Vejen mod elbiler er brolagt med store omkostninger. Derfor bliver VW nødt til at spare 10 mia. euro. Fyringer og fabrikslukninger er på vej.
At udvikling og produktion af elbiler er en omkostningstung affære, er ingen hemmelighed. Også hos Volkswagen er man smerteligt klar over det, men hidtil har VW ment, at man har kunnet klare de elektriske udfordringer uden at afskedige medarbejdere og lukke fabrikker.
Men det undgår VW nok alligevel ikke. I 2024-budgettet har VW forventet en såkaldt fortjenstmargen på 6,5 procent, men i første halvår har den ligget på 2,8 pct. Fortjenstmargenen er et nøgletal, der indikerer, hvor stor en procentdel af virksomhedens indtægter, der bliver til overskud efter fradrag af omkostninger.
Kina spøger
Udgifter til energi, lønninger og logistik nævner VW-bestyrelsen som de vigtigste faktorer. Men også hos partnerne i Kina har VW tabt momentum, da kineserne i højere og højere grad vil selv. Og kan selv, blandt andet på grund af massiv statsstøtte fra det kinesiske regime.
Netop den kinesiske offensiv kan tilskrives en stor del af problemerne. Omend de europæiske bilproducenter også selv må påtage sig en betydelig del af ansvaret, da man ikke har reageret tilstrækkeligt hurtigt på truslen fra Kina.
Fagforbund varsler kamp
Den faldende lønsomhed har VW-bestyrelsen netop reageret på. Budskabet fra adm. direktør Oliver Blume er ifølge nyhedsbureauerne Bloomberg og Reuters, at fordi kampen i Europa er så hård, slipper man ikke for at fyre folk.
Planen er, at VW i 2026 vil reducere omkostningerne med 10 milliarder euro (75 mia. kr.).
På verdensplan beskæftiger VW 650.000 mennesker, alene i Tyskland 300.000. Udover fyringer kan midlerne være tvunget pensionering og deltidsansættelse. Ifølge magasinet Fortune skulle VW allerede tidligere på sommeren have tilbudt store fratrædelsesgodtgørelser til ansatte, som vælger at sige op. Fortune nævner beløb fra 50.000 til 450.000 euro (373.000 til 3,35 mio. kr.) til medarbejdere, som tager deres gode tøj og går.
Afskedigelser og andre tiltag, der skal reducere arbejdsstyrken, kommer næppe til at gå glat. I de fede tider i begyndelsen af 1990’erne indgik VW en “husaftale” med sine IG Metall-medlemmer om helt frem til 2029 at undgå afskedigelser.
Halvdelen af bestyrelsesposterne i VW sidder medarbejderrepræsentanter på, og det magtfulde fagforbund IG Metall har allerede truet med modforanstaltninger. Læs: Strejker.
IG Metall betegner VW-ledelsens bebudede spareplaner som “uansvarlige”, og fagforbundet mener, at nedskæringerne vil “ryste fundamentet under VW”. Armlægning mellem fagforbundet og VW har flere af Oliver Blumes forgængere trukket sig ud af som tabere.
Stadig overskud
VW har produktionsfaciliteter i hjembyen Wolfsburg, i Emden, Zwickau, Dresden, Osnabrück og Hannover. I byerne Brunswick, Kassel, Salzgitter, Hannover og Chemnitz produceres komponenter til bilerne. Analytikere har ifølge branchetidsskriftet Automotive News peget på fabrikkerne i Osnabrück og Dresden som lukningstruede.
VW har ikke lukket en fabrik siden 1988, da man lukkede fabrikken i Westmoreland, Pennsylvania.
I 2023 producerede VW ni millioner biler – kapaciteten er på 14 mio. VW’s markedsværdi er faldet fra 56,5 til 51 mia. euro (421 til 380 mia. kr.), men VW genererer stadig overskud. I 2023 var det på 22,6 mia. euro (168 mia. kr.).
Og for god ordens skyld: De bebudede stramninger gælder kun VW. Ikke Volkswagen-koncernens andre mærker som f.eks. Audi, Skoda, Seat/Cupra, Porsche m.fl. Eventuelle dramatiske nedskæringer i koncernens andre selskaber er der indtil videre ikke meldinger om.
At omstillingen til elbiler koster dyrt, ved eksempelvis Ford alt om. I øjeblikket taber Ford 750.000 kr. pr. produceret elbil.
Af redaktionen