Tesla-ejere er blandt de gladeste bilejere

Model 3 performance

Britiske bilejere har givet deres biler karakter. Subaru-folket er de mest tilfredse, tæt fulgt af ejere af Tesla. Store mærker skuffer.

Auto Express undersøger hvert år, hvor glade de britiske bilejere er for deres biler. I den seneste undersøgelse er Tesla-ejerne sammen med Subaru-ejerne klart de mest tilfredse. Med Subaru-folket på førstepladsen.

Tesla-ejerne er først og fremmest glade for teknologien og de lave driftsomkostninger. Subaru-ejerne er generelt bare glade for deres japanske nichebil og har kun få anmærkninger til bl.a. brændstoføkonomi.

Citroën
Citroën scorer højt i den britiske undersøgelse. På billedet Citroën C4X.

Kia og Porsche kommer ind på tredje- og fjerdepladsen, og noget overraskende lander Citroën på femtepladsen.

Citroën er ikke vant til så mange roser i tilfredshedsundersøgelser, men briterne, der deltog i Auto Express’ undersøgelse, fremhæver deres franske bilers lave driftsomkostninger. 

Tæv til Tesla i andre undersøgelser

At spørgsmålene til bilejerne i forskellige tilfredsundersøgelser kan skrues sammen på mange måder, er den seneste amerikanske J.D. Powers-undersøgelse et eksempel på. Hér fik Tesla nemlig læsterlige tæv. Og i den seneste AutoIndex-undersøgelse blandt 22.000 danske bilejere klarede Tesla sig heller ikke godt. Her var elbil-mærket blandt de fem lavest-rangerede med Citroën på pladsen lige over.

I både Auto Express og J.D. Powers ligger etablerede og store mærker som Volkswagen, Audi og Mercedes i den tunge ende. Til gengæld rangerede Porsche og Kia også højt i den amerikanske undersøgelse.

De fem første

Bilejernes svar i Auto Express-undersøgelsen samles på tværs af 10 kategorier om køretøjet og ejerskabet. Svarene i de enkelte kategorier vægtes frem mod den endelige placering i tilfredshedsundersøgelsen.

Nr. 1: Subaru. Konklusion: Subaru udmærker sig på alle områder, bortset fra brændstoføkonomi og acceleration.
Nr. 2: Tesla. Konklusion: Turbineagtige kræfter, lave driftsomkostninger og førsteklasses teknologi.
Nr. 3: Kia. Konklusion: Høj score på alle felter.
Nr. 4: Porsche.  Konklusion: Fantastiske køreegenskaber og kvalitet, men mærket kæmper med stort værditab.
Nr. 5: Citroën. Konklusion: Driftsomkostningerne er ‘super tilfredsstillende’.

Nr. 6 til 32 på Auto Express-listen

Peugeot
Mazda
Toyota
Jaguar
Land Rover
Honda
Lexus
Alfa Romeo
BMW
Nissan
Volvo
Hyundai
Cupra
Suzuki
Mini
Mitsubishi
Dacia
Skoda
Seat
Mercedes
Vauxhall
Audi
Renault
Volkswagen
Ford
Fiat
MG

Af redaktionen

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here