Ny analyse af næsten én million ladehybrider viser langt højere brændstofforbrug end de officielle tal. Forskerne bag kalder resultaterne et “chok”.
Ladehybrider er i årevis blevet markedsført som den oplagte mellemstation mellem benzinbil og elbil - en slags brobygger mellem to teknologier. De officielle forbrugstal er lave, den elektriske rækkevidde vokser hele tider. Derfor har teknologien for mange været en bekvem vej til lavere CO₂-udledning - et skifte til eldrift, bare uden rækkeviddeangst.
Men nu sætter en ny tysk undersøgelse et kæmpe spørgsmålstegn ved, hvor ‘grønne’ ladehybrider reelt er i virkeligheden.
Bag analysen står Fraunhofer-Institut for System- og Innovationsforskning, som har gennemgået data fra næsten én million biler fra modelårene 2021 til 2023. Konklusionen er lige så klokkeklar, som den er nedslående: Ladehybrider bruger markant mere brændstof i praksis, end de officielle tal lover.
Resultatet var et “chok”
Hvor forbruget på papiret typisk ligger omkring 1,4 til 1,6 liter pr. 100 kilometer, viser undersøgelsen et gennemsnit på 5,8 til 6,1 liter i virkelighedens verden. Det er næsten fire gange så højt som de officielle forbrugstal – og tæt på niveauet for en traditionel benzin- eller dieselbil.
At laboratoriemålinger og virkelighed ikke altid stemmer overens, er velkendt. Men ifølge studieleder Patrick Plötz overraskede omfanget selv forskerne. Han beskriver resultatet som et “chok”. Selv når ladehybrider bruges relativt flittigt på el, svarer energiforbruget ifølge beregningerne stadig til omkring tre liter brændstof pr. 100 kilometer.
Kører mindre på el end forventet
Forklaringen skal blandt andet findes i teknikken.
Forbrændingsmotoren starter automatisk ved lave temperaturer, ved højere hastigheder eller når bilen skal varme kabinen op. Det sker også i situationer, hvor føreren egentlig ønsker at køre elektrisk - og hvor det også er teknisk muligt.
Samtidig afslører undersøgelsen, at mange ejere sjældent lader bilen op. I gennemsnit foregår kun omkring en fjerdedel af kørslen på strøm, mens resten klares med benzin eller diesel.
“Snyde-indpakning”
Konsekvensen er både højere CO₂-udledning og større brændstofregning end forventet. Det rammer ladehybridens image som klimavenlig løsning, og undersøgelsen har allerede sat gang i en politisk debat i Tyskland. Miljøorganisationen VCD mener, at statslige tilskud fremover bør gå til rene elbiler, mens den tidligere sundhedsminister Karl Lauterbach har kaldt ladehybrider en “snyde-indpakning” – altså et produkt, der lover mere, end det holder.
EU har strammet reglerne for måling af ladehybriders forbrug, og nye ladehybrider kan derfor komme tættere på realistiske tal. Men forskerne vurderer, at det reelle forbrug fortsat vil ligge væsentligt over de officielle værdier.
Populære i Europa
I Danmark var ladehybrider en kort overgang særdeles populære, fordi de næsten nød samme afgiftsfritagelse som rene elbiler. Siden er reglerne strammet op, og fra 2026 har ladehybrider reelt fået dødsstødet på det danske marked med de hidtil skrappeste krav til biltypens CO₂-udledning.
I andre europæiske lande er miljøkravene mere lempelige, og det gør biltypen populær. Selv kinesiske bilproducenter, der oprindeligt kun satsede på elbiler, eksporterer nu flere ladehybrider til især Sydeuropa.
Derfor er undersøgelsen af ladehybriders reelle CO₂-udledning relevant.
