I denne weekend kan danskerne for første gang prøvekøre Cupra Raval - den første af VW-familiens kompakte, billige elbiler.
Hypen om VW-koncernens familie af kompakte og billige elbiler er enorm - og det bliver det spanske familiemedlem Cupra, der først kommer til at udnytte den.
I denne weekend byder danske Cupra-forhandlere nemlig på de første prøvekørsler af Raval. Den kompakte fem-dørs hatchback er den første af VW-koncernens i alt fire nye elbiler i kompaktklassen.
Fra 190.000 kroner
Priserne begynder fra 190.000 kroner, og dermed åbner VW koncernen op for en helt ny gruppe af bilkøbere. Ikke bare i Danmark, men hele Europa. Det har skabt enorm hype om ‘firlingerne’. Mange branchekendere - også Hvilkenbil - forudser, at VW’s indtog i kompaktklassen for elbiler, vil sætte ekstra fart i omstillingen til elbiler i hele Europa.
Timingen kunne ikke være bedre. Markedet for mellemstore og væsentligt dyrere el-SUV’ere er efterhånden godt mættet. I stedet stiger efterspørgslen på mindre og billigere elbiler. Samtidig har flere store lande som blandt andet Tyskland genindført økonomiske støtteordninger til køb af elbiler.
Flere vil have elbiler
Sammen med stigende brændstofpriser på grund af krig i Iran og blokade af Hormuz-strædet, har allerede fået efterspørgslen på elbiler til at stige over alt i Europa.
Her træder Cupra Raval så ind på scenen. Endda som den mest frække og sportslige udgave af firlingerne. Senere i år ser vi den teknisk identiske søsterbil VW ID Polo, der også koster fra 190.000 kroner. Sidst på året udvides familien med de kompakte SUV’ere, Skoda Epiq og VW ID Cross.
Store forventninger
Hos den danske Cupra-importør er forventningerne til Raval da også skruet helt op.
“Vi er ikke i tvivl om, at Raval lever op til den store interesse og de forventninger, der har været til bilen. Men det er først, når man sætter sig bag rattet, at man for alvor forstår, hvad den kan. Den kombinerer en køreglæde, som mange ikke forventer af en kompakt elbil, med de praktiske egenskaber, man har brug for i hverdagen. Vi tror, at rigtig mange danskere vil blive positivt overraskede, når de prøver den,” udtaler Jesper Birkholm Klein, Head of Product Cupra Danmark.
Gamechanger
Læs mere om Cupra Raval her:
Her er Cupra Raval - 'originalen' bag ID Polo
Stærk pris på VW-fmailiens første kompakte elbil
I denne blog forklarer Hvilkenbils redaktør Jens Velling, hvorfor de fire kompakte elbiler fra VW Group bliver en regulær gamechanger for elbiler i Danmark og Europa:






