Elbil-boom øger efterspørgslen på egen ladestander med 148 procent

500.000 elbiler og en kold start på året giver ekstra travlhed hos landets autoriserede el-installatører - flere danskere vil have egen ladestander.

Danskernes nærmest umættelige appetit på elbiler mærkes nu også hos landets elektrikere. 

Over de seneste tre måneder har 3byggetilbud.dk, der formidler boligejeres opgaver til håndværkere i hele landet, oplevet en kraftig stigning i henvendelser om opsætning af ladestandere. Sammenlignet med samme periode sidste år, er antallet er steget med hele 148 procent

“Vi kan tydeligt mærke, at der er ekstra tryk på efterspørgslen af autoriserede el-installatører lige nu. Ladestandere fylder meget,” siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Halv million elbiler

Den stigende efterspørgsel på at få monteret egen ladestander hænger sammen med den hurtige udbredelse af elbiler i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var der ved udgangen af oktober 2025 505.700 elbiler i Danmark, svarende til 17,4 procent af alle personbiler. Det er en stigning på mere end 60 procent på blot ét år.

At ønsket om egen ladestander nærmest eksploderer netop nu, skyldes ifølge 3byggetilbud.dk også den usædvanligt kolde start på 2026.

“Når det er koldt, og elbilen skal lades oftere, bliver hjemmeladning meget konkret i hverdagen – og det er netop den udvikling, vi ser nu,” siger Maria Sauer Carlsen.

Udsigt til fortsat travlhed

Landets elinstallatører kan i det hele taget se frem til fast arbejde med at opsætte ladere til nybagte elbil-ejere.

Hos 3byggetilbud.dk forventer man, at presset på autoriserede el-installatører vil fortsætte i takt med, at elbilerne bliver flere, og boligejere i stigende grad får øjnene op for, at deres elinstallationer ikke altid er klar til de nye behov.

Ofte kræver installation af lader ikke bare opsætning af selve laderen og nedgravning af kabler. Mange husejere bliver også nødt til at opgradere ældre eltavler, så de kan håndtere den ekstra strøm, som en oplader kræver.

Elbiler har udviklet sig til en god forretning for elektrikere, fordi installation af ladere på ingen måde er en gør-det-selv opgave, men kræver, at arbejdet udføres af en autoriseret el-installatør.

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here