Guide til privatleasing af elbiler under 4.000 kr. om måneden

Skoda Elroq
Skoda Elroq 60 kan privatleases for 3.730 kr. om måneden.

Privatleasing har aldrig været mere populært. 40 pct. vælger leasing frem for køb. Vi har fundet 54 elbiler til under 4.000 kr. om måneden.

Privatleasing har for alvor fundet fodfæste. For fem år siden var under hver fjerde bil privatleaset, men i dag vælger fire ud af ti privatleasing. For hjælpe vores læsere gennem prisjunglen har vi gennemgået importørernes hjemmesider 1. og 2. maj og fremtryllet en oversigt over privatleasing af elbiler til mindre end 4.000 kroner om måneden. 

Vi har valgt at sætte det årlige kilometertal til 15.000. Mange importørers leasingpriser begynder ved 10.000 km/år, men vi mener, at de færreste kører under 10.000 km om året, så derfor 15.000. Tilkøb af yderligere 5.000 årlige kilometer koster typisk 300 kr. om måneden – det betyder så også, at hvis man kan nøjes med de 10.000 km om året, kan man trække cirka 300 kr. fra den pris, som vi har angivet.

Det komplette skema over de 54 biler under 4.000 kr. om måneden kan ses nederst i artiklen.

Usikkerhed fører til privatleasing

Forklaringerne på, at flere vælger privatleasing af elbiler, er mange. Krigen mellem Rusland og Ukraine raser. Supermagten Kina trækker i tråde, men vi ved ikke hvilke og med hvilke hensigter. Den anden supermagt, USA, har en uforudsigelig præsident. Så hverken den sikkerhedspolitiske eller økonomiske situation kan vi spå om.

Dertil kommer, at elbiler er ny og for de fleste uprøvet land. Vil teknikken fejle, vil noget gå galt, vil man pludselig stå med en stor udgift? Ved at vælge privatleasing kender man sine månedlige udgifter i hele perioden, og går noget galt, er det ikke leasingtagerens problem. 

Gensalgsværdi er heller ikke en bekymring, og efter 11 måneder kan man med en måneds varsel opsige leasingkontrakten, hvis ens situation pludselig har ændret sig. 

Høj førstegangsydelse = lavere månedlig ydelse

Vi har med stor sandsynlighed overset en elbil eller tre. Eller priserne på privatleasing kan have ændret sig siden begyndelsen af maj, da vi metodisk gik importørernes hjemmesider igennem for at finde priserne på privatleasing af deres elbiler.

For der dukker hele tiden kampagnetilbud op, og i løbet af få uger kan de tilbudte biler være væk fra forhandlernes hylder.

prisfald mg4
MG4.

Vær opmærksom på førstegangsydelsen. Den varierer fra 5.000 kr. og helt op til 50.000 kr. Hyundai, Kia og MG excellerer i stærkt variende førstegangsydelser, og med en meget høj førstebetaling er den månedlige ydelse selvsagt meget lav. Og det ser godt ud i annoncer.

For at få det fulde overblik skal man gange den månedlige ydelse med antallet af måneder, som leasingperioden omfatter – typisk 36 måneder, hos nogle importører 48 måneder – og lægge førstegangsydelsen til. Så har man det fulde beløb i leasingperioden.

MG Motors benytter bl.a. tricket – hvis man for en MG4 Trophy har mulighed for at smide en førstegangsydelse på 49.995 kr., er den månedlige ydelse 1.745 kr. og det totale beløb over tre år 112.815 kr. 

Er førstegangsydelsen 9.995 kr., er den månedlige ydelse 3.245 kr. og totalbeløbet 126.815 kr. Altså sparer man over tre år 14.000 kr. ved den høje førstegangsydelse – det svarer i perioden til 389 kr. om måneden.

De 54 biler

Herunder skemaet med de 54 biler til mindre end 4.000 kr. om måneden. Forudsætningerne er 15.000 årlige kilometer. Leasingkontrakterne løber i typisk 36 måneder, for Cupra, Skoda, VW og Renault er perioden 48 måneder.

Citroën kan pt. ikke tilyde privatleasing på ë-C3. Heller Peugeot e-208 eller Opel Corsa-e kan privatleases i øjeblikket.

