Straftolden på importerede komponenter til biler bliver nu lettet. Men kun midlertidigt, for produktionen skal flyttes til USA.
Den 3. april indførte USA’s præsident Donald Trump 25 procents straftold på importerede biler. 3. maj var det så meningen, at samme straftold skulle træde i kraft på dele og komponenter, som producenter af biler i USA importerer. Men den del af straftolden bliver nu udskudt.
Præsidenten underskrev tirsdag et dekret, der skal udskyde straftolden midlertidigt. Den amerikanske industri har siden Trumps tiltræden advaret mod følgerne af straftolden på blandt andet stål og aluminium. General Motors, Ford og Chrysler, har appelleret kraftigt til Trump om at give dem tid til at omstille produktionen, så aftaler med udenlandske underleverandører kan afsluttes, og nye aftaler med leverandører placeret i USA kan indgås.
Præsidenten forklarede tirsdag sit nye dekret med, at “vi vil bare gerne hjælpe dem. Hvis de ikke kan få fat i bildele, vil vi ikke straffe dem”.
Fradrag
Derudover vil bilproducenter, der producerer i USA, det kommende år få et fradrag på 15 procent af en bils detailpris. Året efter vil fradraget være 10 pct., og derefter vil det ikke længere være gældende.
Sammen med det midlertidige bortfald af straftold på importerede bildele skulle det give producenterne tilstrækkeligt tid til at flytte deres produktion af bildele fra udlandet til USA, siger en embedsmand fra Trump-administrationen til blandt andre The Wall Street Journal.
Fradraget vil gælde både amerikanske og udenlandske virksomheder – kravet er blot, at al produktion skal finde sted i USA.
Amerikansk glæde
General Motors-topchef Mary Barra, Ford-topchef Jim Farley og Stellantis-bestyrelsesformand John Elkann udtrykker begejstring for det præsidentielle dekret.
Barra roser Trumps lederskab og forventer, at tiltagene vil stimulere GM til yderligere investeringer i USA. Elkann ser frem til fortsat samarbejde med regeringen, så den amerikanske bilindustri kan styrkes og eksporten øges.
Gælder ikke Kina
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den lempede straftold ikke gælder komponenter og dele, der bliver produceret i og importeret fra Kina. Her vil en straftold på 145 pct. stadig gælde.
Den amerikanske straftold over for Kina, der trådte i kraft 9. april, kan ifølge Reuters allerede mærkes tydeligt. Den kinesiske industris aktivitet er siden gået mærkbart ned. Kina er verdens næststørste økonomi efter USA, og de officielle meldinger fra kineserne har indtil videre været, at man står stærkt til at kunne “absorbere USA’s handelskrig”.
Som reaktion på USA’s straftold på kinesiske varer indførte Kina en straftold på 125 pct. på amerikanske varer. Nyhedsbureauer antyder dog, at Kina er ved at udarbejde en liste over varer, som kan undtages for straftolden, og det ses som et udtryk for, at Kina forbereder forhandlinger med USA.
Af redaktionen
