Design: Der er for få elegante og smukke biler. Hvilkenbils Morten Kjeldsen har dog kørt et par stykker, der rørte hans bilhjerte.
Er det håbløst gammeldags at være passioneret om en bils design? Er det ikke legitimt at holde fast i, at biler helst skal ligne noget, der er designet med hjertet og appellerer til samme?
Jeg stiller spørgsmålene, fordi mange (el)biler efter min ringe mening er så kønsløse og intetsigende designet, at et glas postevand er mere spændende at fordybe sig i.
Min gode kollega, Jens Velling, har så fint udtrykt sit mishag over især syndfloden af SUV’er, og jeg kan kun tilslutte mig. Og for egen regning tilføje – med risiko for at blive genstand for en shitstorm – at i min optik er noget af det mest ikke-passionerede bildesign vor tids folkevogn.
Den folkevogn, der findes på enhver villavej, starter med T og slutter med Y.
Her er det mislykkede efter min mening, at man har taget den relativt velproportionerede sag, der slutter med 3, sat en cykelpumpe på, og på et tidspunkt, hvor den oppumpede har antaget uskønne proportioner, har man afmonteret cykelpumpen, strammet ventilen og udskiftet 3-tallet med et Y.
Andre vil kalde bemeldte allemandseje ‘stilren’. Og det er ok. Den er i hvert fald praktisk. Men elegant, passioneret, smuk – dét er den altså ikke.
De kønsløse kinesere
Design er følelser, men design er også uden facitliste, og en holdning som bemeldte er heldigvis en tilladt ytring i vores demokratiske retssamfund. Og derfor må man selvfølgelig gerne anse mig for at være galt afmarcheret.
Men eksemplerne på uengagerende bildesign er foruroligende mange, og især verdens mest befolkningsrige land, Kina, der sprøjter biler ud i en lind strøm, excellerer i intetsigende design.
Eksempler på ikke-kønsløst kinesisk design findes, bevares. Men så antager det rocker-proportioner som den vulgære Hongqi E-HS9.
Kald mig bare en dinosaur, men jeg er bedst tilpas, når en bil ene og alene i kraft af sit udseende rører ved noget i mig. Gør en forskel, så både mit hjerte og min hjerne glæder sig til at køre i bilen. Hver gang.
På vejen frem mod et par eksempler på biler, som her er genstand for mine varme følelser, fordi de er designet med passion og taler til mig, bliver jeg nødt til at køre endnu en lille omvej.
Og svinge krabasken over begrebet SUV Coupé, som stolte, europæiske bilhuse producerer i pænt stort tal. Fordi der er et marked (læs: penge i skidtet), og fordi europæerne er eksperter i at plukke lavthængende frugter. Hvilket der bestemt ikke er noget galt i.
Men en SUV Coupé er kort og godt et tåbeligt køretøj, der forsøger at blande en praktisk SUV med en dynamisk coupé. Og slipper dårligt fra det. Ønsket om at være en ‘både og’ slår fejl, og SUV Coupé ender som ‘hverken eller’.
Grim og sjældent vellykket. En SUV Coupé pynter ikke i landskabet.
Form og funktion i smuk forening
Så væk med SUV og ind med coupé. Eller cabriolet. Og til sagen:
For sagen er, at for nylig defilerede Mercedes CLE forbi min testgarage. I to afskygninger: En smuk, spektralblå coupé, hvor farven fremhævede designet, og en grafitgrå cabriolet, hvor den diskrete lakering krøb i baggrunden, så cabrioletens linjer kunne fremstå mere klart.
De to CLE er vellykkede eksempler på bildesign, hvor hensigten har været at skabe noget elegant, smukt, stilrent og æstetisk. ‘Formet af visioner’, som Mercedes fremfører.
CLE-designsproget er blødere end en rullesten, der har vugget frem og tilbage i strandkanten i årtier. Særligt coupeens linjer og proportioner er i min optik umanerligt harmoniske og vellykkede, og den blå lakering fuldender billedet.
CLE er – naturligvis – konstrueret med vanlig Mercedes-kvalitet, hvor anvendeligheden ikke lider unødigt under designet. Form uden funktion er næsten lige så malplaceret som funktion uden form, men CLE forener begge. Med stil og klasse.
Så nyd billederne her og medgiv gerne, at det er svært ikke at føle sig bare lidt begejstret.
Silkeblød sekser
Om CLE kan berettes, at den er en velovervejet sammensmeltning af de tidligere udgaver af C- og E-Klasserne. Med mest C-Klasse i sig.
Opskriften er klassisk Mercedes: Fossilmotor i front, bag- eller firehjulstræk, to døre og i det her design fire sæder. Priserne begynder ved 758.000 kroner for coupeen som opladningshybrid, og toppes af cabrioleten AMG 53 til knap halvanden million.
Den spektralblå coupé er en 300 med fire benzincylindre, 258 hestekræfter og 9-trins automatgear. Under cabrioletens grafitgrå motorhjelm ligger en silkeblød 6-cylindret benzinmotor med 381 hk. Den seksbenede er klart den mest harmoniske oplevelse, men begge fungerer lydefrit og med stil, som kendetegner eksklusive Mercedeser.
