Del din Citroën C1 med en ven

dele-leasing

Citroën introducerer dele-leasing, hvor man kan være to om at lease den samme bil. Ydelsen starter fra 600 kr. pr. person pr. måned.

Citroën har lanceret et nyt leasingkoncept, der giver mulighed for at være to personer om at dele en leasingaftale.

Citroën Dele-leasing koster 598 kr. pr. måned for mikrobilen C1.

Med Citroën Dele-leasing kan bilen deles med en ven, en nabo, en kollega eller et familiemedlem, oplyser den danske Citroën-importør.

To om én aftale

Der indgås én leasingaftale og udstedes én faktura vedr. både ekstraordinær leasingydelse, mdl. leasingydelse og eventuel slutopkrævning, så det er op til de to leasingtagere selv at dele ydelsen op imellem sig. Ved opsigelse af aftalen kræver Citroën desuden, at opsigelsen tiltrædes af begge kunder. 

Det er muligt at fordele betalingen mellem sig, som man ønsker.

C1 Dele-leasing ved to personer har som sagt en månedlig ydelse på 598 kr. pr. person, men hvis man ønsker at have sin C1 helt for sig selv, kan aftalen også tegnes for én person til en månedlig ydelse på 1.195 kr.

Der er en relativt høj førstegangsydelse på 22.500 kr.

Hvis man deler udgiften 50/50 mellem sig, er det dog muligt at have en C1 i tre år for lidt over 30 kr. om dagen pr. person.

Konceptet gælder for C1 1.0 VTi 72 hk 5-dørs i en særlig ’Le Mans’ udgave, der er udstyret med bl.a. bakkamera, 7” Touch skærm, Apple CarPlay, automatisk klimaanlæg mm.

FAKTA: Om Citroën Dele-leasing

C1 Dele-leasing ved to personer: Samlet udbetaling pr. person: 11.250 kr. Samlet udbetaling: 22.500 kr. Samlet betaling i perioden pr. person: 33.060 kr. Samlet betaling i perioden: 66.120 kr. Samlet årlig kørsel: 10.000 km. Løbetid: 36 mdr.

C1 privatleasing ved en person: Samlet udbetaling: 22.500 kr. Samlet betaling i perioden: 66.120 kr. Samlet årlig kørsel: 10.000 km. Løbetid: 36 mdr.

Privatleasing via Citroën Finans v/Jyske Finans.

FAKTA: Leasingtilbud på andre mikrobiler

Peugeot 108 Active+ e-VTi 72 hk 5-dørs:
Mdl. ydelse: 1.795 kr. ved førstegangsydelse på 9.995 kr. Samlet betaling for 36 mdr./30.000 km: 75.215 kr.

Hyundai i10 Essential 1.0 MPi 67 hk.:
Ydelse fra 1.495 kr./md. ved førstegangsydelse på 14.995 kr. Samlet betaling 36 mdr./45.000 km: 69.415 kr.

AYGO x-press 1,0 72 hk 5-dørs:
Ydelse/md.1.995 kr. ved førstegangsydelse på 1.995 kr. Samlet betaling 36 mdr./45.000 km: 73.815 kr.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here