Flertal i EU-Parlamentet vil sænke kravet om 100 procent CO2-reduktion fra biler til 87,5 procent. Men benzinmotoren er stadig på vej ud.
Benzinmotoren ser ud til at få endnu en politisk håndsrækning i Europa.
Forhandlere fra EU-Parlamentets tre store midtergrupper er blevet enige om at bløde CO2-kravene til nye biler op. Kompromiset åbner for, at bilproducenterne fra 2035 kan nøjes med at reducere udledningen fra deres nye personbiler med 87,5 procent sammenlignet med 2021. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Bag aftalen står forhandlere fra de konservative i EPP, socialdemokraterne i S&D og de liberale i Renew. Tilsammen har de tre grupper flertal i Europa-parlamentet og kan gennemtrumfe det nye kompromis.
Fra nul udledning til flere undtagelser
EU’s gældende lov kræver en reduktion på 100 procent fra 2035. Det betyder i praksis et stop for nye benzin- og dieselbiler – også ladehybrider, fordi de udleder CO2 under kørslen.
EU-Kommissionen foreslog allerede i december 2025 at sænke kravet til 90 procent. De resterende udledninger skulle kompenseres gennem brug af europæisk stål med lavere klimaaftryk eller alternative brændstoffer som biobrændstof og syntetisk e-benzin.
Nu lægger Parlamentets forhandlere op til en anden model: Et grundkrav om 95 procents reduktion, der kan sænkes til 87,5 procent, hvis producenterne bruger mere klimavenligt stål produceret i EU. Dermed kan besparelser under produktionen give plads til mere CO2 fra bilernes udstødning.
Ikke en kvote for benzinbiler
Procenterne gælder bilproducenternes gennemsnitlige udledning fra nye biler. De fortæller derfor ikke direkte, hvor mange benzinbiler der må sælges.
En reduktion på 87,5 procent betyder eksempelvis ikke, at de resterende 12,5 procent af bilerne kan have forbrændingsmotor. Det afhænger af, hvor meget de enkelte biler udleder.
Elbiler vil fortsat være afgørende for at få gennemsnittet ned. Men et lempeligere krav giver producenterne større mulighed for også at sælge ladehybrider og andre biler med forbrændingsmotor efter 2035.
Vil give bilindustrien mere luft
Bag opblødningen ligger en bekymring for Europas bilindustri, der i disse år er under hårdt pres fra billige, statsstøttede biler fra Kina.
Tilhængerne af lempelserne mener, at industrien har brug for mere tid og frihed til at gennemføre omstillingen uden at sætte konkurrenceevne og arbejdspladser over styr.
Store, europæiske bilkoncerner som Mercedes, VW og Renault udfører også et kæmpe lobby-arbejde for at få blødt CO2-kravene op. Andre som kinesisk-ejede Volvo og Polestar mener, at det er en kæmpe fejl, der kun vil skade Europas bilindustri i konkurrencen med Kina.
Ingen fremtid for fossilmotorer
Uanset om EU ender med at kræve 100, 90 eller 87,5 procents CO2-reduktion fra nye biler, synger fossilmotoren dog på sidste vers.
I praksis fortsætter omstillingen til elbiler. Selv med slækkede krav giver det ingen mening at producere nye biler med klassiske benzin- og dieselmotorer - de motortyper er fortsat en uddøende race.
Også ladehybrider og EREV-biler, hvor en benzinmotor fungerer som generator til et batteri, vil være niche efter 2035. Men frem mod 2035 kan delvist elektriske biler få en større markedsandel end hvis EU fortsatte med kravet om 100 procent reduktion. Udfordringen er, at mens elbiler bliver billigere, er ladehybrider og EREV-biler relativt dyrere at fremstille, fordi de både indeholder fossil- og el-teknologi.
Dermed handler opblødningen af 2035-kravet om at skaffe tid til især tysk bilindustri, der tjener langt mere på at sælge fossil- end elbiler. Men på lidt længere sigt har fossilmotorerne ingen fremtid.