Små trick som vindafviser på forrudens overkant og skærm mellem de bagerste nakkestøtter gør cabrioleten til en behagelig oplevelse, også selvom temperaturen nogle af testdagene var ikke-sommerlige, og selvom man bevægede sig med op til 110 km/t.
Tab af skønhed
Mercedes CLE er med andre ord eksponent for meget af det, der kan få mig til at vende hovedet efter en bil.
Den tiltrækker mit blik, taler til mit hjerte, og den gør det, fordi bilarkitektens opgave helt fra begyndelsen var at designe et køretøj, der ganske enkelt bare skulle være – smuk.
CLE fremstår som alt andet end en ligegyldig metervare. Som meget mere tillokkende end et glas postevand.
Endelig er CLE en sidste, lille del af min undskyldning for at skrive de her linjer og udtrykke mit savn af skønhed på fire hjul. For det smerter lidt, at coupeer og cabrioleter efterhånden er en alt for sjælden biltype. I 2011 var antallet af solgte premium-coupeer og ditto cabrioleter i Europa over 400.000. I dag er tallet nede omkring 150.000.
Og nedturen fortsætter. Audi har droppet TT og A5, og senest har Jaguar lagt den smukke F-Type i mølposen.
Tabet af dem er tab af skønhed. Og det gør mit bilhjerte trist.
FAKTA: Mercedes-Benz CLE 300 4Matic Coupé
Vejl. pris, inkl. lev.: 850.800 kr.
Årlig ejerafgift: 2.780 kr.
Længde/bredde/højde: 485/194/142 cm
Bagagerum: 420 liter
Vægt: 1.875 kg
Motor og transmission: 4 cyl., 2,0 liter turbobenzin, 9-trins aut., firehjulstræk
Effekt: 258 + 23 hk/400 Nm
Forbrug (EU-norm): 14,1 km/l (161 gr. CO2/km)
0-100 km/t: 6,2 sek
Topfart: 250 km/t
FAKTA: Mercedes-Benz CLE 450 4Matic Cabriolet
Vejl. pris, inkl. lev.: 1.256.900 kr.
Årlig ejerafgift: 3.540 kr.
Længde/bredde/højde: 485/194/142 cm
Bagagerum: 385 liter
Vægt: 2.005 kg
Motor og transmission: 6 cyl., 3,0 liter turbobenzin, 9-trins aut., firehjulstræk
Effekt: 381 + 23 hk/500 Nm
Forbrug (EU-norm): 12,5 km/l (181 gr. CO2/km)
0-100 km/t: 4,7 sek
Topfart: 250 km/t
Tak til elektrificering, men nej tak til hvaler på rulleskøjter. BMW I5 kunne være et bud.
Spot on!🤗
👍
Endnu en god grund til at droppe kineserne.
At nogle vælger kinesisk er skammeligt i forvejen, men at det også skal gå ud over os (der skal kigge på dem) er nærmest kriminelt.
😁
Jeg plejede at køre Tesla Model S, som jeg syntes var en fantastisk flot bil. Den nærmede sig udløbet af garantien, hvorfor jeg skiftede til en Tesla Model 3 (2021) Jeg tænkte, at den var så god, at det ikke gjorde noget, den var grim… Det køb har jeg fortrudt. Men hvilken bil skal man så vælge – det skal være elektrisk, ikke-SUV, pænt design og ellers med udstyr og specifikationer som nærmer sig Model 3 – til under en halv million. I nogle versioner og farver kan BMW i4 være et valg – men samme udstyr og præstationer som Model 3 resulterer i dobbelt pris…
MG Cyberster… også denne gang løber kineserne med hele markedet, fordi de europæiske bilproducenter sover tornerosesøvn.
BMW har en fælles platform for BMW 3- og 4-Serie. Indtil nu er det kun 4-Serie Gran Coupé som de vil levere med el-drift. Med få midler kunne producenten fremtrylle såvel 3-Serie sedan og stationcar som 4-Serie Coupé og cabriolet i elektriske versioner… men hvad sker der? Det sidder (ligesom resten af den tyske bilindustri) og klynker i stedet for at være lidt proaktive, upåagtet at det koster på omkostningerne at produktudvikle og tage kampen om mod de nye mærker.
Man siger at historien gentager sig: Denne dilettantkomedie har vi set før – for 50 år siden lukkede araberne for oliehanernerne. På få måneder blev olieprisen 4-doblet (i USA, men kursen på USD ramlede ned så olieprisen i Europa “kun” blev fordoblet). Så var det, at nordamerikanske bilister ikke længere efterspurgte en 7-liters benzinsluger med V8-motor, men fandt velbehag i navnlig japanske økonomi-biler. De nordamerikanske bilproducenter tabte markedsandele som de aldrig genvandt.
Nu har den europæiske bilindustri fået et “wakeup call”, og hvis ikke de “tager skeen i den anden hånd”, så har de selv serveret hele markedet til kineserne på et sølvfad!