2024 blev et vildt bilår med elbil-dominans, priskrig og Kina-komplikationer. Redaktionen fortæller, hvad der gjorde størst indtryk i år.
2024 blev et hæsblæsende bilår.
Man skulle både spænde hjelmen og selen for at følge med i nyhedsstrømmen. Danskerne købte flere elbiler end nogensinde før, ansporet af konstante prisfald på selv helt nye modeller. Paradoksalt nok nyder Danmark nemlig godt af, at det er blevet sværere at sælge elbiler i resten af Europa. I stedet sendes både nye og let brugte elbiler til købevillige danskere med enorme prisafslag.
Samtidig kæmper EU for at holde billige – ofte statsstøttede – kinesiske elbiler ude. Tilsyneladende med et vist held – vi har i hvert fald endnu til gode at se det afgørende gennembrud for et kinesisk bilmærke. Til trods for, at Kina-bilerne både er velbyggede og relativt billige.
Måske fordi fortællingen om, at den vestlige verden er i en form for kold krig med kineserne, der ikke kun dumper priserne på elbiler, men også støtter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, vinder frem. Og hvad med de mange data, som kinesiske biler indsamler om os? Også her trækkes konflikter og forskellige interesser stadig skarpere op.
Hvilkenbils Morten Kjeldsen og Jens Velling tager et kig i bakspejlet og vender her, hvad der gjorde størst indtryk på os i bilernes usædvanligt spændende verden i 2024.
Morten:
Kina? Ingen tvivl om, at det kinesiske regimes stormagtsspil også afspejler sig i elbilernes verden. Hvis man vil trække de helt store principielle argumenter frem, er kampen mellem Kina/Rusland og Vesten vel dybest set en kamp mellem demokrati og diktatur. Og har vi lyst til at tabe den kamp? Den politiske forbruger fylder sædvanligvis ikke meget i Vesten, og lavpraktisk plejer man at sige, at forbrugernes pengepung vinder til sidst. Om de indtil videre relativt få solgte kinesiske biler i Europa er udtryk for, at skepsissen stikker dybere og overtrumfer pengepungen, er svært at sige, men noget kunne tyde på, at vi faktisk ikke har så meget lyst til at købe biler fra verdens største diktatur.
Jens:
Både når vi taler med vores læsere og følger med i kommentarerne på sociale medier, er der klart to lejre: Dem, der aldrig kunne drømme om at støtte Kina, og dem, der adskiller tingene og fokuserer på, at de her får meget tech for pengene. Uden at der skal gå koldkrigsretorik i den, tror jeg, at vi bevæger os mod en stadig skarpere konflikt med Kina, der kan resultere i alt fra sanktioner til folkelig uvilje mod at købe kinesisk. Jokeren her er Donald Trump – som altid er han uforudsigelig. Som bilkøber skal man bare være klar over, at det kan indebære en risiko at købe kinesisk. Hvis jeg var forsigtig-Per, ville jeg ikke købe, men lease kinesiske elbiler.
Morten:
Konflikten er, kan man som et minimum sige, interessant. Og det vil klæde os her i Vesten, hvis man begynder at forstå kampen mod Kina som et opgør mellem to samfundssystemer. Som lødige biljournalister er vi naturligvis forpligtet til at bedømme biler fra Kina på nøjagtigt samme vilkår som alle andre, hvilket vi gør. Men ikke uden også at rette opmærksomheden mod de problematikker, der potentielt kan opstå ved at købe kinesisk. Så enig, Jens: Jeg ville også råde folk til at lease, hvis nogen skulle spørge. Også hvis der er tale om en Polestar eller en Volvo. Eller for så vidt en Tesla Model 3.
Jens:
Det er ikke Kina-bashing, bare sund fornuft.
Apropos fornuft: Det gør også indtryk, at garanti endelig rykkede højt op på agendaen. Det begyndte med kåringen af Årets Bil, som Hvilkenbil også deltog i. Kia EV3 slog Skoda Elroq med sølle tre stemmer. Og det udslagsgivende var Kias syv års garanti mod Skodas to. Efterfølgende har youtuber Anders Berner afsløret flere eksempler på, hvor dyrt det kan være, hvis der kun er to års garanti på den næsten nye elbil. God og rimeligt hårrejsende journalistik, respekt til Berner. Nu har vi selv taget konsekvensen: Fremover skal kort garanti koste en stjerne i vores biltests. Det er på tide, for med overgangen til elbiler, der er ny teknologi med børnesygdomme, risikerer forbrugerne gigant-regninger.
Og minsandten om ikke der sker noget. Mens vi skriver dette, meddeler Semler Gruppen, at de lægger yderligere tre år til nyvognsgarantien, når de to års fabriksgaranti udløber på elbiler fra Audi, Cupra, Skoda og VW! Altså fem år i alt. Det er stærkt – og lægger unægteligt pres på mærker som BMW, Citroën, Ford, Mercedes, Peugeot og Renault, der fortsat nøjes med to års garanti.
Morten:
Garanti-problematikken er endnu et eksempel på, at europæerne skal til at stramme op, hvis de vil konkurrere. For også hér er de bagud på point i forhold til de asiatiske bilmærker. Ganske som de er, når det kommer til at rykke frem i skoene og udvikle fuldt ud konkurrencedygtige elbiler. I øjeblikket tester jeg Tesla Model 3 Performance, og det er bemærkelsesværdigt, at en bil, der i sin grundkonstruktion er fra 2017, på stort set alle parametre også i 2024 er så meget bedre en elbil end de konkurrenter, den skal sammenlignes med. Ja, i virkeligheden i sammenligning med de fleste andre elbiler, også de nyeste fra et historisk førende bil-land som Tyskland.
