TÜV: Se de bedste og de værste i synshallen

De tyske og japanske mærker har også i år færrest fejl. Agterlanterne er Dacia og et par italienere, viser årets TÜV rapport. Generelt er kvaliteten steget.

Sammenslutningen af de tyske synshaller, TÜV, har talt på baggrund af i alt 8,5 mio. bilsyn gennemført fra juli 2013 til juli 2014: Bilproducenterne er på rette spor. For første gang i årevis er satsen for væsentlige mangler nemlig faldet – med 1,4 procentpoint til 23,5 procent, viser TÜV’s nye 2015-rapport.

Ifølge TÜV peger det tydeligt i retning af højere kvalitet på nye biler. Vinderen med absolut færrest fejl er 2-3 årige Mercedes SLK’er, der fremstilles i Bremen i Nordtyskland. Kun 2,4 procent af de synede biler i løbet af det forgangne krævede et værkstedbesøg for at blive synet. Det er den laveste fejlprocent nogensinde.

I det hele taget sidder de tyske mærker tungt på top ti i 2015-rapporten. Audi A6 tager andenpladsen med en fejlprocent på 2,9 og Mercedes GLK tredjepladsen med 3,6 pct.

På pladserne 4-10 følger Porsche 911 , BMW Z4 , Mercedes E-klasse Coupé , Audi Q5 , Audi A3 S3 , Ford Focus og Mercedes C-klasse .

For et løft i kvaliteten af nye biler taler også, at mange af de bedste første gang kommer til synshallen med høje kilometertal. Audi A6 med 62.000 km , Q5 – også fra Audi – med 64.000 km på tælleren og C-klasse fra Mercedes har i snit kørt 59.000 km i, når de indkaldes til syn for første gang.

Gamle kendinge i bunden
I bunden af ​​tabellen for de 2-3 årige biler finder vi det, TÜV kalder ’de gamle bekendte’: Dacia Logan med fejl på 15,7 pct. af bilerne. Det betyder, at hver sjette må på værksted for at komme igennem synet. Næstsidst er Alfa Romeo Mito (15,6 pct.), og tredje fra bunden er Fiat Panda med 14,8 i fejlprocent.

TÜV Report 2015 giver for første gang også hæder til en række klassevindere. Vinderen blandt de små biler er Mazda 2, som også er den bedst placerede ’ikke tysker’ på listen over 2-3 årige biler – på plads 11. I den lille mellemklasse er Audi A3 mest fejlfri, bedst i den store mellemklasse er Mercedes C-klasse og sidste års samlede vinder Opel Meriva løber med æren som MPV’en med færrest fejl.

Blandt de ældre biler klarer japanske mærker som Mazda og ikke mindst Toyota sig flot. Mazda 3 har færrest fejl blandt biler op fem år, og Mazda 2 ligger flot placeret i klasserne op til syv, ni og 11 år. Toyota sætter trumf på i alle fem aldersklasser; 13 gange er der en Toyota med i top ti over biler med færrest fejl.
TÜV Report 2015 udgives i samarbejde med AutoBild og kan også købes for 40 kr. i danske bladkiosker.

Læs også:

TÜV: Tyskland og Japan kæmper på kvaliteten

TÜV: Opel Meriva har færrest fejl

Fakta: Se top ti i de fem aldersklasser:

Op til 3 år Op til 5 år
Model Fejlpct Model Fejlpct
 1. Mercedes Benz W172 SLK-Klasse 2,4 % 1. Mazda 3 5,4 %
 2. Audi A6 2,9 %  2. Porsche 911 Carrera 6,4 %
 3. Mercedes Benz GLK 3,6 %  3. Toyota IQ 6,5 %
 4. Porsche 911 Carrera 3,9 %  3. Toyota Avensis 6,5 %
 5. BMW Z4 4,0 %  3. VW Polo V 6,5 %
 6. Mercedes Benz W207 E-Klasse Coupe/Cabrio 4,5 %  6. Audi Q5 7,5 %
 7. Audi Q5 4,7 % 7. Mercedes Benz W212 E-Klasse 7,8 %
 8. Audi A3 S3 RS3 Cabriolet 4,9 % 7. VW Golf Plus 7,8 %
 8. Ford Focus III 4,9 % 8. Volvo XC60 8,1 %
 8. Mercedes Benz W204 C-Klasse 4,9 % 9. Mercedes Benz GLK 8,6 %

 

Op til 7 år Op til 9 år
Model Fejlpct Model Fejlpct
1. Porsche 911 10,5 % 1. Porsche 911 11,5 %
2. Mazda 2 11,2 % 2. Toyota Corolla Verso 15,6 %
3. VW Golf Plus 11,5 % 3. Toyota RAV4 16,6 %
4. Toyota Auris 11,8 % 4. Mazda 2 17,3 %
5. Mercedes Benz W204 C-Klasse 13,1 % 5. Ford Fusion 17,7 %
5. Toyota Corolla Verso 13,1 % 6. Mercedes Benz W171 SLK-Klasse 17,8 %
7. Audi TT 13,3 % 6. Toyota Corolla 17,8 %
8. Toyota Yaris 13,6 % 8. Toyota Avensis 18,0 %
9. Mercedes Benz W171 SLK-Klasse 13,7 % 8. VW Golf Plus 18,0 %
10. Honda CR-V 14,3 % 10. Subaru Forester 18,5 %

 

Op til 11 år
Model Fejlpct
1. Porsche 911 Carrera 14,6 %
2. Subaru Forester 19,3 %
3. Toyota RAV4 20,2 %
4. Toyota Avensis 21,1 %
5. Honda Jazz 21,2 %
6. Toyota Corolla 21,8 %
7. Mazda 2 22,4 %
8. Toyota Yaris 23,2 %
9. Ford Fusion 23,4 %
10. VW New Beetle 24,6 %

 

Kilde: TÜV report 2015 

[email protected]

Skriv en besked

Please enter your comment!
Please enter your name here