Tyverier af ladekabler er mangedoblet

tyverier ladekabler

Ifølge flere ladeoperatører stiger tyverier af ladekabler. De indbringer få hundrede kroner, men koster operatørerne millioner at skifte.

Antallet af tyverier af kabler til de ladestandere, der forsyner elbiler med strøm, fortsætter med uformindsket kraft. I følge flere store ladeoperatører er antallet af kabeltyverier faktisk mangedoblet, fortæller de til tv2.dk.

Alene i år har OK fået stjålet kabler 110 gange. Hele sidste år skete det 30 gange.

Norlys har indtil videre fået stjålet kabler 28 gange i år – præcis dobbelt så mange som i hele 2024.

Hos Clever hedder regnestykket 14 kabeltyverier i år mod tre i hele 2024.

Kun hos E.ON går udviklingen den rigtige vej med ét kabeltyveri indtil videre i år mod tre sidste år.

Lille gevinst, store omkostninger

Kabeltyvene går forskelligt til værks. Nogle sonderer terrænet, inden de kører ind på en ladestation i en bil uden nummerplader, klipper kablerne og forsvinder i en fart. Andre kommer bare med en boltsaks på en scooter og forsvinder med en håndfuld kabler under armen.

Ladeoperatørerne undrer sig over tyvene. For de løber en stor risiko for at stjæle nogle kabler, der på grund af kobberindholdet kan indbringe få hundrede kroner stykket.

Til gengæld koster det 25.000 kr. at sætte et nyt kabel på en ladestander. Derfor er ladeoperatørerne trætte af fænomenet. I værste fald kan det tvinge dem til at lukke ladestationer.

Har kostet tre mio. kr.

Hos OK er de så trætte af kabeltyvene, at det er blevet et indsatsområde. Alene i år har tyverier kostet selskabet tre millioner kroner.

Overvågningen af ladestationerne er derfor skærpet, lige som OK har øget dialogen med politiet.

“Vi sætter nogle forskellige efterforskningsmetoder i gang, som gør, at vi faktisk lykkes med at finde frem til tyvene, og så har vi en dialog med politiet, siger driftsdirektør i OK Søren Kejser til tv2.dk.

Hvis politiet sigter nogen for kabeltyveri, følger OK op med en kontant erstatningskrav på 25.000 kr. pr. kabel.

“Hvis man har stjålet ti kabler, får man et brev med krav om 250.000 kroner. Vi skal vise dem, at der er en risiko,” siger Søren Kejser.

Farvebomber

Andre ladeoperatører som Tesla eksperimenterer også med farvebomber og særligt modstandsdygtige kabler for at holde tyvene væk. Det kan du læse mere om her.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here