 2023) 9.995 kr. 3.595 kr.
* MG4 XPower 64 kWh (årg. 2023) 9.995 kr. 3.795 kr.
* Nissan Ariya Engage 63 kWh 14.995 kr. 3.495 kr.
* Nissan Ariya Advance 63 kWh 14.995 kr. 3.995 kr.
*** Polestar 2 Long Range 2WD 82 kWh 14.995 kr. 3.995 kr.
** Renault 5 Evolution 40 kWh (standardlak) 4.995 kr. 2.995 kr.
** Renault 5 Evolution 40 kWh (metallak) 9.995 kr. 2.995 kr.
** Renault 5 Techno 40 kWh (standardlak) 4.995 kr. 3.295 kr.
** Renault 5 Techno 40 kWh (metallak) 9.995 kr. 3.295 kr.
** Renault 5 Techno 52 kWh (standardlak) 4.995 kr. 3.595 kr.
** Renault 5 Techno 52 kWh (metallak) 9.995 kr. 3.595 kr.
** Renault 5 Iconic 52 kWh (standardlak) 4.995 kr. 3.695 kr.
** Renault 5 Iconic 52 kWh (metallak) 9.995 kr. 3.695 kr.
** Renault Megane Techno 60 kWh 9.995 kr. 3.495 kr.
** Renault Megane Iconic 60 kWh 9.995 kr. 3.795 kr.
** Renault Scenic Evolution 60 kWh 14.995 kr. 3.995 kr.
** Skoda Elroq 50 52 kWh 9.995 kr. 3.295 kr.
** Skoda Elroq 60 59 kWh 9.995 kr. 3.495 kr.
** Skoda Elroq 85 77 kWh 9.995 kr. 3.995 kr.
** Skoda Enyaq 85 77 kWh 9.995 kr. 3.995 kr.
**** Toyota bZ4X Elegant 64 kWh 29.999 kr. 3.999 kr.
** VW ID.3 Life+ 52 kWh 5.000 kr. 3.295 kr.
** VW ID.3 Style+ 59 kWh 5.000 kr. 3.695 kr.
** VW ID.3 Max+ 77 kWh 5.000 kr. 3.995 kr.
** VW ID.4 Life+ 52 kWh 5.000 kr. 3.795 kr.
* Volvo EX30 Plus RWD 65 kWh 14.995 kr. 3.995 kr.
* 10.000 km/år, leasingperiode 12-36 måneder    
** 10.000 km/år, leasingperiode 12-48 måneder.    
*** 15.000 km/år, leasingperiode 12-36 måneder    
**** 15.000 km/år, leasingperiode 12-48 måneder    
Ford arbejder pt. på at opdatere leasingpriser    
Pt. ikke muligt at privatlease Tesla    
Privatleasing ikke tilgængelig via Xpengs hjemmeside    

Af redaktionen

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here