Nyt samarbejde giver Clever-kunder 1.500 nye ladepunkter

Foto: EDF Danmark

Clever One-kunder kan nu lade på EDF Danmarks ladenetværk med flere end 1.500 offentlige ladepunkter fordelt over hele landet.

Clever udbygger sin position som Danmarks største ladenetværk. Et nyt samarbejde med ladeoperatøren EDF Danmark giver Clever One-kunder adgang til at lade på hele EDF Danmarks ladenetværk.

EDF Danmark har især ladestandere på Sjælland og i København, men øger dækningen i Aarhus, Esbjerg og på Fyn. Med samarbejdet får Clever One-kunder flere muligheder for at lade både i de største byer og langs motorvejsnettet. For eksempel på Energivej 5 ved E20 i Korsør, hvor EDF Danmark har 19 lynladepunkter.

1.500 ladepunkter

”Vi arbejder hele tiden på at give vores kunder flere og bedre muligheder for at lade. Med samarbejdet med EDF Danmark får de adgang til yderligere 1.500 ladepunkter over hele landet. Det gør en reel forskel i hverdagen, fordi vores kunder får flere muligheder for at lade, både i hverdagen og når turen går på tværs af landet,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.

Hos EDF power solutions i Danmark glæder man sig over, at samarbejdet gør selskabets ladenetværk tilgængeligt for endnu flere elbilister.

"I samarbejdet med Clever er vi glade for at styrke tilgængeligheden for elbilister med over 1.500 ladepunkter - og der er flere på vej. Hos EDF power solutions fokuserer vi på lavemissionsløsninger og den grønne omstilling, både lokalt med ladeinfrastruktur, batteriparker og gadebelysning, og globalt som en ledende aktør inden for bæredygtige energisystemer,” siger Henrik Rasmussen, CEO hos EDF power solutions i Danmark.

Et Clever One abonnement koster 849 kroner om måneden eksklusive ladeboks og giver fri opladning på Clevers ladenetværk. 

Fakta om Clevers og EDF Danmarks samarbejde

- Aftalen træder i kraft onsdag den 9. september 2026
- Aftalen omfatter alle EDF power solutions’ offentlige ladepunkter i Danmark
- Clever One- og Clever One Business-kunder kan lade frit på EDF Danmarks ladenetværk
- Clevers app og ladebrik kan bruges på alle EDF power solutions' offentlige ladere i Danmark
- Kunder, der betaler pr. kWh, kan altid se den aktuelle ladepris i Clever-appen, inden de starter opladningen
- EDF power solutions’ største lynladelokationer i Danmark tæller bl.a. Korsør (19 lynudtag), Langeskov (14 lynudtag), Kokkedal (8 lynudtag), Frederiksberg (4 lynudtag)

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here