Juridiske eksperter mener, at loven om vanvidskørsel rammer uskyldige bilejere og kan stride mod Grundloven.
Tænk dig om, før du låner bilen ud. Hvis en ven eller et familiemedlem bliver taget for vanvidskørsel i den, kan politiet konfiskere og sælge bilen. Også selv om du som bilejer ikke selv har gjort noget ulovligt.
Netop derfor kritiserer professor Jens Elo Rytter og studielektor Mikael Kenno Fogde fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet nu loven om vanvidskørsel. De mener, at den kan ramme helt uskyldige bilejere og være i strid med beskyttelsen af den private ejendomsret.
”Det er meget sjældent, jeg støder på et juridisk problem, hvor jeg kan mærke helt ned i maven, at der er noget galt. Det helt grundlæggende problem er, at der med lovgivningen meget nemt kan opstå scenarier, hvor der er én person, der har gjort noget forkert, og så går det ud over andre. For en jurist, og for alle mulige andre, er det noget, der må støde retfærdighedssansen”, siger professor på Center for Ret og Sikkerhed Jens Elo Rytter til Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Stor risiko for private
Reglerne blev strammet i 2021. Siden da har politiet som udgangspunkt skullet beslaglægge biler, der bliver brugt til vanvidskørsel. Det afgørende er altså ikke, hvem der ejer bilen, men hvad den er blevet brugt til.
Derfor kan loven også ramme leasingselskaber, bilforhandlere og private bilejere.
Virksomheder kan som regel sikre sig med en kontrakt, hvor føreren hæfter for bilens værdi. Den sikkerhed har private sjældent, når de låner bilen ud til et barn, en ven eller et andet familiemedlem.
“I mange situationer vil der stå en bilejer, som ikke har nogen mulighed for at forudse, at et udlån af bilen vil føre til vanvidskørsel. Og typisk vil man jo ikke have dækket sig juridisk ind, som en forhandler eller et leasingselskab kan gøre”, siger Jens Elo Rytter.
Ifølge Rigspolitiets tal, som Københavns Universitet henviser til, er bilister blevet sigtet for vanvidskørsel mere end 5.400 gange siden 2021. I samme perioder er der blevet solgt beslaglagte biler for over 84 millioner kroner.
Samme lovbrud - forskellig straf
Forskerne peger også på, at konfiskationen rammer meget forskelligt. En ejer kan miste en gammel bil til 5.000 kroner, mens en anden kan miste en bil til flere millioner. Lovbruddet kan være det samme, men det økonomiske tab og dermed straffen er vidt forskellig.
I nogle tilfælde har bilejeren købt sin egen konfiskerede bil tilbage, når den senere er kommet på auktion. Det giver ifølge Jens Elo Rytter heller ikke meget mening.
“Hvis man virkelig synes, at det er produktivt at tage bilen fra ejeren, så giver det jo ikke mening, at vedkommende bare kan købe den tilbage”, siger han.
I strid med Grundloven
Forskerne sammenligner konfiskation af en uskyldig ejers bil med ekspropriation: Staten overtager privat ejendom, uden at ejeren får erstatning.
Derfor kan reglerne ifølge forskerne også være i konflikt med Grundlovens paragraf 73 om ejendomsret. De kan muligvis også støde mod beskyttelsen af ejendomsretten i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forskerne foreslår en enklere løsning: Drop bilen som en del af straffen, og giv i stedet vanvidsbilisten en større bøde. Vanvidskørsel straffes allerede med blandt andet fængsel og frakendelse af kørekortet.
“Vi vil gerne understrege, at vi med denne artikel ikke taler for, at vanvidsbilisme ikke skal straffes alvorligt. Men at konfiskere den anvendte bil, også hvor den ikke ejes af føreren, medfører nogle juridiske problematikker, som vi mener er værd at kigge på”, siger Jens Elo Rytter.