Jens:
Som gammel biltosse har jeg kæmpe respekt for tyske biler. Men når jeg kigger på tysk bilindustri, er jeg dybt bekymret. Især når de arbejder på at udskyde forbuddet mod fossilbiler fra 2035 og tror, at told kan beskytte dem mod kineserne på lang sigt. Forleden talte jeg med en tysker, der fortalte, at tyskernes skepsis over for elbiler bl.a. skyldes frygt for mangel på ladere og det faktum, at du ikke kan køre 200 km/t på Autobahn – i hvert fald ikke ret længe. Ingen af argumenterne holder. Tyskland er nærmest plastret til med ladestandere, og det er mange år siden, der har været plads til at køre 200 km/t på den tyske Autobahn. Men tyskerne bruger jo også stadig fax… Jeg skriver det med blødende hjerte, for jeg ønsker tysk bilindustri det bedste.
Morten:
Enig – man er i bedste fald bekymret på europæisk bilindustris vegne.
Men tillad mig at forlade alt det principielle, spændende og afgørende for vores fælles automobil-fremtid og i stedet dykke ned i de biler, som i 2024 begejstrede – og bedrøvede. Hvis jeg lige skal række hånden frem til europæisk bilindustri, så vil jeg fremhæve testene af Audi Q6 e-tron, Mercedes EQE SUV og VW ID.7 Tourer som møder, der trods alt forsikrer mig om, at der er håb. For de kan jo godt. Virkelig godt, endda. Også franske Renault Scenic viser vejen, hvorimod jeg efter testen af Peugeot E-5008 og konstateringen af dens elendige evne til at lynlade på farten er decideret nervøs for, hvordan det skal gå med Stellantis’ mærker. Og hov, der kom jeg på en måde alligevel tilbage til det overordnede…
Jens:
De tre førstnævnte tyskere er glimrende elbiler – men også dyre. Jeg tester lige nu den opdaterede Hyundai Ioniq 5, der kom i 2021. Den har 800-volt teknologi, lader som et lyn (tøhø), har plads som få, delvis knap-betjening og tårnhøj komfort – og du kan få den fra 350.000 kr. med det store batteri. Det er en bil, der på mange måder hiver læderbukserne af tyskerne. Og af Stellantis. Når jeg stadig tror på sidstnævnte, skyldes det, at de er på vej med en stribe af de små og billige elbiler, som vi i særlig grad har brug for nu. Elbiler under 200.000 kr. som Citroën ë-C3, Fiat Grande Panda, Opel Frontera Electric osv. Vi ved fra små elbiler som Opel Corsa Electric, at Stellantis kan noget med effektivitet – altså det at klemme flest mulig km ud af hver kWh. Men her tager jeg forskud på 2025, og det er en anden historie, som vi bringer senere…
Morten:
Ja, vi vender snarest tilbage til fremtiden. Hvor også Hyundai – siden du nævnte det mærke – vil trænge sig på med Inster.
Nu var jeg i gang med gode 2024-oplevelser, hvor jeg tænker, at du trods alt nok også blev lidt positivt ‘ramt’ af dine test af Cupra Born, Ford Explorer og de opgraderede Audi Q4 e-tron og VW ID.4? Hvis jeg her hen mod slutningen af vores tilbageblik på året, der gik, må fremhæve min testuge i selskab med overbassen Ford Mustang Dark Horse: Helt igennem politisk ukorrekt med V8-benzinmotor, en uforskammet benzintørst og eksponent for et infernalsk inferno af bulder og brag fra motor og de fire fede udstødningsrør. Min begejstring for den amerikanske fossil-dinosaur er i manges øjne sikkert umådeligt old school – hvilket, indrømmet, ikke er forkert. Men hvor er det bare befriende rart at fyre op i sådan en frem for i en steril, miljø-glorificeret elbil, hvor den eneste faktor, der kan bringe pulsen over niveauet ‘skindød’ er et eller andet tåbeligt ‘ding’, fordi man har været for tæt på en midterstribe.
Jens:
Mustang er en fed bil. Men helt ærligt Morten – been there, done that. Klimaet står i brand, og så foretrækker jeg at nyde kørslen uden udledninger. Jeg er vild med det potente sug af kraft fra en elmotor, og mens en small block eller AMG V8 lyder skønt, så kører stort set alle fossilbiler jo med en firecylindret standardkværn, som jeg aldrig kommer til at savne hverken lyden eller vibrationerne fra. Så ja, jeg nød køreturene i elbiler som den ultrakomfortable Mercedes EQE, kompakte Cupra Born og det elektriske svar på en BMW 3-serie, Tesla Model 3 Long Range ‘Highland’. At du kan få sidstnævnte for 360.000 kr. er mindblowing. Hvilket man også kan sige om Tesla-ejer Elon Musks omfavnelse af Donald Trump. Det gjorde også indtryk i 2024. Det bliver spændende at se, hvad den bromance udløser i 2025. At dømme efter vores egen rundspørge er bilkøberne tilsyneladende ligeglade. Men vi kan love læserne, at det er en historie, vi også følger næste år. God jul til både læserne og dig!
