Dacia Logan MCV bliver Danmarks billigste stationcar

Dacia Logan MCV bliver både den største og billigste stationcar i miniklassen herhjemme.
Dacia Logan MCV bliver både den største og billigste stationcar i miniklassen herhjemme.
Dacia Logan MCV bliver både den største og billigste stationcar i miniklassen herhjemme.

Priserne er endnu ukendte, men alt tyder på, at Dacia Logan MCV bliver Danmarks suverænt billigste stationcar, når der er dansk premiere senere i år. 

100.000 kr. for en stationcar, der bliver lidt større end den populære Skoda Fabia Combi. Det lyder som en aprilsnar, men kan blive virkelighed, når Dacia Logan MCV får dansk premiere senere i år. Den danske Renault importør, der står bag importen af Renaults rumænske lavprismærke, forhandler fortsat med fabrikken om de endelige priser og indikerer, at der også denne gang bliver tale om et ægte slagtilbud.

Når hvilkenbil vurderer, at Dacia Logan MCV skal koste fra omkring 100.000 kr., skyldes det den danske importørs tidligere indikationer af, at den kommende Dacia Sandero skal koste 110.000 kr. inklusive en moderne Renault dieselmotor. Logan MCV er stationcar-udgaven af Sandero, men i modsætning til den 5-dørs Sandero lanceres Logan MCV med den beskedne 1,2 liters 75-hestes benzinmotor, der også kendes fra Renault Clio.

Lykkes det at presse prisen ned på 100.000 kr., bliver der dog tale om en særdeles skrabet basis-udgave. Ønsker man udstyr som centrallås, tagræling og plug & play system med cd-radio og bluetooth-forbindelse, skal man op i Ambience-udstyr. Det koster formentlig 10.000 kr. ekstra – og så skal man stadig lægge ekstra penge på bordet, hvis man vil have aircondition med i prisen.

Pladsen er der under alle omstændigheder ikke sparet på. Med en længde på 449 cm og et bagagerum på hele 573 liter, bliver Dacia Logan MCV den største stationcar i miniklassen, hvor rivalerne hedder Skoda Fabia Combi, Seat Ibiza stationcar og Renault Clio Sports Tourer. Det er en del af Dacia’s strategi om ikke blot at være billigere, men også større end konkurrenterne.

Udover basismotoren på 75 hk kommer Dacia Logan MCV også med en moderne 3-cylindret 0,9 liters turbobenziner med 90 hk, samt to udgaver af en 1,5 liters turbodiesel med enten 75 eller 90 hk. Alle motorer leveres af Renault.

Dacia Logan MCV er netop lanceret i Frankrig og vil blive introduceret i resten af Europa i de kommende måneder.

Læs mere: Dacia smider prisbombe på det danske marked

Dacia har nok en gang hentet stumper til kabinen fra hylderne med gamle Renault-dele i Logan MCV.
Dacia har nok en gang hentet stumper til kabinen fra hylderne med gamle Renault-dele i Logan MCV.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here