Cybercab får en elmotor uden sjældne jordarter. Den tekniske fordel er beskeden, men Tesla gør sig mindre afhængig af Kina.
Den vigtigste nyhed i Teslas nye elmotor er ikke, at den er mindre, lettere eller en anelse mere effektiv.
Det afgørende er det, der slet ikke er i den: sjældne jordarter.
Ifølge Tesla-chef Elon Musk benytter elmotoren i den førerløse Cybercab ingen sjældne jordarter. Dermed gør Tesla bilen uafhængig af nogle råstoffer, som Kina sidder tungt på – og flere gange har vist sig villig til at bruge som politisk pressionsmiddel.
”Cybercabs motor anvender ingen sjældne jordarter, men bevarer den samme rækkevidde. Det var ekstremt svært at opnå,” skrev Elon Musk på det sociale medie X.
Mindre og lettere
Tesla oplyser, at motoren er 18 procent mindre og 25 procent lettere end andre af de mest effektive elmotorer. Virkningsgraden skulle også være forbedret, men Tesla har ikke offentliggjort et konkret tal for forbedringen.
Virkningsgraden fortæller, hvor stor en del af strømmen fra batteriet, der bliver omsat til bevægelse. Selv en mindre forbedring kan derfor reducere strømforbruget eller give lidt længere rækkevidde.
Tesla har heller ikke fortalt, hvilken motortype eller hvilke materialer der erstatter de sjældne jordarter. Det er derfor endnu ikke muligt at vurdere motorens pris, ydelse og holdbarhed – eller om teknikken kan overføres direkte til almindelige Tesla-modeller.
Ifølge Electrek findes den nye motor foreløbig kun i Cybercab.
Små mængder med stor betydning
Betegnelsen sjældne jordarter dækker over 17 grundstoffer. Flere af dem bruges til at fremstille meget kraftige permanentmagneter, som gør elmotorer kompakte og effektive.
Det gælder blandt andet neodym samt mindre mængder dysprosium og terbium. Der skal ikke nødvendigvis bruges ret store mængder i en elmotor, men uden dem kan motoren ikke fremstilles efter samme opskrift.
Problemet er ikke kun, hvor råstofferne findes. Det er især den efterfølgende raffinering og fremstilling af magneter, der er koncentreret i Kina. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, står Kina for næsten 90 procent af raffineringen af sjældne jordarter. Reuters vurderer Kinas andel til omkring 70 procent af udvindingen og 85 procent af raffineringen.
Det giver Kina noget, der minder om et monopol på en afgørende del af forsyningskæden.
Kina kan lukke for hanen
Sårbarheden blev tydelig, da Kina i 2025 strammede eksporten af sjældne jordarter og magneter. Forsinkelser med kinesiske eksporttilladelser truede produktionen hos bilfabrikker i både Europa, USA og Indien, og enkelte underleverandører måtte indstille produktionen.
Senest har flere kinesiske leverandører igen standset visse leverancer til USA på grund af de geopolitiske spændinger, skriver Reuters.
En elmotor uden sjældne jordarter handler derfor om langt mere end teknik. Den kan holde en bilfabrik kørende, selv om forholdet mellem Kina og USA bliver dårligere, eller kinesiske myndigheder indfører nye eksportbegrænsninger.
Fra billigst til sikrest
Teslas motor er samtidig et godt billede på, hvordan verdens bilindustri er ved at forandre sig.
I årtier har bilproducenterne købt råstoffer og komponenter dér, hvor de var billigst. Det gav lave priser og meget effektive, men også lange og sårbare forsyningskæder.
Nu tæller forsyningssikkerhed stadig mere. USA, EU og Kina forsøger alle at sikre egen produktion af blandt andet batterier, computerchips, kritiske mineraler og magneter. Producenterne leder samtidig efter teknologi, som gør dem mindre afhængige af bestemte lande.
Målet er ikke nødvendigvis fuld selvforsyning. Det vil være både dyrt og vanskeligt. Men virksomhederne vil undgå, at én regering kan standse en hel produktion ved at lukke for et enkelt råstof.
For bilkøberne kan udviklingen på kort sigt betyde dyrere biler, fordi nye fabrikker og alternative teknologier koster penge. Til gengæld kan bilproduktionen blive mindre sårbar over for handelskrige, eksportforbud og politiske konflikter.
Teslas nye motor er med andre ord ikke bare en lidt lettere og mere effektiv elmotor. Den er et konkret udtryk for, at bilproduktion er blevet geopolitik – og at laveste pris ikke længere altid vejer tungere end sikker adgang til råstoffer.
