Køb ny bil og spar penge

Der kan spares op til 24.000 kr. om året på at skifte den brugte bil ud med en lille, ny bil. Mindre udgifter til brændstof, forsikring og ejerafgift gør forskellen.

Priskrigen på nye biler gør det mere attraktivt end nogensinde at skifte den gamle bil ud med en ny. Køber man en af de mange nye biler til under 100.000 kr., der i dag faldbydes hos forhandlerne, kan det ligefrem være en god forretning. En gennemsnitlig dansk familie, der kører 20.000 km årligt, kan nemlig spare op til 24.000 kr. om året eller 2.000 kr. om måneden ved at udskifte den gamle bil med lille ny bil som VW Up, Toyota Aygo og Skoda Citigo. Det viser en undersøgelse foretaget af realkreditinstituttet Nykredit på baggrund af tal fra Danmarks statistik.

– Der kan være rigtig god økonomi i at skifte bilen ud med en spritny bil i miniklassen. Disse biler har langt bedre brændstoføkonomi, lavere vægtafgift og forsikringspræmie, og så er der lavere værkstedsudgifter, når man køber ny bil. Vi taler groft set om en investering, der har tjent sig selv hjem efter 4-5 år, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

Forbrugermønstret har ændret sig
Mange danske bilkøbere har allerede opdaget – og handlet – på fordelene ved de små biler. To tredjedele af alle nye biler, der i dag sælges herhjemme, kommer fra bilernes mindste klasse. Den store salgsfremgang for de mindste biler vidner om, at forbrugermønstret har ændret sig, og at danske bilister i højere grad end tidligere vender sig mod biler, der er billige i drift og som kører langt på literen.

– Der er tale om små og billige biler, men kvaliteten er høj. Den teknologiske udvikling og priskrigen indenfor branchen betyder at, selv små billige biler i dag både er komfortable og sikre, hvilket understreges af at trekløveret VW UP, Seat Mii og Skoda Citigo er blevet valgt til årets bil 2013 herhjemme, siger Johan Juul-Jensen.

Så meget sparer du på at skifte fra brugt til ny bil

Udgifter                                         Brugt bil            Ny bil

Brændstof, 20.000 km år.          18.919 kr.        11.712 kr.
Ejerafgift                                           4.115 kr.            520 kr.
Forsikring                                        7.889 kr.        4.000 kr.
Service/reparationer                   10.981 kr.          1.500 kr.
I alt                                                  41.812 kr.         17.732 kr.

Besparelse ved ny mikrobil: 24.732 kr. pr. år.
(Beregningerne medtager ikke værditab og evt. finansieringsomkostninger ved lån. Kilde: Danmarks Statistik og Nykredit.)

[email protected]

1 COMMENT

  1. Samtidigt med købet af en ny bil, er det også vigtigt at tjekke hvor forsikringen er billigst. Vi har lige fundet en ny bilforsikring på Forsikringsportalen.dk og her var der over 800 kr. i forskel på det dyreste og billigste tilbud vi fik. Så man skal lige undersøge markedet og ikke bare tage det første og det bedste.

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here