  Førstegangs- Leasingydelse
Bil ydelse pr. /måned
BMW iX1 eDrive 20 xLine 65 kWh 15.000 kr. 3.995 kr.
BYD Dolphin Design 60 Wh 14.995 kr. 3.395 kr.
BYD Dolphin Design 60 kWh 4.995 kr. 3.795 kr.
Cupra Born Pasión 231 hk 4.995 kr. 3.795 kr.
Hyundai Inster Essential 42 kWh 9.995 kr. 3.295 kr.
Hyundai Inster Essential 49 kWh 9.995 kr. 3.495 kr.
Hyundai Inster Advanced 42 kWh 9.995 kr. 3.595 kr.
Hyundai Inster Advanced 49 kWh 9.995 kr. 3.795 kr.
Hyundai Inster Essential 42 kWh 4.995 kr. 3.495 kr.
Hyundai Inster Essential 49 kWh 4.995 kr. 3.695 kr.
Hyundai Inster Advanced 42 kWh 4.995 kr. 3.795 kr.
Hyundai Inster Advanced 49 kWh 4.995 kr. 3.995 kr.
Hyundai Kona Essential 64 kWh 24.995 kr. 3.495 kr.
Hyundai Kona Advanced 64 kWh 24.995 kr. 3.795 kr.
Hyundai Kona Essential 48 kWh 14.995 kr. 3.695 kr.
Hyundai Kona Essential 64 kWh 14.995 kr. 3.895 kr.
Hyundai Ioniq 5 Essential 63 kWh 22.495 kr. 3.895 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Advanced 77 kWh RWD 49.995 kr. 2.295 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Ultimate 77 kWh RWD 49.995 kr. 2.695 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Ultimate 77 kWh 4WD 49.995 kr. Fra 3.095 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Advanced 77 kWh RWD 29.995 kr. 3.395 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Ultimate 77 kWh RWD 29.995 kr. 3.895 kr.
* Hyundai Ioniq 6 Ultimate 77 kWh 4WD 29.995 kr. Fra 3.895 kr.
Kia EV3 Prestige 81 kWh 49.995 kr. 1.795 kr.
Kia EV3 Upgrade 81 kWh 49.995 kr. 2.695 kr.
Kia EV3 Access 58 kWh 49.995 kr. 3.295 kr.
Kia EV3 Prestige 81 kWh 29.995 kr. 2.795 kr.
Kia EV3 Upgrade 81 kWh 29.995 kr. 3.695 kr.
Kia EV3 Access 58 kWh 29.995 kr. 3.295 kr.
Kia EV3 Prestige 81 kWh 14.995 kr. 3.795 kr.
Kia EV3 Access 58 kWh 14.995 kr. 3.795 kr.
MG4 Trophy 77 kWh 49.995 kr. 1.745 kr.
MG4 Luxury 77 kWh 49.995 kr. 1.745 kr.
MG4 Trophy 77 kWh 29.995 kr. 2.545 kr.
MG4 Luxury 77 kWh 29.995 kr. 2.545 kr.
MG4 Trophy 77 kWh 9.995 kr. 3.245 kr.
MG4 Luxury 77 kWh 9.995 kr. 3.245 kr.
MG4 XPower Performance 64 kWh 14.995 kr. 3.245 kr.
Nissan Ariya Engage 63 kWh 14.995 kr. 3.895 kr.
Polestar 2 82 kWh RWD 14.995 kr. 3.995 kr.
Renault 5 E-Tech Evolution 40 kWh 4.995 kr. 3.295 kr.
Renault 5 E-Tech Techno 40 kWh 4.995 kr. 3.595 kr.
Renault 5 E-Tech Techno 52 kWh 4.995 kr. 3.895 kr.
Renault 5 E-Tech Iconic 52 kWh 4.995 kr. 3.995 kr.
Renault Megane E-Tech Techno 60 kWh 9.995 kr. 3.695 kr.
Renault Megane E-Tech Techno Plus 60 kWh 9.995 kr. 3.795 kr.
Skoda Elroq 50 52 kWh 9.995 kr. 3.520 kr.
Skoda Elroq 60 59 kWh 9.995 kr. 3.730 kr.
VW ID.3 Life+ 52 kWh 5.000 kr. 3.545 kr.
VW ID.3 Max+ 77 kWh 5.000 kr. 3.795 kr.
** Volvo EX30 Plus Single Motor 65 kWh 14.995 kr. 3.495 kr.
** Volvo EX30 Ultra Single Motor 65 kWh 14.995 kr. 3.695 kr.
** Volvo EX30 Ultra Twin Performance 65 kWh 14.995 kr. 3.895 kr.
Fælles for alle: 15.000 km/år, leasingperiode 12-48 måneder
   
* Særligt kampagnetilbud på Ioniq 6    
** Volvo EX30-kampagne så længe lager haves    

[email protected]

1 COMMENT

  1. Kan i nævne top 3 for de biler, der er billigst samlet set (Førstegangydelse + 36x månedlig ydelse)?

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here